Uddannelsesleder / Næstkommanderende ved Fighter Wing Skrydstrup - Brand og Redning, Ge...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vojens

Er du en erfaren befalingsmand og ønsker du at sætte standarden for Brand og Redning ved Fighter Wing Skrydstrup? Så er stillingen som uddannelsesleder / næstkommanderende ved Brand og Redning helt sikkert noget for dig.

Om os

Brand- og Redningstjenestens opgaver er mange og meget forskellige. Opgaverne rækker fra indsats ved hændelser/havari med fly, ulykker og akut sygdom, ulykker med fastklemte, indsats ved bygningsbrand, indsættelse ved uheld med farlige stoffer til en lang række andre opgaver der relaterer sig til flysikkerhed. Herunder opgaver som renholdelse og snerydning/glatførebekæmpelse af manøvreområdet, baneinspektioner. Desuden bistår enheden de civile myndigheder i forbindelse med større hændelser. Enheden deltager i internationale missioner og øvelsesaktiviteter.
Brand- og Redningstjenesten er en enhed som er stærk fokuseret mod fremtiden. Personellet deltager aktivt i fagligt udviklingsarbejde.
Enheden har et stærk og udbytterigt samarbejde med andre statslige og kommunale aktører i nærområdet.

Om stillingen

Stillingen er en uddannelseslederstilling ved Brand og Redningstjenesten under Operations Group ved Fighter Wing Skrydstrup. Opgavekomplekset indbefatter samtidig skal du fungerer som enhedens næstkommanderende.

Brand- og Redningstjenesten er en enhed, hvor vi er afhængige af hinanden m.h.t. samarbejde, uddannelse og dygtiggørelse, hvorfor der lægges særlig vægt på din personlighed, herunder specielt samarbejdsevner og menneskeforståelse. Ligeledes lægges der stor vægt på dine faglige kvalifikationer.
Enheden er højt specialiseret og der stilles store krav til din omstillingsparathed.

Ansvarsområderne i stillingen er brede. Du vil forestå for den vedligeholdende uddannelse i enheden. Her vil du blive assisteret af en gruppe af erfarne befalingsmænd og specialister.
Endvidere vil du referere til lederen af brand- og redningstjenesten hvorfor du indtræder i rollen som enhedens næstkommanderende. Dertil vil du have personaleansvar for de medarbejdere som er under uddannelse.
Løbende vil du skulle forestå undervisning af eksterne samarbejdsparter i ind- og udland.

Tjenesten bestrides fortrinsvis ved almindeligt dagligt arbejde i tidsrummet 0730 - 1530.
Der skal dog forventes, lejlighedsvist, at kunne/skulle indtræde i indsatsledervagten. Indsatsledervagten bestrides som kontinuerlig tjeneste og du vil løbende blive tilført nye kompetencer.
Du skal forvente at hovedparten af dine kompetencer skal re-certificeres. Gennemført re-certificering er en forudsætning for din forbliven i funktionen.

Om dig

Du er seniorsergent eller egnet oversergent med udviklingspotentiale.
Vi vægter højt at du har gode skiftlige og mundtlige formuleringsevner i både dansk og engelsk.
Dertil er det vigtigt at du trives som både næstkommanderende og underviser hvor du har personaleansvar samt et overordnet ansvar for den vedligeholdende uddannelse generelt.

Det er ønskeligt at du er uddannet som indsatsleder-FLY og/eller uddannet som indsatsleder, Redningsberedskab.
Det er en fordel hvis du har erfaring med at understøtte kampflysoperationer under såvel hjemlige som internationale operationer.

I stillingen forventes det at du erhverver dig følgende kvalifikationer:
- MAU (Militær Akademiuddannelse)
- Brandteknisk byggesagsbehandling
- FLY-SIK uddannelse

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale. I så fald vil aflønningen ske i henhold til stillingens lønniveau.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet for udnævnelse skal du ansættes på en uddannelseskontrakt. Udnævnelse til seniorsergent finder sted når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorerer de almene krav for udnævnelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Skrydstrup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefsergent Lars Andersen, på mail [email protected] eller telefon 72 84 85 81

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent oversergent René Johannes Lund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon tlf. : +45 3266 5447 eller på mail [email protected]

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 26. juni 2020 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FIGHTER WING SKRYDSTRUP
Fighter Wing Skrydstrup udgør basen for de danske kampfly. FW hovedopgave er at opretholde det danske afvisnings- og fotorekognosceringsberedskab samt at deltage i internationale opgaver med henblik på at indsætte de danske kampfly i luftoperationer. For at kunne holde et højt fagligt niveau deltager FW desuden løbende i en række internationale øvelser.
Hos os er engagement og kompetencer det vigtigste - ikke efternavn, køn eller alder.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Vojens.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.6.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Vojens
  • Fredag den 26. juni 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Vojens

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Vojens over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Vojens over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
27. december 2024 6
26. december 2024 6
25. december 2024 6
24. december 2024 8
23. december 2024 8
22. december 2024 8
21. december 2024 8
20. december 2024 8
19. december 2024 8
18. december 2024 8
17. december 2024 8
16. december 2024 8
15. december 2024 10
14. december 2024 10
13. december 2024 10
12. december 2024 9
11. december 2024 7
10. december 2024 7
9. december 2024 7
8. december 2024 7
7. december 2024 7
6. december 2024 7
5. december 2024 6
4. december 2024 6
3. december 2024 6
2. december 2024 6
1. december 2024 6
30. november 2024 6
29. november 2024 1
28. november 2024 1