Risikomedarbejder til risikostyringsteam med ansvar for implementering af risikostyring

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

Interesserer du dig for risikostyring og forandringsledelse, og motiveres du af at være med til at udvikle en offentlig organisation med stor vigtig samfundsmæssig betydning? Vil du arbejde med implementering af risikostyring i Skattestyrelsen og rådgive ledere omkring risikostyring? Så er du måske den kollega, vi søger til vores team.

Skattestyrelsen har en ambition om at udvikle styrelsens arbejde med risikostyring. Målet er, at alle styrelsens enheder skal arbejde struktureret og systematisk med at identificere risici, finde løsninger på dem samt følge op og dokumentere, at de tilsigtede effekter opnås. Vejen dertil går gennem løbende udvikling og implementering af et koncept for risikostyring med fælles metoder og værktøjer, som alle ansatte i Skattestyrelsen skal arbejde efter. Det er et væsentligt succeskriterie for implementeringen, at styrelsens ledere oplever, at risikostyring er med til at understøtte deres daglige ledelse.

Ansvar for implementering af risikostyringskoncept
Du vil blive en del af Procesudviklingskontoret i Skattestyrelsen. Ud over risikostyringsteamet består Procesudviklingskontoret af et andet team, der arbejder med procesudvikling og -kortlægning.

Som vores nye risikomedarbejder får du sammen med dine fem kolleger i risikostyringsteamet ansvar for at facilitere implementeringen af risikostyring i alle styrelsens enheder i tæt samarbejde med styrelsens ledere og medarbejdere. Vores arbejdsdag og opgaver er præget af stor alsidighed. Konceptets værktøjer og metoder er standardiserede, men det er situationsbestemt fra enhed til enhed, hvordan faciliteringen skal gribes an. Det skal du kunne mestre, og du skal kunne håndtere at få mange perspektiver til at mødes samtidig med, at du skal kunne stå fast på de rigtige tidspunkter.

Dine primære arbejdsopgaver består af:

  • løbende sparring, rådgivning og coaching af ledere om kobling af risikostyring og deres daglige ledelse
  • løbende samarbejde med risikomedarbejdere i styrelsens afdelinger
  • løbende udvikling og forbedringer af risikostyringskonceptet
  • risikomæssig understøttelse af et eller flere fagområder i styrelsen

Derudover skal du facilitere den løbende oplæring af ledere og medarbejdere i grundlæggende færdigheder indenfor risikostyring, herunder bl.a. at dataunderbygge konkrete risici, identificere kerneårsager til risici, igangsætte mitigeringsplaner og følge op på samt dokumentere forventede effekter af disse mm. Herunder også facilitering af workshops, der kobler ledelse og risikostyring på alle chefniveauer i styrelsen.

Formidlingsstærk risikomedarbejder med interesse for risikostyring, procesoptimering eller forandringsledelse
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med risikostyring.

For at lykkes i stillingen er det desuden vigtigt, at du:

  • er anerkendende i din tilgang til rådgivning og sparring med ledere og medarbejdere
  • er god til at være i spændingsfeltet mellem at lytte og stå fast
  • er dygtig til at formidle din faglighed og formår at få den til at skabe værdi for driften i organisationen
  • er skarp til at formulere dig i skrift og tale
  • kan bidrage med egne erfaringer til løbende forbedringer af risikostyringskonceptet.

Vi tilbyder

  • mulighed for at gøre en forskel i en stor og central offentlig styrelse, som er i stor udvikling
  • et stort netværk gennem samarbejdet med mange af Skattestyrelsens ledere og medarbejdere
  • perspektiver fra nogle af de dygtigste i verden til risikostyring gennem risikostyringsteamets deltagelse i OECDs netværk for risikostyring.

Du bliver en del af et kontor på ca. 15 medarbejdere og dit team, dig inklusiv, består af 6 personer. Dine nærmeste kollegaer er faglig tunge med meget viden og erfaring på området. Derfor er sparring en central del kontoret, og det er vigtigt at kunne lytte til hinanden.

I kontoret er der fokus på personlig udvikling i en hverdag med højt fagligt niveau, kommunikation internt og eksternt, og hvor den vigtige samfundsmæssige opgave, vi løser, er i centrum.

I vores kontor kan vi godt lide at skabe forandring og vi har fokus på, at vi bruger vores faglighed til at udvikle de bedste løsninger for hele Skatteforvaltningen,” fortæller kontorchef Torsten og fortsætter, ”I min ledelsesstil er leadership vigtigere end management. Jeg tror på, at jeg får de bedste medarbejdere, og derved det bedste arbejde, ved inddragelse og sparring.”

Du får en leder som mener, at uddelegering af ansvar, gensidig respekt og inddragelse er forudsætninger for, at mennesker trives og udvikles.

Ansøgning og kontakt
Send ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse via linket ”Søg stillingen” senest søndag den 8. august 2021. Der vil blive afholdt løbende samtaler. Tiltrædelse pr. 1. oktober 2021 eller snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Torsten Cumberland Jacobsen på tlf. 72 38 37 06.

I forbindelse med samtalerne vil der være test. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelsesområdet vil være Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Din fysiske arbejdsplads bliver Copenhagen Towers på Hannemanns Allé 25, 2300 København S.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • København S
  • Søndag den 08. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i København S over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
25. december 2024 2
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 2
19. december 2024 2
18. december 2024 2
17. december 2024 2
16. december 2024 2
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 3
3. december 2024 3
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 3
27. november 2024 3
26. november 2024 3
25. november 2024 4