Administrativ support af høj klasse til vores forskere

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kongens Lyngby

– Med erfaring fra ledelsessupport og med stærke IT-kompetencer

Vi har til stadighed travlt på DTU Energi og søger derfor endnu en kollega til vores Sekretariat. Du vil indgå i et team på i alt 6 sekretærer, 1 servicemedhjælper og 1 indkøber, som understøtter vores institut med en lang række administrative opgaver.

Support til Instituttets forskningssektioner
Du vil få ansvaret for den administrative support til en eller flere af instituttets forskningssektioner og skal således levere sekretærbistand af høj kvalitet til sektionsledere, forskere og øvrige ansatte. Du planlægger og koordinerer en lang række aktiviteter. Med en bred kontaktflade til danske og udenlandske ansatte og studerende er du venlig og imødekommende af natur og evner at strukturere og prioritere dine opgaver. Du arbejder selvstændigt og ser værdien i at dele viden og erfaring med dine kolleger i sekretærteamet. Vi arbejder under mottoet 'Supporterende og rammesættende'; således yder vi god service, men kender også regler og retningslinjer og sikrer at disse bliver overholdt.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte at:
  • Udfylde rollen som Ph.d studiesekretær (understøtte processen omkring de ph.d. studerende, fra de bliver indskrevet på DTU til de har forsvaret deres afhandling)
  • Sikre god onboarding af de mange nye ansatte vi modtager hvert år, herunder også modtagelse af mange gæster og DTU-studerende
  • Journalisere ansøgninger og øvrig dokumentation for forskningsprojekter i DTUDOCx (Sharepoint løsning)
  • Være superbruger af DTU's tidsregistrerings-, rejse- og faktureringsværktøj (Oracle), herunder at instruere i brugen heraf og yde support til sektionens medarbejdere
  • Være superbruger i andre administrative IT-værktøjer, hvor nye hele tiden kommer til!
  • Assistere sektionsleder med mødebooking samt deltage i sektionsmøder. Du understøtter desuden sektionsledere i den administrative del af ledelsen i samarbejde med HR, såsom ansættelser, fratrædelser, ferieopfølgning, godkendelse af timesedler, etc.
  • Arrangere og være tovholder på workshops, konferencer og seminarer i sektionen og på tværs af instituttet samt stå for at sætte arrangementerne op i værktøjet Conference Manager
  • Varetage diverse øvrige opgaver i Sekretariatet og for instituttet, herunder at hjælpe sekretærkolleger ved ferier og i spidsbelastningsperioder
  • Deltage aktivt i diverse netværksgrupper internt på DTU
  • Være bindeled mellem DTU Koncernfunktioner (særligt HR) og instituttet
  • Medvirke til udvikling af vores servicetilbud for instituttets ansatte i samarbejde med resten af Sekretariatet


Administrativ uddannelse og erfaring
Vi forestiller os, at du har en mellemlang videregående uddannelse og lægger særligt vægt på, at du mestrer dansk og engelsk mundtligt såvel som skriftligt på et højt niveau. Vi forventer, at du har flere års erfaring fra et lignende job (fra en privat eller offentlig arbejdsplads) og således er stærk på administrative processer. Du skal kunne lide at arbejde med IT-værktøjer af mange forskellige slags og har blik for og erfaring med at udnytte digitale muligheder for effektivisering af arbejdsgange og processer. Selvfølgelig mestrer du Office-pakken, særligt Word, men også gerne Excel og PowerPoint. Har du erfaring med Oracle Cloud samt Sharepoint (Share) og Sitecore, vil det være et ekstra plus.

Personlige kompetencer
Som person er du venlig og imødekommende og kan rumme mange forskellige personligheder fra forskellige kulturer. Du lader dig ikke slå ud af forandringer og ved, hvad det vil sige at være en god kollega. Du skal på egen hånd kunne løse administrative opgaver, tage ejerskab for dem og dermed sikre resultater af høj kvalitet. Du trives med et højt serviceniveau og bevarer overblikket og det gode humør - også i en hektisk hverdag.

Hvad tilbyder vi dig
Vi tilbyder et spændende job på en attraktiv arbejdsplads med gode kolleger og god omgangstone.

I Sekretariatet arbejder vi løbende med at forbedre arbejdsgange og processer. Du vil derfor blive del af et team, hvor dine meninger og erfaringer vil blive værdsat.

Om DTU Energi - din nye arbejdsplads
Instituttets sektioner er sammensat af mere end 30 nationaliteter, og du kommer til at arbejde i et spændende forsknings- og uddannelsesmiljø med god mulighed for både faglig og personlig udvikling. Vi er ca. 200 medarbejdere, fordelt i 6 sektioner og 4 teams.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Akademikere i Staten eller Finansministeriet og HK/STAT. Lønnen fastsættes ud fra jobbets indhold og dine kvalifikationer.

Stillingen refererer til Sekretariatslederen. Dagligt arbejdssted vil være på DTU Lyngby Campus.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Vi har 6 ugers ferie samt betalt frokostpause.

Ansøgning og kontakt
Vi ser frem til at modtage din online ansøgning senest mandag d. 16. august 2021.

Du er velkommen til at kontakte Sekretariatsleder Christina Stenderup Jensen på mail [email protected], eller på tlf. 9351 1094 (ferie i perioden fra d. 19. juli - 8. august).

Vi forventer at afholde samtaler snarest muligt efter ansøgningsfristen med ansættelse hurtigst muligt eller pr. 1. november 2021.

Alle interesserede, uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Om DTU Energi / Institut for energikonvertering og -lagring
På DTU Energi arbejder vi med uddannelse, forskning og udvikling inden for funktionelle materialer og deres anvendelse til bæredygtige energiteknologier. Vi er fokuserede på teknologier og materialer til direkte konvertering af forskellige energiformer og efterfølgende lagring af dem - og på den vis arbejder vi direkte med løsninger på nogle af klodens største udfordringer p.t. Et eksempel er at gemme vindmøllestrøm ved at omdanne elektricitet til brint, der efterfølgende kan lagres på fast form. Vi er 220 medarbejdere DTU Lyngby Campus i nye og ny-renoverede bygninger. Læs mere om os på www.dtu.dk/Energi.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN's 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar vision om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den vision lever den dag i DTU har 12.900 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.


Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Kongens Lyngby.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Kongens Lyngby
  • Onsdag den 04. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Kongens Lyngby

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Kongens Lyngby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Kongens Lyngby over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1