Brænder du for at arbejde integration og hjælpe borgere i job? Så er du måske vores nye jobrådgiver i Integrationsteamet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sønderborg

I Jobcenter Sønderborg er vi i gang med at nytænke den måde, vi arbejder sammen om at hjælpe integrationsborgere i arbejde. Og vi har brug for en jobrådgiver på holdet. Er du måske den rette?

Som jobrådgiver i Integrationsteamet er det din primære opgave at hjælpe integrationsborgeren med at vende tilbage til arbejdsmarkedet – for nogles vedkommende er det første gang, de skal derud. Din opgave er, sammen med dit selvstyrende team, at tilrettelægge og følge op på den jobrettede indsats for borgerne. Det indebærer blandt andet sagsbehandling, finde praktikker i forbindelse med brancheafklaring eller fastholdelse og udvikling af arbejdsevne.

Du kommer til at indgå i et mindre, fast team af jobrådgivere, jobformidlere og familievejleder, hvor I er fælles om at finde den bedste vej ud på arbejdsmarkedet eller i uddannelse for den enkelte integrationsborger. Vi kalder det selvstyrende teams. De selvstyrende teams er kernen i vores arbejde fremover. Det er stadig nyt for os, så du får mulighed for at påvirke udviklingen.

Du bliver ansat i Arbejdsmarkedsafdelingen med base i et selvstyrende team i Integrationsteamet, der arbejder flygtninge og familiesammenførte til flygtninge og deres vej ud på arbejdsmarkedet. Vores målgruppe består primært af borgere der kommer fra Ukraine og Syrien. Nogle af vores borgere mangler bare det rigtige job og andre har en lidt længere vej mod arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at du ikke ser sprog og kultur som barrierer for at komme i job, da vi arbejder målrettet mod arbejdsmarkedstilknytning for alle vores borgere.

I de selvstyrende teams har I fælles ansvar for en gruppe integrationsborgere. I har plads til faglig refleksiv praksis og mulighed for at afprøve nye veje til at hjælpe borgerne videre. Samarbejdet i de selvstyrende teams skal fremme tværfaglige perspektiver og skabe handlerum – til gavn for borgeren. Afsættet er altid, at I tror på borgeren og borgerens muligheder på arbejdsmarkedet.

Vores arbejde i Integrationsteamet er mangfoldigt. Det er vigtigt, at du trives i en omskiftelig hverdag, hvor planer kan ændre sig løbende og at du motiveres af forskelligartede opgaver lige fra sagsbehandling, motivations- og relations arbejde, undervisning, refleksiv praksis til lavpraktiske opgave, som hjælp til ansøgning om boligstøtte, modtagelse af nye flygtninge mv. Du skal være god til at begå dig hos virksomheder og samarbejde bredt med øvrige forvaltninger, sundhedssektoren og civilsamfundet. Som jobrådgiver understøtter du beskæftigelsesindsatsen med tiltag, der bringer borgeren direkte i – eller tættere på – job eller uddannelse. Du kommer til at arbejde tæt sammen med familievejleder, jobrådgivere og -formidlere i dit team, med virksomheder og med den enkelte borger.

Som jobrådgiver hos os er det en fordel, at du:

  • har erfaring med beskæftigelsesområdet og med at arbejde med borgere på kanten af arbejdsmarkedet - gerne inden for integration.
  • brænder for at arbejde med mennesker med forskellig baggrund kulturel baggrund.
  • tror på borgernes jobmuligheder og har blik for deres potentialer, uanset hvor de kommer fra eller hvad de har med sig i bagagen.
  • har kendskab til vores lokale arbejdsmarked og ser muligheder frem for barrierer i forhold til integration på arbejdsmarkedet
  • kan arbejde helhedsorienteret
  • du forstår at arbejde formålsstyret, efter mål og delmål i samarbejde med borgeren, dit team og øvrige professionelle samarbejdspartnere.
  • er indstillet på, at IT-værktøjer indgår som en naturlig og stor del af arbejdet.
  • evner at arbejde i en politisk styret organisation, hvor ny lovgivning ofte stiller krav til omstillingsparathed og ny læring.
  • har kørekort.

Hvem er vi?

I Arbejdsmarkedsafdelingen varetager vi beskæftigelses- og integrationsindsatsen i Sønderborg Kommune.

Vores fokus er at gøre mere af det, der virker! Vi arbejder kontinuerligt med at udvikle og styrke det tværfaglige samarbejde og opbygge stærke samarbejdsrelationer med det lokale erhvervsliv. Vi lægger samtidig vægt på at forbinde gældende lovgivning med høj faglighed, udvikling og gode resultater.

Hos os får du et spændende job, hvor ikke to dage er ens. Du bliver en del af et godt samarbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og hele tiden lærer og dygtiggør os. Du får erfarne og metodestærke kollegaer – og dermed gode muligheder for faglig sparring. Og du får et stærkt kolleganetværk, hvor humor og fællesskab sættes højt.

Vi er midt i at nytænke og omorganisere vores arbejde, så du skal kunne se dig selv i et job, hvor du er med til at finde svar og løsninger – vi har dem nemlig ikke nødvendigvis på forhånd.

Lyder det alt sammen spændende for dig? Så glæder vi os til at læse din ansøgning.

Nysgerrig?

Vil du vide mere om stillingerne, så kan du kontakte:

Tine Hamann tlf.: 20 43 47 59 – Teamleder

Kavitha Ramanathan tlf.: 24 77 58 04 - Jobrådgiver

Løn - og ansættelsesvilkår

Stillingen er fuldtids på 37 timer om ugen. Den besættes efter gældende overenskomst og løn forhandles med den forhandlingsberettigede organisation.

Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest den 1. februar 2024

Ansøgningsfristen er den 10. december 2023 kl. 23.59. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler d. 13-12-2023.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=dfbf5ea4)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Sønderborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Sønderborg
  • Søndag den 10. december 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Sønderborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Sønderborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Sønderborg over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
4. november 2024 3
3. november 2024 3
2. november 2024 3
1. november 2024 3
31. oktober 2024 2
30. oktober 2024 2
29. oktober 2024 2
28. oktober 2024 2
27. oktober 2024 3
26. oktober 2024 3
25. oktober 2024 2
24. oktober 2024 3
23. oktober 2024 2
22. oktober 2024 2
21. oktober 2024 2
20. oktober 2024 2
19. oktober 2024 2
18. oktober 2024 2
17. oktober 2024 2
16. oktober 2024 1
15. oktober 2024 1
14. oktober 2024 2
13. oktober 2024 2
12. oktober 2024 2
11. oktober 2024 1
10. oktober 2024 1
9. oktober 2024 1
8. oktober 2024 1
7. oktober 2024 1
6. oktober 2024 1
5. oktober 2024 1