[xxxxx] søger afdelingsleder

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Snedsted

Skyum Idrætsefterskole søger ny afdelingsleder med ansvar for den boglige undervisning

Til at varetage ansvaret for den boglige undervisning og udvikling af såvel indhold som didaktik og form, søger vi en afdelingsleder, der kan og vil indgå i et stærkt ledelsesteam. Ledelsen består, udover afdelingslederen, af forstander og viceforstander.

Den nye afdelingsleder skal forvente at indgå i den daglige undervisning med et eller flere fagområder samt almindeligt tilsyn og efterskolearbejde.

Afdelingslederens kvalifikationer og kompetencer

Skyum Idrætsefterskole lægger vægt på, at den nye afdelingsleder har såvel en række formelle kvalifikationer som en række personlige kompetencer.

Kvalifikationer og kompetencer, der vil blive lagt vægt på

  • kendskab til og interesse for efterskoleverdenen
  • læreruddannelse eller lign.
  • erfaring med og interesse i udvikling af boglige fagområder
  • lyst til at undervise og indgå i dagligt efterskoleliv
  • en evne til at formulere og omsætte pædagogisk holdning til praksis
  • interesse for og gerne erfaring samt indsigt i ledelsesarbejdet

Daglig pædagogisk ledelse

  • ansvarlig for skolens boglige udvikling i samarbejde med forstanderen
  • ansvarlig for udvikling af alternative/prøvefrie tilbud
  • faglig sparring af skolens boglige lærere
  • koordinator for skolens ordblindeundervisning og øvrige inklusionsundervisning
  • understøtte og strukturere arbejdet med evalueringer, indholdsplaner mv.
  • kontakt til kommuner og andre myndigheder vedr. inklusionselever.

Skyum Idrætsefterskole tilbyder et spændende fuldtidsjob på en skole, hvor udvikling vægtes højt. Dagligdagen er ofte hektisk, da eleverne deltager i mange idrætslige sammenhænge med deraf følgende kampe og ture ud af huset. De sportslige tilbud vægter tungt og vi har 4 velfungerende klubsamarbejder, som understøtter de idrætslige muligheder. Det kræver stor flexibilitet blandt vore dygtige lærere, som er yderst samarbejdsvillige, for at undervisning og idræt hænger sammen.

Skyum Idrætsefterskole har et solidt grundlag med 186 idrætsglade 10. klasse elever. Elevoptaget er stabilt og godt, da vi har ventelister til det kommende skoleår og stort set fyldt til året efter.

Vi har 4 profilfag; Dans, Fodbold, Håndbold og Spring, samt Fællesgymnastikken som de idrætslige omdrejningspunkter.

Ansøgning sendes til [email protected], så den er os i hænde senest den 20. april 2022.

Ansættelse sker i henhold til organisationsaftale for ledere ved Frie Grundskoler mv. af 16. april 2019.

Ansættelse pr. 1. august 2022.

Du er velkommen til at kontakte forstander Svend Hagelskjær på tlf. 2070 8096 for opklarende spørgsmål eller besøg på skolen.

Samtaler forventes afholdt uge 17.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Snedsted.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.4.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Snedsted
  • Onsdag den 20. april 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Snedsted

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Snedsted over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Snedsted over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
24. november 2024 1
23. november 2024 1