Vikarstilling: Casemanager søges – barselsvikariat

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vikar - Grenaa

Har du flair for at arbejde med målgrupper i udsatte positioner? Tror du også på, at voksne i udsatte positioner drømmer om at leve et liv som vi andre, der er er en del af fællesskabet? - og kan det?

Public Capacity søger en medarbejder til at arbejde helhedsorienteret med voksne i udsatte positioner, konkret aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med komplekse udfordringer, som skal i beskæftigelse.

Virksomheden

Public Capacity er 2. aktør til kommuner, som ønsker at give udvalgte målgrupper en helhedsorienteret indsats. Derudover er Public Capacity en konsulentvirksomhed, som kompetenceudvikler kommunernes medarbejdere og ledere til at kunne møde målgrupper i udsatte positioner med en helhedsorienteret indsats, ligesom vi udbyder uddannelse til casemanager i samarbejde med Komponent.

Opgaven

Som casemanager er det din opgave at facilitere og empower borgeren til at komme i beskæftigelse eller i gang med uddannelse, så han/hun kan blive selvforsørgende. Borgerne kan have misbrug, en psykiatrisk diagnose, være udfordret på deres sundhed, manglende netværk, opleve at stå uden for fællesskabet, have økonomiske udfordringer, være en del af et parallelsamfund mv.

Samarbejdet med borgerne forventes at foregå på vores lokation i Norddjurs Kommune. Det er helt centralt, at målgruppen faciliteres via metoder, som baserer sig på respekt for det enkelte menneske. Public Capacity tror på, at målgruppen har kapacitet, vilje og ønske om udvikling og forandring. En forudsætning er, at målgruppen drømmer om at komme fri af det offentlige system, men er uden erfaring eller referenceramme hertil – hvilket vi hjælper dem til.

Du er den rette medarbejder hvis:

  • Du tror på og har erfaring med, at borgere der har adskillige år på overførselsindkomst; kontanthjælp, eller på ressourceforløbsydelse kan opnå ordinære løntimer helt eller delvis ved hurtigt at opnå referenceramme til arbejdsmarkedet.
  • Du er optaget af at arbejde netværksorienteret og med relationer i et beskæftigelsesmæssigt perspektiv med henblik på at fremme selvforsørgelse.

  • Du er smidig og fleksibel i din tænkning, og igangsætter handling som fremmer adfærdsændringer i relation til borgeren og samarbejdspartnere – herunder ligeledes i tværgående organisatoriske relationer.
  • Du er struktureret i opgaveløsningen og kan planlægge og forvalte dine ressourcer
  • Du kan formulere dig koncist, dokumentere indsatsen og udfærdige beskrivelser samt progressionsskemaer som led i virksomhedspraktik og lignende.
  • Du knytter kontakt til virksomheder sammen med borger mhp at skabe et jobmatch, etablere ordinære timer, praktik mv. dvs udfører en jobkonsulentfunktion
  • Din uddannelsesbaggrund vil formentlig være professionsbachelor eventuelt med en overbygning på kandidatniveau.
  • Din erhvervserfaring kan være funderet i misbrugsregi, familiebehandling, (social-)psykiatri, beskæftigelsessektoren, børne- familiesektoren, undervisning eller lignende.
  • Du brænder for at arbejde udviklingsorienteret sammen med borgerne og eventuelt deres familier, dine kolleger og samarbejdspartnere. Dvs. at arbejde med inddragelse, adfærdsændringer og forandringer, uanset om det er i relation til familierne, arbejdsmarkedet, netværket, civilsamfundet, frivillige foreninger og de lokale virksomheder, børnehaver, skoler og uddannelsesinstitutioner mv.
  • Du vil arbejde ud over grænser i flere henseender, dvs. at du ser mulighederne i udfordringerne fremfor barriererne og er optaget af, at der sker progression.

Har du kompetencer indenfor nedenstående områder, vil du kunne øge dine jobmuligheder for en fastansættelse samt at stillingen bliver på fuldtid:

  • Tilbudsskrivning, salg og forhandling til den offentlige sektor
  • Undervisning i metoder
  • Undervisning i arbejdsmarkedsrettede forhold
  • Socialøkonomi og socialjura
  • Konflikthåndtering, coaching
  • Socialrådgivning
  • Ergoterapi
  • Fysioterapi
  • Psykologi

I Public Capacity brænder vi for at hjælpe borgerne ud af den offentlige forsørgelse, hvorfor vores engagement er stort og oprigtigt. Vi tror på, at målgruppen kan være en del af det store fællesskab, hvilket vores leverede effekter og resultater vidner om. Vi søger en kollega, som deler denne opfattelse, og som har en reel interesse i vores medmennesker samtidig med, at vi har et skarpt blik for at nå i mål.

Der vil være tæt ledelsesmæssig sparring på opgaveløsningen til dig som medarbejder.

Stillingen er til besættelse snarest og gerne 15.08.21. Stillingen er på 20-25 timer med mulighed for yderligere timer og eventuel fastansættelse, dette med afsæt i dine kompetencer.

Barselsvikariatet er opslået som følge af, at vi har en spændende opgaveløsning ved Norddjurs Kommune. Det betyder at casemanagerfunktionen udføres på vores lokalitet i Grenaa. Der afholdes løbende ansættelsessamtaler.

Yderligere information om Public Capacity kan læses på hjemmesiden www.public-capacity.dk

Spørgsmål kan rettes til direktør Lone Vieland Mortensen på tlf. 24678024.

Det forventes, at du har bil til rådighed og er fleksibel i relation til opgaveløsning.

Henvendelse:

Interesseret, så send din ansøgning med CV til direktør Lone Vieland Mortensen på: [email protected]


Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Grenaa.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Grenaa
  • Mandag den 12. juli 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Grenaa

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Grenaa over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Grenaa over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
19. november 2024 1
18. november 2024 1
17. november 2024 1