Chef for Faggruppe Panser ved 2. Kapacitetsafdeling

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Oksbøl

Vi tilbyder en koordinerende nøglerolle i forhold til at udvikle pansrede hjulkøretøjer og instruktører. En prioriteret stilling med mulighed for time- og dagpenge. En stilling hvori et MMS-studie kan få gode studievilkår men også med gode vilkår for en M322 udnævnelse.

Om os

Faggruppe Panser har ansvaret for en bred portefølje inden for pansrede køretøjer og herunder beskyttelse og sikkerhedsbestemmelser, våbenstationer, køretøjskamera, væltetræner, navigation med mere.
Vi støtter Forsvarskommandoens Planlægnings- og Udviklingsstab (STY3) og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) med implementering og udvikling af de pansrede hjulkørertøjer i Piranha og Eagle-familierne, ny stabiliseret våbenstation (STAVS) samt gennemfører faglærerkurser inden for fagansvaret.
Vores omgangstone er professionel, åben og uformel, og der er et godt arbejdsmiljø med muligheder for sparring, erfaringsudveksling og kompetenceudvikling.

Du kan finde supplerende oplysninger om 2. Kapacitetsafdeling på vores team-site på FIIN eller på www.danskeartilleriregiment.dk.

Om stillingen

Som chef for Faggruppe Panser kommer du til at lede og samarbejde med professionelle og engagerede kolleger. Der er et tæt samarbejde mellem sagsbehandlerne, idet vi har overlap mellem de forskellige fagansvar i faggruppen.

Overvejende kommer dit arbejde til at bestå i at støtte og vejlede sagsbehandlerne i deres arbejde med udvikling og implementering af systemer. Du vil fx skulle bistå dine sagsbehandlere med udarbejdelse af dokumentation for afprøvninger og test, men også uddannelsesdokumentation herunder uddannelsesbeskrivelser, læringsplaner og reglementer.

Du vil som chef have en bred kontaktflade i hele Hæren, på enkelte områder hele Forsvaret, og vil derfor opretholde relationer til bataljonernes S7, tjenestegrensafdelingerne, brigaderne, Hærkommandoen, STY3 og FMI med flere.

Tjenesterejser og merarbejde vil forekomme, men du vil have stor indflydelse på din egen arbejdstid, og dermed også, hvornår optjent merarbejde afspadseres. Det vil i perioder være muligt at arbejde hjemmefra eller fra anden garnison. Det vil være muligt at organisere tjenesten, så der bliver plads til kompetenceudvikling, herunder evt. at læse Forsvarets Master i Militære Studier, mens du sidder i stillingen.
En betragtelig del af faggruppens opgaver følger materiellets livscyklus startende med markedsundersøgelse og anskaffelse, hvor vi er soldatens repræsentant og blandt andet deltager i afprøvning frem mod typevalg. Herefter skriver vi betjeningsvejledninger, uddannelsesbeskrivelse og læringsplaner. Når soldaterne har fået udleveret materiellet, deltager vi i inspektioner og tilpasser uddannelsesdokumentationen, efterhånden som Hæren får erfaringer med brugen af materiellet eller materiellet moderniseres.
Vi varetager fagansvar for hele Hæren, på enkelte områder hele Forsvaret, og derfor vil der være løbende dialog med de enheder, der anvender materiellet, Tjenestegrensinspektører, Hærkommandoen og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Tjenesterejser og merarbejde vil forekomme, men du vil have stor indflydelse på din egen arbejdstid, og dermed også, hvornår optjent merarbejde afspadseres. Det vil i perioder være muligt at arbejde hjemmefra eller fra anden garnison. Det vil være muligt at organisere tjenesten, så der bliver plads til kompetenceudvikling, herunder evt. at læse Forsvarets Master i Militære Studier, mens du sidder i stillingen.

Om dig

Vi regner med, at du interesserer dig for uddannelse og udvikling af mennesker, da både intern kompetenceudvikling og uddannelse af kursister har stor fokus for S7.

Du kan formulere dig på skrift, men du behøver ikke at være en erfaren sagsbehandler; har du viljen til at lære, så tilbyder vi rammerne for udvikling af dine kvalifikationer og kompetencer.

Jobbet peger på en person, der sætter en ære i sin faglighed, har gode samarbejdsevner og udviser høj grad af fleksibilitet, drive og selvstændighed. Hvis du tilmed er nysgerrig og har lyst til at lære, vil du matche godt med dine nye kolleger og afdelingens udviklingsfokus.

Du er kaptajn med nogle års erfaring i graden eller er M322-major.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner/kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat på Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos chefen for S7, major Ole Tang, på +45 9133 5075 eller via mail på [email protected]. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Britt Holde på telefon 728 19143.

Ansøgningsfristen er den 10. december 2023. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Stillingen ønskes besat den 1. februar 2024.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM DANSKE ARTILLERIREGIMENT (DAR)
DAR blev oprettet den 1. januar 2019 og er garnisoneret på Oksbøl kaserne. DAR løser en bred vifte af opgaver til støtte for det øvrige forsvar og særligt Hærens øvrige enheder.

Ildstøtteafdelingen bidrager til Forsvarets styrkeudvikling inden for ildstøtte og luftværn. Ildstøtteafdelingen støtter desuden Tjenestegrensinspektøren i dennes kontrol- og inspektionsaktiviteter.

1. Artilleriafdeling (1AA) yder ildstøtte og rådgivning til og med brigadeniveauet. 1AA er på vej til at modtage moderne artilleripjecer og har moderne morterer, nyt digitalt ildledelsessystem samt flere køretøjstyper.

2. Kapacitetsafdeling (2KAP) er ansvarlig for gennemførelse af Hærens Basisuddannelse, den efterfølgende Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse samt regimentets konstabelgrunduddannelse. 2KAP har tillige til opgave at udvikle og opstille Hærens fremtidige luftværnsbatteri og er ansvarlig for dele af Hærens tværfaglige områder (Hærens tværgående S7) som fx håndvåben, uniform og personlig beskyttelse, pansrede mandskabsvogne, pansrede patruljekøretøjer, skydeuddannelse m.m., samt den relaterede kursusvirksomhed. Ydermere hidrører Hærens Simulationscenter under 2KAP.

3. Sikkerheds- og Ballistikafdeling er ansvarlig for områderne Skydebaneinspektoratet, sikkerhed ved skydning med direkte og indirekte våbensystemer fra den mindste til den største kaliber, ballistik og tilhørende skydeteori samt kapacitetsudviklingen på ammunition tilknyttet de kinetiske våbensystemer.
Herudover består DAR af en regimentsstab, der støtter chefen og regimentets enheder indenfor bl.a. en række administrative- og forvaltningsfunktioner.

Du kan finde supplerende oplysninger om DAR og 2KAP på vores team-site på FIIN eller på www.danskeartilleriregiment.dk.

Om Oksbøl garnison
Oksbøl kaserne er placeret i et naturskønt område, tæt på skov og strand og med Danmarks største militære øvelsesplads i tilknytning til kasernen. Der er placeret tre garnisoner i Varde Kommune, der huser Danske Artilleriregiment (Oksbøl), Efterretningsregimentet og Hærens Sergentskole (Varde) og Hjemmeværnsskolen (Nymindegab). Du har derfor gode muligheder for et varieret tjenesteforløb inden for kommunens grænser.

Vi har et godt samarbejde med Esbjerg og Varde Kommune, som er klar til at støtte dig og din familie, hvis du flytter til området. Med udgangspunkt i dit / jeres behov og ønsker tilpasser vi støtten i forhold til partners job, skole, bolig med videre.

Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med blandt andet sparring på jobsøgning og formidling af CV’er til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontant til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.

Læs mere om, hvad Tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.flyttilvarde.dk. I Varde Kommune har partneren fx mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, og tilflyttere med ansættelse samt pendlere har fortrinsret til lejeboliger.

Du er meget velkommen til at kontakte:
Bosætningskonsulent Esbjerg Kommune Pia Enemark, [email protected], 2047 3206 og Bosætningskonsulent Varde Kommune Nadia Steinicke, [email protected], 3034 4625.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Oksbøl.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Oksbøl
  • Søndag den 10. december 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Oksbøl

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Oksbøl over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Oksbøl over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
24. december 2024 11
23. december 2024 11
22. december 2024 11
21. december 2024 11
20. december 2024 11
19. december 2024 11
18. december 2024 11
17. december 2024 11
16. december 2024 11
15. december 2024 11
14. december 2024 11
13. december 2024 11
12. december 2024 11
11. december 2024 12
10. december 2024 12
9. december 2024 11
8. december 2024 11
7. december 2024 11
6. december 2024 11
5. december 2024 12
4. december 2024 14
3. december 2024 14
2. december 2024 14
1. december 2024 15
30. november 2024 17
29. november 2024 17
28. november 2024 17
27. november 2024 17
26. november 2024 18
25. november 2024 17
24. november 2024 20