Få en afgørende rolle inden for transfer pricing i Skatteankestyrelsen - 1612

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

Har du lyst til at arbejde med et vigtigt og højaktuelt sagsområde indenfor skatteretten? Er du en dygtig og skarp sagshandler, der kan lide at håndtere omfattende materiale? Brænder du for at medvirke til at skabe praksis på et område med komplicerede og principielle sager? Hvis ja, så er det dig, vi søger som sagsbehandler til vores transfer pricing team.

Opgaven
Sagerne om transfer pricing i Skatteankestyrelsen er oftest komplicerede og principielle. Sagernes udfald får betydning for, hvordan området udvikler sig i fremtiden. Samtidig har den internationale dagsorden på området betydning for behandlingen af sagerne i Skatteankestyrelsen, blandt andet retningslinjerne fra OECD. Det er derfor vigtigt, at du trives med og tænder på at behandle sager på et område, der er komplekst, under udvikling og har stor politisk bevågenhed.

Vi lægger stor vægt på, at vi har et stærkt fagligt miljø inden for transfer pricing, ligesom vi videndeler og sparrer med hinanden i forbindelse med de enkelte sager. Du får en vigtig rolle i forhold til at styrke og udvikle det faglige miljø på området.

Som sagsbehandler hos os bliver du en del af et hold, hvor vi vægter samarbejde højt, men du får samtidig selvstændigt ansvar for dine egne sager på området, helt indtil de er afgjort i Landsskatteretten. Du får blandt andet ansvaret for at sikre en ordentlig oplysning af sagerne, udarbejde udkast til afgørelser og afholde møder med klagere og repræsentanter.

Bliv en del af vores team
Transfer pricing-sagerne løses i et mindre team i styrelsens 6. kontor, hvor vi har en blandet faglig baggrund og forskellig anciennitet. Fælles for os er bl.a. vores fokus på en stærk faglighed, sparring og videndeling samt en god omgangstone. Vi vil gerne udnytte hinandens forskellige viden og erfaring på området, og vi lægger vægt på, at der er gode muligheder for kompetenceudvikling. Vi holder os ajour med udviklinger på området gennem oplæg både fra interne og eksterne parter.

Skatteankestyrelsen skal sikre en kompetent og uafhængig klagebehandling på skatteområdet til rette tid. Mere end 300 jurister samarbejder hos os om juridisk klagebehandling for at sikre retssikkerheden og styrke tilliden til skattesystemet. Vi behandler sager af stor samfundsmæssig betydning, som alle har konsekvenser for den enkelte virksomhed og borger.

Din profil
Det vigtigste er, at du har en stringent metodisk tilgang til problemløsning, evner at skabe og bevare overblik over omfattende og kompliceret materiale, og at du har en åben tilgang og en lyst til at udvikle dig inden for området. Det er også vigtigt, at du kan bevare fokus og kan sætte dig delmål i forbindelse med arbejdet med de principielle problemstillinger.

Du har afsluttet en relevant videregående uddannelse fx en juridisk eller en økonomisk uddannelse. En tværfaglig tilgang til området er vigtig, og derfor er det en fordel, at du har forståelse for eller erhvervet viden inden for både jura og økonomi.

Vi forestiller os, at du har erfaring med området fra en eller flere lignende stillinger.

Dine kendetegn er i øvrigt, at du har en positiv personlighed og et godt humør. Du har stærke kommunikations- og samarbejdsevner, og sætter pris på et stærkt fællesskab med plads til en uformel tone. Du evner at fokusere både på produktion, effektivitet og kvalitet, og du trives i en hverdag som sagsbehandler.

Yderligere oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår følger statens overenskomster. Stillingen forventes besat på specialkonsulentniveau alt efter kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Skatteankestyrelsen på vores lokation i København beliggende på Strandboulevarden 89, 1. sal, 2100 København Ø.

Har du brug for yderligere oplysninger om styrelsen og stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder for transfer pricing, Klaus Uhre på tlf.nr. 3376 0787.

Ansøgningsprocedure
Du søger stillingen via nedenstående link, hvor du uploader ansøgning, CV, uddannelsesbeviser, karakterblade samt eventuelt øvrige relevante dokumenter.

Der er ansøgningsfrist den 2. juni 2020 med henblik på tiltrædelse den 1. august 2020. Der kan blive anvendt test i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Oplever du tekniske udfordringer med at ansøge, kan du eventuelt hente hjælp i Statens e-rekruttering.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Akademisk medarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.5.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Akademisk medarbejder
  • København V
  • Tirsdag den 02. juni 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som akademiske medarbejdere i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte akademisk medarbejder i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal akademiske medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte akademiske medarbejdere i København V over tid

Dato Alle jobs som akademiske medarbejdere
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0