Specialister med god regnskabsforståelse til Skattestyrelsens indsats mod økonomisk kriminalitet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fredensborg

Det er ikke enkelt – at optrevle økonomisk kriminalitet. Derfor søger vi lige nu en specialist, der vil bidrage til Skattestyrelsens indsats mod økonomisk kriminalitet gennem sagsbehandling af komplekse kontrolsager. Har du derfor viden om, og har du lyst til at give dig i kast med spændende og meningsfulde komplekse kontrolsager? Så er det dig, vi har brug for!

Håndtering af komplekse og forskelligartede typer af sager
Som vores nye specialist kommer du til at bruge din viden og evner til at lave revision og sagsbehandling inden for komplekse og forskelligartede typer af sager. Vores tilgang til opgaverne er, at vi altid hjælper hinanden, og du er aldrig alene om en sag.

I samarbejde med dine kolleger vil dine arbejdsopgaver bl.a. omfatte:

  • indledende undersøgelser og planlægning af kontroller
  • gennemførelse af regnskabsrevisioner og kontroller
  • sagsbehandling i forbindelse med afgørelser mm.
  • bistand til politi og anklagemyndighed

Sagerne kan omhandle både skat, moms og afgifter, og din opgave bliver at afdække eventuel svig i de ofte komplekse sagskonstruktioner med fx mange selskaber, der både kan være placeret i Danmark og udlandet.

Ved manglende regnskabsgrundlag skal du ud fra eksterne oplysninger - og i samarbejde med kompetente og engagerede kollegaer - finde måder at rekonstruere skatte- og afgiftsgrundlaget på.

Erfaring med regnskab, revision, skat og/eller moms
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse som fx skatterevisor, cand.merc., cand.jur., HD eller lignende regnskabsmæssig og/eller skattemæssig baggrund. Gennem dit studie og erhvervserfaring har du opnået solide kompetencer inden for et eller flere af områderne: skat, moms, revision, regnskabsaflæggelse og kontrol.

For at lykkes i stillingen er det desuden vigtigt, at du:

  • har gode samarbejdsevner og er effektiv samt seriøs i opgavevaretagelsen
  • har empati og faglig gennemslagskraft, så du kan håndtere vanskelige situationer
  • kan forklare komplekse problemstillinger på en enkel og præcis måde
  • trives med at arbejde i teams
  • er resultatorienteret og kan bevare overblikket, selvom informationsmængden er omfattende

Hvem er vi i Særlig Kontrols afdeling Kompleks Svig
I fagområdet Særlig Kontrol arbejder vi med en bred vifte af svigstyper, og vi har det overordnede ansvar for at organiseret og grænseoverskridende svindel opdages og forebygges.

Du bliver en del af afdelingen Kompleks Svig, der tager sig af komplekse svigssager, hvor der som udgangspunkt – men ikke nødvendigvis - er en indikation af strafbare handlinger. Sagerne er kendetegnet ved et eller flere forhold, herunder fx at de:

  • involverer en større kreds af personer og selskaber
  • omfatter særegne forretningsmetoder
  • omfatter komplekse juridiske ejerforhold
  • omfatter særegne grænseoverskridende aktiviteter

Sagerne modtages i hovedreglen fra Skattestyrelsens øvrige afdelinger, Skatteforvaltningens andre styrelser eller fra eksterne myndigheder. I afdelingen Kompleks Svig skal vi hele tiden følge med i de seneste trends og tendenser på svigsområdet. Du kommer til at arbejde med opgaver, som har stort samfundsmæssigt fokus.

Vi tilbyder ansættelse i engagerede teams med brede faglige kompetencer
Vi tilbyder udfordrende, spændende og alsidige arbejdsopgaver, som løses i tæt samspil med gode kollegaer, herunder også med kollegaer fra Skattestyrelsens øvrige afdelinger og Skatteforvaltningens andre styrelser.

Du får mulighed for selv at præge din arbejdsdag i et miljø, der er præget af høj faglighed, engagement og en humoristisk og uhøjtidelig omgangstone.

Vi lægger vægt på, at vi hele tiden udvikler os såvel fagligt som menneskeligt, så vi hele tiden løser vores opgaver effektivt samtidig med, at den gode trivsel opretholdes. Vi er fleksible og har fokus på en god balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning, CV og uddannelsespapirer samt yderligere relevant materiale via linket ”Søg stillingen” senest søndag den 15. august 2021. Vi forventer at holde samtaler i uge 33. Der kan indgå personlighedsanalyse og en logisk test i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte funktionsleder for Kompleks Svig 3 Lill Drost på telefon 72 38 92 34 (undtagelsesvist i ugerne 28-30) eller funktionsleder for Kompleks Svig 2 Tove Baden på telefon 72 38 83 98 (undtagelsesvist i ugerne 29-30).

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet reference og straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Din fysiske arbejdsplads bliver Kratbjerg 236, 3400 Fredensborg, eventuel med mulighed for placering Helgehøjes Alle 9, 2630 Taastrup.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Fredensborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Fredensborg
  • Søndag den 15. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Fredensborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Fredensborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Fredensborg over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
17. december 2024 1
16. december 2024 1
14. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1
23. november 2024 1
22. november 2024 1
21. november 2024 1
20. november 2024 1
19. november 2024 1
18. november 2024 1
17. november 2024 1