Integrationsspecialist til udvikling, evaluering, test og demonstration af IT-løsninger til Hæren ved KALA, FMI

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Karup J

Vil du være med til at digitalisere den danske hær?
Så er du godt på vej til et spændende og udfordrende job i Teknologi- og Systemsektionen.

Om os

Du skal indgå i Teknologi- og Systemsektionen (FTS), der er et voksende team, for nuværende af 15 fagligt stærke og entusiastiske medarbejdere med baggrund i både den civile og militære verden.

Vi digitaliserer Hæren gennem udvikling, implementering og drift af kommando- og kontrolsystemer (Command and Control (C2))* i tæt samarbejde med Forsvarskommandoen. FTS har desuden ansvaret for C2 systemer til andre kunder inden for det landmilitære område, der også favner Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og Specialstyrkerne.

Du vil blive en del af en dynamisk gruppe, præget af såvel en formel, som uformel ledelsesstil, hvor du selv har stor indflydelse på dig egen og gruppens udvikling samt det tværgående samarbejde.

*C2 systemer er en sammensætning af brugerbehov, der dikterer valg af hardware, software, integration, data og sikkerhedsdomæner.

Om stillingen

I systemintegrationselementet realiserer vi cyberfysiske systemer helt ude på den taktiske edge. Sagt med andre ord, så tilvejebringer vi den fysiske hardwareinfrastruktur, som er nødvendig for at understøtte soldaten, og vi er med til at integrere denne hardware på alle de fysiske platforme som er relevant for soldaten, dvs. alt lige fra soldaten selv, over felt-hovedkvarterer til og med store pansrede køretøjer.

Test, Evaluering, Verifikation og Validerings-teamet (TE&V) er både elementets og sektionens ”myth busters” der som et praktisk, undersøgende og eksperimenterende led, forholder sig fysisk og konkret til både software og hardware samt integration af begge med primær reference i ”den operative virkeligheden”.

TE&V teamets opgaver dækker over alt fra subject matter expert (SME) analyser og evaluering af konkret teknologi, over fysisk opstilling og test, evaluering og/eller demonstration af løsninger, til test/kontrol af prototyper og serieproducerede løsninger, samt fejlsøgning på løsninger der er sat i drift.

TE&V udgør sektionens primære tekniske domæne-indsigt på komponent- og delsystemer, og supplerer således de øvrige elementers fokus på system- og procesniveau.

I dit arbejde som teknikker i TE&V vil du skulle støtte teamet i den praktiske teknisk analyse, evaluering, test, koncept-afprøvning og demonstrationer af eksisterende som kommende løsninger inden for sektionens ansvarsområde.

Opgaver vil både være at undersøgende såvel som be-/afkræftende karaktér, og kan relatere sig til systemer aktuelt i drift, løsninger under udvikling, konceptuel afprøvning af ny teknologi, eller en kombination af indtil flere af de nævnte elementer.

Du vil primært have til ansvar at opbygge, modificere og nedbryde samt transportere fysiske og logiske test-opstillinger i tæt samarbejde med opgaveejere og sektionens øvrige teknikere.
Derudover vil specifikke opgaver og ansvarsområder blive aftalt med nærmeste ledere i overensstemmelse med dine kompetencer og interesser.

Om dig

Du er en erfaren soldat, med relevant både operativ og faglig baggrund.
• Du har en relevant teknisk efteruddannelse og/eller erfaring inden for domæner relateret til operativ anvendelse af IT-systemer i militær kontekst.
• Du har praktisk erfaring med som minimum drift af IT systemer.
• Du har teknisk indsigt i sektionens aktuelle C2 applikationer, som minimum Systematics Sitaware produkter.
• Du interesserer dig for teknologi, og holder dig af egen drift ajour med tidsvarende udvikling og trends inden for informationsteknologi.

Som menneske er du eftertænksom og systematisk i dit planlægnings- og analysearbejde. Vi forventer, at du arbejder struktureret med dine opgaver, både selvstændigt og som en del af et team, og formår at følge dem til dørs.

Vi forventer derudover at du er opsøgende i forhold til fremsætte opgaver som du ser dit element bør påtage sig, og tilsikrer fornøden organisatorisk prioritet, således vi kan hjælpes ad med at holde fokus og retning.

Vi kender ikke altid næste uges opgaver, så du skal være omstillingsparat og fleksibel, samt evne at bevare overblikket i en hektisk hverdag med skiftende prioriteter.

Du vil få en både spændende og travl hverdag og vil selvfølgelig modtage nødvendige kurser og gennemgå et internt kompetenceudviklingsforløb, for at kunne bestride stillingen. Derudover vil der være gode muligheder for yderligere kompetenceudvikling.

I stillingen må der forventes periodevis moderat til høj belastning af rejseaktivitet til både ind- og udland i relation til specifik opgaveløsning.

Slutteligt skal du kunne sikkerhedsgodkendes til YDERST HEMMELIG.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er, afhængig af værnstilknytning, reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder, eller den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Stillingen kan besættes af en i konstabelgruppen med et godt udviklingspotentiale.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til korporal kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

CS
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

HKKF
Faglært basisløn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Ballerup, men kan aftales til at være andet end Ballerup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Chef MJ Henrik Parsig telefon: 72 81 40 00 / direkte: 72 81 50 11 eller e-mail: [email protected]

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Anders Malik Larsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 72 81 91 57 eller mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 8. januar 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet, og vi administrerer op mod 10 milliarder kroner årligt af det samlede forsvarsbudget. Vi har ansvaret for det samlede forsvar og beredskabs materiel- og IT-systemer, så det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer alt materiel og IT lige fra kampvogne, krigsskibe og kampfly til computere, kabler og knapper.

Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Karup J.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.12.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Karup J
  • Søndag den 08. januar 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Karup J

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Karup J over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Karup J over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
22. november 2024 12
21. november 2024 12
20. november 2024 10
19. november 2024 10
18. november 2024 10
17. november 2024 10
16. november 2024 10
15. november 2024 10
14. november 2024 8
13. november 2024 8
12. november 2024 9
11. november 2024 8
10. november 2024 8
9. november 2024 8
8. november 2024 8
7. november 2024 8
6. november 2024 8
5. november 2024 7
4. november 2024 7
3. november 2024 9
2. november 2024 9
1. november 2024 9
31. oktober 2024 9
30. oktober 2024 10
29. oktober 2024 9
28. oktober 2024 9
27. oktober 2024 10
26. oktober 2024 10
25. oktober 2024 10
24. oktober 2024 10
23. oktober 2024 10