Kontorchef til Nationalregnskab

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Tip en ven

Har du lyst til at være chef for Nationalregnskab i Danmarks Statistik, så har du muligheden nu.

Kan du både arbejde på at nå mål for din egen enhed og samtidig være den, der fremmer de løsninger, der gavner helheden? Kan du motivere, når der også skal ske forandringer og prioriteres? Og kan du sikre, at driften kører sikkert, samtidig med at udviklingsprojekterne også kommer i mål? Så er du måske den, vi søger, til at stå i spidsen for Nationalregnskab.

Arbejdsopgaver

Det er fra Nationalregnskab, både kvartalsvise og årlige nationalregnskaber og produktivitetsopgørelser offentliggøres. Også det grønne nationalregnskab produceres i kontoret.

Kontoret har samarbejdsflader til stort set alle Danmarks Statistiks andre kontorer. Nationalregnskabet bruges flittigt af blandt andet journalister og økonomer i ministerier, interesseorganisationer, finansielle institutioner, internationale organisationer og rådgivende organer. Gode samarbejds- og kommunikationsevner er derfor helt afgørende, for at man kan løse sine opgaver i Nationalregnskab godt.

Ud over de løbende driftsopgaver, er kontoret i øjeblikket engageret i et stort udviklingsprojekt, der arbejder med at forbedre såvel det datamæssige som det tekniske og procesmæssige grundlag for nationalregnskabet. Formålet er at øge gennemsigtigheden af og effektiviteten i produktionen, og i sidste ende opnå mindre, tidligere og ’unbiased’ revisioner af nationalregnskabets hovedresultater.

Kontorets driftsopgaver er i stor udstrækning fastlagt ved EU-forordningskrav. Derfor er mange medarbejdere i kontoret enten direkte eller indirekte i løbende kontakt med Eurostat og deltager i internationale møder.

Organisering

Nationalregnskab er en del af afdelingen for økonomisk statistik, hvor også Offentlig finanser, Priser og Forbrug, Udenrigsøkonomi og den økonomiske model ADAM er placeret.

Du vil indgå i afdelingsledelsen i Økonomisk Afdeling og i Danmarks Statistiks chefgruppe.

Arbejdsopgaver

Du deler personaleansvaret for 35 medarbejdere med en ledende chefkonsulent. Den ledende chefkonsulent refererer til dig, og du har det faglige ansvar for de opgaver, der løses i kontoret.

Du vil desuden få opgaver i relation til de tværgående udviklingsprojekter, som pågår i Danmarks Statistik samt opgaver, som udspringer af at være chef i institutionen.

Kvalifikationer

Du skal grundlæggende have lyst til og gode kvalifikationer for at engagere dig i ledelsesopgaver.

Både når det gælder:

  • at sætte en strategisk retning for det fagområde, du har ansvaret for under hensyntagen til husets andre strategiske mål;
  • at engagere dig med interessenterne på dit ansvarsområde
  • at skabe forståelse hos medarbejderne for, hvad kerneopgaven reelt er og sætte standarder for løsningen af denne;
  • at bruge ressourcerne på en effektiv måde;
  • at udvikle dine medarbejdere til at løse nye og ofte mere komplekse opgaver;
  • at få mennesker til at trives og være produktive sammen;

Vi lægger vægt på, at du har gode kommunikative evner, så du kan bidrage til, at de statistikprodukter, som Nationalregnskab producerer, er og forbliver relevante i samfundsdebatten.

Det vil være en fordel, hvis du allerede har en vis erfaring med fagligheden bag statistikproduktion. Og da Nationalregnskab er en del af det makroøkonomiske statistikområde, lægger vi vægt på, at du har en uddannelse med et vist nationaløkonomisk indhold.

Ved besættelse af stillingen bliver der lagt vægt på, at du:

  • er god til at arbejde sammen med andre og har respekt for andres forskelligheder og kompetencer;
  • har ledelseserfaring og gerne uddannelse som leder eller før-leder;
  • arbejder selvstændigt og initiativrigt;
  • bidrager til et åbent og tillidsfuldt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden til at nå institutionens målsætninger.

Løn og ansættelse

Ansættelsen følger rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten af 10. juli 2019. Stillingen er indplaceret i løngruppe 1 og besættes på åremål. Foruden åremålstillæg ydes der resultatløn. Herudover kan der eventuelt forhandles kvalifikationstillæg. Hvis du er tjenestemand i forvejen, vil ansættelsen kunne ske som tjenestemand på åremål.

Der vil blive brugt personlighedstest i rekrutteringsprocessen. Det er Statens Center for Rekrutteringstest (SCR), som udfører testene. Ved at indsende din ansøgning giver du samtidig samtykke til, at dine oplysninger kan tilgås af SCR, hvis du indkaldes til 2. samtale og dermed til test.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 11 og i uge 12.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Kirsten Balling, [email protected], tlf. mobil 4118 9597.

Har du har lyst til at tage udfordringen op og yde dit engagerede bidrag til ledelsen i Danmarks Statistik? Så send os din ansøgning, eksamenspapirer og CV mv. ved at klikke på knappen ”søg stillingen” nedenfor. Hvis du er tjenestemand stiles ansøgningen til Dronningen.

Kort om Danmarks Statistik

Danmarks Statistik er den centrale myndighed for den danske statistik, placeret i Indenrigs- og Boligministeriet. Vi indsamler, bearbejder og offentliggør statistiske oplysninger om samfundsforhold. Vi er cirka 550 ansatte og er en familievenlig arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder. Få et hurtigt overblik over Danmarks Statistik på www.dst.dk.

Se vores medarbejdervideo her: https://youtu.be/UanDN4JQ5us

Du kan følge os på LinkedIn

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.2.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • København Ø
  • Mandag den 08. marts 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i København Ø over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
28. december 2024 7
27. december 2024 7
26. december 2024 7
25. december 2024 7
24. december 2024 7
23. december 2024 7
22. december 2024 7
21. december 2024 7
20. december 2024 7
19. december 2024 8
18. december 2024 6
17. december 2024 6
16. december 2024 4
15. december 2024 4
14. december 2024 4
13. december 2024 4
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 4
5. december 2024 4
4. december 2024 5
3. december 2024 6
2. december 2024 5
1. december 2024 4
30. november 2024 4
29. november 2024 4
28. november 2024 5