Ellevang dagtilbud søger kommunikationsmedarbejder til barselsvikariat - 8240

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Risskov

Om jobbet:
Ellevang Dagtilbud søger kommunikationsmedarbejder til et barselsvikariat

Aarhus Kommune, Børn og Unge, Ellevang dagtilbud

Om jobbet
Ellevang Dagtilbud søger en kommunikationsmedarbejder til et barselsvikariat. Barselsvikariatet er på 30 ugentlige timer.

Ellevang Dagtilbud består af seks institutioner fordelt over Ellevang lokaldistrikt med ca. 100 medarbejdere og 400 børn. Ledelsesgruppen består af 6 pædagogiske ledere og 1 dagtilbudsleder.
Som barselsvikar tager du over, hvor vores faste kommunikationsmedarbejder slap. Du fortsætter det allerede opbyggede kommunikationsarbejde med at understøtte sammenhængskraften i dagtilbuddet med en stærk intern/ekstern kommunikationskultur og sikrer kommunikationsflow og gennemsigtighed på tværs af dagtilbuddet via fx forældre- / medarbejderintra, nyhedsbreve, referater, dokumentation, beskrivelse og formidling af de pædagogiske aktiviteter.
Du trives med at samarbejde med ledelsesgruppen om opgaver, men er samtidig også selvkørende og tager initiativ og ansvar for egne opgaver på kommunikationsområdet.
I hverdagen har du et tæt samarbejde med dagtilbudslederen. Fysisk vil du komme til at sidde på Ellevangskolen, hvor dagtilbudslederen også har sit kontor. Derudover samarbejder du med hver af de 6 pædagogiske ledere med hjælp og sparring til diverse kommunikationsopgaver ude i afdelingerne.
I efteråret 2020 skal alle dagtilbud i Aarhus Kommune på AULA og have nye hjemmesider. Der er tale om to forskellige systemer. En af hovedopgaverne bliver foruden de faste ugentlige driftsopgaver derfor at være tovholder på udrulningen af AULA til afdelingerne, dvs. understøtte og sikre ud fra Børn og Unges guidelines, at alle 6 afdelinger kommer godt i gang med det nye system. Derudover sørger du også for tilretning af tekstindhold og evt. billed- / video-materiale til de nye hjemmesider.
I overgangen fra det gamle til det nye system bistår du afdelingerne med support og oprydning i BørneIntra, indtil det lukkes ned, og du sikrer udrulningen af det nye system AULA. Det er et krav, at du er superbruger i det gamle system BørneIntra, der lukkes ned, og en fordel, hvis du har kendskab til det kommende system AULA.
En anden hovedopgave bliver at bistå ledelsesgruppen i sin evaluering af dagtilbuddets nye læreplan. Dagtilbuddet har i perioden 2019-2020 udarbejdet den nye læreplan, som efter sommer skal ud og leve blandt medarbejderne i de 6 afdelinger og herefter evalueres med henblik på eventuel tilretning senere.

Din profil:
Vi søger derfor en kommunikationsmedarbejder,
der bidrager med og varetager:
  • Deltagelse i diverse møder, herunder udarbejdelse af dagsorden, bilag og efterfølgende referatskrivning (MED, ledelse, dagtilbuddets faglige netværk og bestyrelse).
  • Udarbejdelse af nyhedsbreve til medarbejdere og forældre.
  • Udarbejdelse af artikler / materialer såsom pjecer m.m. til intern og ekstern brug.
  • Bidrage til videreudviklingen af forældresamarbejdet i dagtilbuddet ud fra en kommunikativ vinkel.
  • Vedligeholdelse af dagtilbuddets eksisterende kommunikationsmaterialer – herunder medarbejderoversigt, go-cards og pjecer
  • Diverse ad hoc-opgaver (fra formelle fora).
  • Vedligeholdelse og support for de pædagogiske ledere og medarbejderne i brugen af BørneIntra
  • Support for de pædagogiske ledere i brugen af arkiveringssystemet eDoc samt varetagelse af eDoc-arkiveringen på dagtilbudsniveau
  • Bistå med udrulningen af AULA og nye hjemmesider
    Vi forventer, at du som kommunikationsmedarbejder

  • Har en relevant uddannelse inden for kommunikation/formidling.
  • Har gode kommunikative evner, såvel skriftligt som mundtligt.
  • Har indgående kendskab til både BørneIntra og arkiveringssystemet e-Doc. Kendskab til AULA er en fordel, men ikke et krav (her kan der tilbydes oplæring).
  • Er god til at guide i brugen af it-systemer (AULA m.m.) til medarbejdere på alle brugerniveauer.
  • Har kendskab til og forståelse af det pædagogiske område, således du er i stand til at beskrive og videreformidle pædagogiske aktiviteter.
  • Er bruger af InDesign til redigering af eksisterende kommunikationsmaterialer.
  • Kendskab til Børnetube ift. videoer
  • Kan indgå i et tæt samarbejde med dagtilbudslederen og den øvrige ledelsesgruppe, men samtidig også arbejde selvstændigt og struktureret.
  • Er fleksibel og kan deltage i aftenmøder

Læs mere om jobbet her

Derfor skal du vælge os:
Løn og ansættelsesvilkår:Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.Ugentligt timetal: Deltid

Valgfri:
Der er tale om en tidsbegrænset stilling
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende privat straffeattest.
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Dagtilbudsleder, Christian Valvik Thaarup på telefon 29 20 41 13

AnsøgningKlik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 29. maj 2020

Vi forventer, at 1. samtale finder den 4/6 fra kl. 13.00-16.00

Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Risskov.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.5.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Risskov
  • Fredag den 29. maj 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Risskov

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Risskov over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Risskov over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
27. november 2024 2
26. november 2024 2
25. november 2024 2
24. november 2024 2
23. november 2024 2
22. november 2024 2
21. november 2024 2
20. november 2024 2