System- og teknologiarkitekt til enterprisearkitektur i Koncern IT ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyre...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Karup J

Er du god til at skabe teknisk overblik og arbejde på tværs? Og har du lyst til at arbejde med it, der skal understøtte Forsvaret i både fred, krise og krig?
Så er stillingen som system- og teknologiarkitekt ved Koncern IT i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse måske lige noget for dig.
Stillingen giver mulighed for at arbejde ud fra enten Hvidovre eller Karup.

Om os

Koncern IT er en af landets største it-virksomheder. Vi løser drifts- og udviklingsopgaver, der sikrer kommunikation og it for Forsvarets ansatte, uanset om de er ombord på skibe i Nordatlanten, på mission i ørkenen eller arbejder på kaserner og kontorer herhjemme.

Hvad kan vi tilbyde?
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor det gode arbejdsmiljø og worklife-balance er i fokus. Du vil blive en del af et stærkt fagligt fællesskab med brede kompetencer, og du vil have mulighed for løbende at dygtiggøre, specialisere og videreuddanne dig.

"Du får et stort ansvar som den drivende kraft for vores infrastrukturarkitektur og tværgående samarbejde!” siger chefen for enterprisearkitekturen, Glenn Jeilsø.

Hvem er dine nærmeste kolleger?
Det faglige arkitekturfællesskab består af 15 enterprise- og domænearkitekter med blandet civil og militær baggrund, der tilsammen har en utrolig bred viden og en bred opgaveportefølje. Du vil også skulle arbejde tæt sammen med it-ledere og specialister fra Forsvarets øvrige styrelser og værn.

Fysisk placering af arbejdspladsen er dels kontorer i Københavnsområdet, hhv. Hvidovre og Ballerup samt i Jylland ved Karup.

Hvem bliver din leder?
En chef, der tror på det bedste i dig, og som giver plads til, at du kan udvikle dig med opgaverne, og som gerne bidrager til, at vi alle skaber værdi og kvalitet i vores arbejde til gavn for forretningen - alt sammen mens vi samtidig prioriterer det gode arbejdsmiljø.

Om stillingen

Du vil blive involveret i udvikling og vedligeholdelse af arkitekturen for vores it infrastruktur. Du skal deltage i projekter og blandet andet være med til at designe og opbygge arkitekturen for Forsvarets nye datacentre.

Du vil skulle forestå teknisk arkitekturdesign, der lever op til de non-funktionelle krav som forretningen stiller (skalabilitet, pålidelighed, management, ydelse og sikkerhed), og sikre at de løsninger der udvikles/købes passer ind i infrastrukturen.

Herudover vil der være en række opgaver fx udarbejdelse oplæg til teknologivalg, udarbejdelse af teknisk arkitekturdokumentation (omfattende både ArchiMate modellering og systemdokumentation) og indgå i projekter som den primære arkitekt.

Dine 3 første opgaver inden for de 6 første måneder:
- Indgå i et infrastrukturprojekt omhandlende modernisering af vores virtuelle arbejdspladser
- Bidrage til etablering og iværksættelse af et arkitektur løsningsdesignforum
- Indgå i forberedende arbejde vedrørende etablering af PKI, jf. NATO/EU standard

Generelt for Forsvaret er, at vores løsninger skal være interoperable med NATO, samarbejdspartnere og EU, så der vil også være nogen rejseaktivitet. Rejser vil kunne omfatte videns-opbygning, erfaringsudveksling og eller test/afprøvninger.

Hvordan ser din arbejdsdag ud?
Om formiddagen drøfter du nye it-arkitekturløsninger til et projekt med specialiserede teknikere og løsningsarkitekter, og lidt efter er du i tæt dialog med koncernens enterprisearkitekter eller en forretningsrepræsentant, og du går i dialog med de chefer, der skal tage de endelige beslutninger om teknologivalg.
Om eftermiddagen redigerer og publicerer du teknisk arkitekturdokumentation, indgår i vores kvalitetssikring af systemdokumentation, og er ansvarlig for at godkende al teknisk dokumentation, der udarbejdes i infrastrukturafdelingen, hjælper chefen med kommunikation af arkitekturen for it-infrastrukturens helhed.

Om dig

Du har en relevant it-uddannelse som f.eks. it-løsningsarkitekt, ingeniør eller datalog med minimum 5 års relevant erfaring, efter endt skolegang.

Eksekveringskraft skal være betydelig, og du har forståelse for de elementer, der gør, at vi når i mål og er ikke bange for at ”smøge” ærmerne op. Det er vigtigt, at du har evnen til at eksekvere de indgåede aftaler.

Du har erfaring med teknologi og it-arkitektur, og trives især med de drifts- og udviklingsmæssige arkitekturopgaver, der knytter sig til arkitekturprocessen. Du er struktureret og kan lide at tale med mennesker og formidle skriftlig teknisk viden til udenforstående. Derudover er du god til at bevare overblikket og roen – også når der til tider måtte være run på.

"Du skal være serviceminded, struktureret og kunne lide at arbejde i et it-miljø med udviklings- og driftsopgaver. Og så egentlig bare have dit gode humør med på arbejde. Det har vi nemlig," slutter Chefen for Enterprisearkitektur Glenn Jeilsø, der står klar til at tage godt imod dig.

Ansættelsesvilkår

Du bliver ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst. Der vil i forbindelse med en ansættelse være mulighed for forhandling af tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer. Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Glenn Jeilsø på tlf. nr. 72 81 43 51.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent kaptajnløjtnant Claus Rasmussen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 66.

Ansøgningsfristen er den 08. januar 2023. Vi afholder samtaler løbende.
Stillingen er til besættelse pr. 1. februar 2023 eller snarest herefter.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Du anmodes om at vedhæfte relevante dokumenter for uddannelse mv.
Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Softwareudvikler", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Karup J.

Jobbet er oprettet på vores service den 20.12.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Softwareudvikler
  • Karup J
  • Søndag den 08. januar 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som softwareudviklere i Karup J

Herunder ser du udviklingen i udbudte softwareudvikler i Karup J over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal softwareudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte softwareudviklere i Karup J over tid

Dato Alle jobs som softwareudviklere
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0