Serviceorienteret generalist til Ledelsessekretariatet i Koncern IT

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ringsted

Er du god til at strukturere beslutningsprocesser og har du en skarp pen, så har vi rammerne. Vi kan tilbyde en fantastisk arbejdsplads i spændingsfeltet mellem sundhed, digitalisering og organisation.

Som konsulent hos os kommer du til at gøre en forskel i arbejdet med digitalisering i Region Sjælland. Du bliver ansat i Ledelsessekretariatet i Koncern IT, Region Sjælland, der er en del af stabsfunktionen. Ledelsessekretariatet består af syv konsulenter, og vi kan tilbyde dig en professionel arbejdsplads, hvor jobtilfredsheden er i top. Vi vægter tæt sparring fra dygtige kolleger og socialt samvær højt.

Klar til at udarbejde beslutningsoplæg og til at være et af vores faglige fyrtårne

Mulighederne i denne stilling er store. Din rolle er central, og du vil blandt andet fungere som strategisk rådgivende for ledelsen. Hos os vil du få:

  • En spændende stilling i krydsfeltet mellem digitalisering og sundhed
  • Udvikling af din forståelse for styring af komplekse it-projekter og digitaliseringsdagsordenen på sundhedsområdet
  • Eget ansvar for opgaveløsningen med tæt sparring fra dygtige kolleger
  • Fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde
  • Stort netværk i og uden for Koncern IT

En af dine kommende kolleger, Christian, fortæller: ”Jeg har været i IT Ledelsessekretariatet siden november 2020. Det er et spændende sted, fordi jeg kommer tæt på beslutningerne og er med til at klæde vores ledelse på til at træffe dem. Vi har en uformel tone, som gør det nemt at sparre og dele viden, hvilket gør det sjovt og motiverende at gå på arbejde”.

Som konsulent i Ledelsessekretariatet arbejder du tæt på ledelsen. Du er med til at kvalitetssikre beslutningsoplæg, og skal afdække den relevante viden til konkrete beslutninger om fx organisation, drift af kritiske systemer eller it-projekter. Det kræver du arbejder analytisk, og at du er dygtig til at koordinere imellem forskellige fagligheder og perspektiver for at få sagerne godt belyst.

I stillingen vil du arbejde selvstændigt, men også tæt sammen med kolleger – blandt andet om følgende opgaver:

  • Forberede ledelsen på forskellige problematikker om alt fra konkrete it-systemer, til governance og organisering
  • Indhente informationer fra forskellige dele af organisationen og formidle budskaberne klart og tydeligt
  • Understøtte regionens politikere og øvrige interessenter i forhold til beslutninger på it-området i regionen
  • Bidrage til det fællesregionale og fællesoffentlige digitaliseringsarbejde

Vi arbejder med tavlestyring og KANBAN boards, så vi hjælper hinanden med at prioritere og at gøre det synligt, hvad der prioriteres.

Akademisk baggrund og masser af engagement

Vi forestiller os, at du har en akademisk uddannelse, som har givet dig en analytisk ballast og forståelse for organisatoriske processer. Du kan fx have læst scient.pol., scient. adm., polit. eller lignende.

Ideelt har du erfaring fra en offentlig arbejdsplads. Din uddannelsesbaggrund er dog ikke afgørende for os, og du er også velkommen til at søge stillingen som nyuddannet. Vi tror på, at manglende erfaring kan opvejes af en god evne til at lære, engagement og gåpåmod.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har gode formuleringsevner i skrift og tale
  • Er god til at udforme og give feedback på beslutningsoplæg
  • Har en forståelse for, hvad det vil sige at arbejde i en politisk styret organisation
  • Har mod på og evne til at ”oversætte” mellem fagligheder såsom it, sundhed og politikere
  • Kan facilitere samarbejdet mellem forskellig fagligheder og organisatoriske enheder.

Vil du høre mere?

Der er ansøgningsfrist den 20. januar 2023. Første runde samtaler afholdes den 24. januar og anden runde den 26. januar. Ansættelse kan ske snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen eller Koncern IT generelt, så er du velkommen til at kontakte chefkonsulent, Rasmus Thiim Bertelsen, på telefon 93 56 81 13 eller stabschef, Marie Hauerslev Müller, på telefon 93 56 77 24.

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstiden er 37 timer inkl. frokost med flekstidsordning, der er med til at sikre en fornuftig balance mellem arbejde og fritid.

Om Koncern IT

Koncern IT er Region Sjællands fælles it-organisation med ca. 430 medarbejdere. Vi leverer digitale løsninger til regionens virksomhedsområder og til regionens sygehuse.

Og vi er med vores supportorganisation placeret på regionens sygehuse tæt på mange af vores 19.000 brugere. Vi har et uformelt og udviklende arbejdsmiljø, og vi holder os ajour med trends og teknologiske fremtidsmuligheder og kombinerer det med løbende kompetenceudvikling.

Vi tilbyder en attraktiv og udviklende stilling, hvor du kan være med til at sætte retning og levere løsninger, som virkelig kan gøre en forskel for mange. Vi kan derfor tilbyde en stilling, hvor der er mulighed for stor personlig og faglig udvikling.

Koncern IT ønsker at være en stærkt serviceorienteret organisation. Vi arbejder efter værdisættet FLER – Forandringsparat, Loyal, Engageret, Respektfuld og forventer, at nye kollegaer konstruktivt vil bidrage til, at vi får FLER gode arbejdsdage.

Vi råder over moderne kontorfaciliteter i tilknytning til vores datacenter i Ringsted, tæt på Ringsted station og motorvejen. Du kan læse mere om Koncern IT på regionens hjemmeside: http://www.regionsjaelland.dk/koncern-it

Vi glæder os til at høre fra dig.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Ringsted.

Jobbet er oprettet på vores service den 4.1.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Ringsted
  • Fredag den 20. januar 2023

Lignende jobs

  • Administrativ medarbejder i Slagelse

    En af vores lægesekretærer er gået på pension og vi søger derfor en ny kollega til vores Distriktspsykiatri. Der er tale om en fuldtidsstilling, men vi imødekommer gerne en deltidsansættelse såfrem..
    • Administrativ medarbejder
    • Slagelse
    Få mere info
  • Administrativ medarbejder i Roskilde

    Kære sygeplejerske Vi er 23 sygeplejersker, 12 social- og sundhedsassistenter, 6 faste timeafløsere ansat på Nefrologisk sengeafsnit. Vi har et unikt fællesskab og brænder for at yde den bedste..
    • Administrativ medarbejder
    • Roskilde
    Få mere info
  • Administrativ medarbejder i Roskilde

    Psykiatrien er sat på dagsordenen.. Vi er et psykiatrisk sengeafsnit, som er en del af et bredt fagligt miljø på et Universitetssygehus. Vi ønsker at arbejde med Recovery i ordets fornemmeste .
    • Administrativ medarbejder
    • Roskilde
    Få mere info
  • Administrativ medarbejder i Kalundborg

    Do you have a talent for delivering exceptional administrative support? Are you interested in joining an ambitious team? We have an open position for a Personal Assistant to the Corporate Vice Pres..
    • Administrativ medarbejder
    • Kalundborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Ringsted

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Ringsted over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Ringsted over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
2. juli 2024 2
1. juli 2024 2
30. juni 2024 2
29. juni 2024 2
28. juni 2024 2
27. juni 2024 2
26. juni 2024 2
25. juni 2024 2
24. juni 2024 2
23. juni 2024 2
22. juni 2024 2
21. juni 2024 2
20. juni 2024 2
19. juni 2024 2
18. juni 2024 2
17. juni 2024 2
16. juni 2024 3
15. juni 2024 3
14. juni 2024 3
13. juni 2024 3
12. juni 2024 3
11. juni 2024 3
10. juni 2024 2
9. juni 2024 2
8. juni 2024 2
7. juni 2024 1
6. juni 2024 1