Barselsafsnittet på Herlev Hospital søger nye kolleger

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herlev

Har du barselserfaring, eller er du nyuddannet og ønsker at dygtiggøre dig inden for det obstetriske speciale, så har vi en spændende stilling til dig.
Hos os har du mulighed for at specialisere dig indenfor amning, familiedannelse, det senpræmature barn og den kritisk syge barselspatient.

I efteråret 2022 flyttede vi i ind helt nye rammer i vores nyopførte Kvinde-barn Center, med mulighed for bedre patientforløb for den gravide og barslende og deres familie.
Alle sengestuer er enestuer indrettet med seng til pårørende, eget bad og toilet.

Vi arbejder tæt sammen med Graviditetsafsnittet (indlagte gravide) og sengeafsnit for Kvindesygdomme, der begge ligger i forlængelse af vores afsnit.

Barselsafsnittet varetager følgende funktioner

  • Efterfødselsforløbet for førstegangsfødende.
  • Barslende efter kompliceret fødsel med blodtab, sectio, barslende med sociale og psykiske udfordringer, samt barslende med puerperale infektioner som mastitis og endometritis.
  • Senpræmature børn fra GA 35+0 til sondeernæring og ammeetablering.
  • Efterfødselsambulatorium med PKU og Hørescreening samt efterfødselssamtaler ved jordemoder
  • Barselsambulatorium, hvor vi ser mor og barn med amme- og trivselsproblematikker og andre komplikationer op til 7 dage efter fødslen
  • Ammekonsultationer i graviditeten for eksempelvis kvinder med tidligere komplicerede ammeforløb
  • GDM-ambulatorium hvor jordemødre/sygeplejersker varetager døgnprofilmåling samt information og oplæring i BS-måling/insulin til gravide med nykonstateret GDM
  • Studieunit, hvor vi samler studerende på tværs af semestre og faggrupper i dele af deres praktik i afsnittet. Studieunit er tilrettelagt med fokus på tværfaglighed, læringsmål og daglig refleksion/supervision med deltagelse af de uddannelsesansvarlige jordemødre og afdelingens kliniske undervisere


Vi arbejder tværfagligt, læger, jordemødre, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter omkring vores indlagte familier og sætter stor pris på hinandens faglighed og kompetencer.

I 2022 begyndte vi at arbejde målrettet med tilgangen “Interprofessionel læring og samarbejde” hvor vi lærer med, af og om hinanden i et trygt læringsmiljø. Vi er et tværfagligt team, der inddrager patienter og pårørende i deres forløb hos os.

Vi arbejder målrettet med at øge vores viden om amning og anvendelse af denne. Vi har en sygeplejerske med ansvar for udviklings- og forskningsprojekter, da vi ønsker at højne kvaliteten og fagligheden i familiernes forløb. Vi har flere kollegaer med IBCLC-uddannelse og prioriterer at 1-2 kollegaer årligt får uddannelsen.
I 2023 har vi planer om at udvide vores barsels- og ammeambulatorium, så flere kvinder og familier får mulighed for ammekonsultation i graviditeten og opfølgning efter fødslen.

Vi har særligt fokus på familier, hvor der er social udsathed og/eller psykisk sygdom. Disse familier er tilknyttet vores familieteam. Teamet arbejder på tværs af de forskellige afsnit i afdelingen og består af læger, sygeplejersker og jordemødre, en forløbskoordinator, en psykiatrisk sygeplejerske, samt en socialrådgiver. Teamet arbejder forebyggende med det mål, at forældre og barn får en god start på familielivet.

Hos os får du

  • En arbejdsplads hvor alle er optaget af at sikre gode patientforløb og trygge familier
  • Et højt fagligt niveau indenfor barselspleje med fokus på kvalitet, nytænkning og faglig udvikling
  • En varieret og interessant hverdag med mange forskellige opgaver i sengeafsnittet og ambulatorierne tilknyttet afdelingen
  • Engagerede og dygtige kolleger, der sammen skaber et godt arbejdsmiljø
  • Vagtplanlægning med fokus på at få den enkeltes privatliv og arbejdsliv til at gå op i en højere enhed
  • Kompetenceudvikling indenfor det normale og komplicerede barselsforløb
  • Mulighed for at specialisere dig inden for dit interesseområde f.eks. amning, senpræmature, sårbare familier og studerende.
  • Grundig introduktion med mentorprogram og oplæring til relevante funktioner
  • Tværfaglig teamtræning i akutte obstetriske handlekompetencer

Vi ønsker os en kollega der

  • Brænder for arbejdet med barslende familier og har et højt fagligt niveau

  • Har fokus på at understøtte familiens egne ressourcer
  • Arbejder struktureret, er kvalitetsbevidst og omstillingsparat
  • Evner at se muligheder frem for begrænsninger
  • Er dialogskabende og har gode kommunikationsevner
  • Skal kunne arbejde selvstændigt, ansvarsfuldt og have gode samarbejdsevner
  • Aktivt bidrager til at udvikle og understøtte et godt og inspirerende arbejdsmiljø
  • Har gode kommunikative kundskaber og kan anvende IT på brugerniveau

Øvrige oplysninger

Afdelingen varetager graviditet, fødsel og barsel for ca. 5.500 kvinder årligt. Sengeafsnittet har plads til 33 barselsfamilier.
Afsnittet arbejder med Patient empowerment og understøtter den tidlige familiedannelse med udgangspunkt i familiens egne ressourcer. Familien inddrages aktivt i indlæggelsesforløbet, så de kan opnå nødvendige kompetencer og føle sig trygge ved udskrivelse.

Ansættelsesvilkår

Stillingerne er på 32-37 timer ugentlig, skiftende vagter, mulighed for hver 2. eller 3. weekend. Ledig til besættelse fra 01.04.23 eller efter aftale.

Vi søger både sygeplejersker og jordemødre. Jordemoder stillinger kan kombineres med graviditetsafsnit eller fødegang.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Jordemoderforeningen/Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgningsprocedure

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Cathrine Trock Bräutigam på tlf. 38689463

Ansøgningsfristen er den 28.02.23. Samtaler afholdes løbende.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Herlev.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Herlev
  • Fredag den 10. marts 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Herlev

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Herlev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Herlev over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
27. november 2024 10
26. november 2024 9
25. november 2024 8
24. november 2024 7
23. november 2024 8
22. november 2024 8
21. november 2024 8
20. november 2024 12
19. november 2024 12
18. november 2024 12
17. november 2024 13
16. november 2024 13
15. november 2024 12
14. november 2024 10
13. november 2024 10
12. november 2024 10
11. november 2024 9
10. november 2024 8
9. november 2024 8
8. november 2024 9
7. november 2024 9
6. november 2024 9
5. november 2024 9
4. november 2024 10
3. november 2024 9
2. november 2024 9
1. november 2024 9
31. oktober 2024 11
30. oktober 2024 11
29. oktober 2024 11
28. oktober 2024 8