Regnskabsfunderet økonom til Gældsstyrelsen i Middelfart

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Middelfart

Vil du arbejde med økonomi og har du en stærk regnskabsmæssig ballast? Er du samtidig løsningsorienteret og motiveret af at skabe fremdrift? Så søg denne stilling og bliv vores nye kollega i kontoret for Økonomi.

Gældsstyrelsen er en del af Skatteforvaltningen og har ansvaret for at inddrive gæld til det offentlige. Det er en opgave, der har stor samfundsmæssig betydning. Vi søger en regnskabsfunderet økonom, som skal bidrage til økonomiopfølgning, controller-opgaver og udarbejdelse af kvartals- og årsregnskab.

Du sikrer leverancer af høj kvalitet
Du får en central rolle i at bidrage til kerneopgaverne i kontoret for Økonomi. Du kommer til at arbejde med opgaver af forskellig karakter herunder:

• Budgetopfølgning på indtægtskonti på finansloven, herunder kvalificering af prognoser på baggrund af data fra produktionen

• Bidrage til kvartalsregnskab, årsregnskab og årsrapportering til Skatteministeriets departement

• Bidrage til opfølgning på månedlige afstemninger

• Sikre koordination og styring af sager til Skatteministeriets departement, herunder spørgsmål fra Folketinget, bidrag til finansloven og afgivelse af høringssvar på bl.a. lovændringer

• Diverse ad-hoc opgaver

Du får en bred kontakt- og samarbejdsflade med kolleger i Gældsstyrelsen samt specialiserede faglige eksperter inden for både Gældsstyrelsen og andre styrelser i Skatteforvaltningen.

Du har flair for tal, formidling og processer
Du har en økonomisk, administrativ eller anden relevant uddannelse. Kendskab til statslig økonomi- og resultatstyring samt budget og regnskab er en fordel. Uanset om du har mange års erfaring eller er forholdsvis nyuddannet er det væsentligt for os, at du:

• Trives i en organisation, hvor forandringer er konstante.

• Er omstillingsparat og fleksibel i forhold til korte deadlines og skiftende agendaer samt er åben over for at lære nyt.

• Har den grundighed, der er nødvendig for at sikre leverancer af høj kvalitet

• Har gode samarbejdsevner, er relationsskabende med en konstruktiv tone og tilgang

• Er faglig ambitiøs

• Formulerer dig på dansk i et enkelt og præcist sprog

Vi lægger stor vægt på, at du matcher DNA’et i Gældsstyrelsen. Det betyder, at du skal være foregangsperson for en kultur, der er båret af ordentlighed og ansvarlighed. Vi arbejder i teams, og du skal have lyst til at arbejde i et miljø, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden – både i egne teams og på tværs af organisationen.

Kontor for Økonomi – din nye arbejdsplads
Du bliver en del af kontoret for Økonomi, som er en del af Stabsenheden i Gældsstyrelsen. Vi har til huse i Middelfart, hvor Gældsstyrelsen har sit administrative hovedsæde. Stabsenheden varetager en bred portefølje af opgaver udover økonomi, herunder blandt andet HR, jura og regnskab. Du vil referere til kontorchefen for Økonomi. Økonomiteamet består af 8 medarbejdere.

Ansøgning og yderligere oplysninger
Ønsker du at vide mere om stillingen eller processen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Strunge på 7237 1134.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning sammen med CV, eksamenspapirer og evt. yderligere materiale senest den 16. marts 2020 via linket ”søg stillingen”.

Vi forventer at afholde samtaler 20. marts med tiltrædelse pr. 1.maj 2020 eller snarest derefter.

Forud for ansættelse indhenter vi restanceoplysninger, referencer og straffeattest.

Dit arbejdssted vil være Teglgårdsparken 26, 5500 Middelfart.

Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Gældsstyrelsen – din nye arbejdsplads
’Vi hjælper borgere og virksomheder med at betale deres gæld til det offentlige’

Gældsstyrelsens mål er, at så mange som muligt betaler deres gæld. Vi samarbejder med de offentlige kreditorer om at forebygge, at ny gæld opstår. Vi arbejder med klare præstationsmål og transparens. Det gør vi, fordi vi er drevet af at inddrive mest mulig gæld til det offentlige. Vi lykkes med vores opgave, fordi Gældsstyrelsens ledere og medarbejdere har en høj grad af faglig dedikation og stor viden på deres område.

Vil du vide mere om Gældsstyrelsen – så se vores værdifilm.

Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Akademisk medarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Middelfart.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.3.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Akademisk medarbejder
  • Middelfart
  • Torsdag den 16. april 2020

Statistik over udbudte jobs som akademiske medarbejdere i Middelfart

Herunder ser du udviklingen i udbudte akademisk medarbejder i Middelfart over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal akademiske medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte akademiske medarbejdere i Middelfart over tid

Dato Alle jobs som akademiske medarbejdere
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0