Risk Manager til Risk & Safety

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

Kom og bring din faglige ekspertise og erfaring fra tidligere jobs i spil, når du bidrager til at arbejde med risikostyring på projekter, programmer og daglig virksomhedsdrift. For at blive en succes i jobbet, er det afgørende, at du har erfaring med risikostyring på projekter inden for transport, byggeri, energi, industri m.m., og at du har lyst til at bruge din erfaring på at yde risikostyring for vores kunders projekter. Vi har mange opgaver på store byggeri-, infrastruktur- og jernbaneprojekter og ser derfor rigtig gerne, at du kommer med solid viden og erfaring med at drive risikostyring på større projekter og projektporteføljer. Er du vores nye kollega, der kan nikke til ovenstående, så klik på ansøg-knappen, og start ansøgningsprocessen.

Inviting bright minds

Vil du flytte grænserne for dit fag, mens du udvikler dig i et miljø, hvor vi værdsætter samarbejde og tillid? Vi arbejder for at skabe en bæredygtig fremtid, og vi gør os umage for at sætte standarden for vores branche med inspirerende projekter og innovative løsninger. Hos os bliver du en del af en global virksomhed, der har haft succes siden 1945. Sammen går vi forrest og sætter positive aftryk på samfund, virksomheder og mennesker over hele verden.

Du bliver en del af vores afdeling Risk & Safety

Du bliver en del af afdelingen Risk & Safety i Rambølls Transportdivision i Ørestaden. Vi er mere end 20 kolleger, der arbejder med analyser med fokus på risiko i mange forskellige sammenhænge. Opgaverne spænder vidt og omfatter markante projekter fx store flydebroprojekter i Norge, Storstrømsbroen, Femernbælt-tunnelen - vi har også flere spændende risikostyringsopgaver for Metroselskabet, Banedanmark og HOFOR.

Vores risikoanalyser anvendes bredt inden for alle sektorer, og vi arbejder derfor ofte sammen med vores kolleger i andre divisioner – Byggeri, Energi, Vand og Miljø – i Danmark og på tværs af landegrænserne med vores Rambøll kolleger i Europa og USA.

Vi er en afdeling med diversitet og en rigtig god samhørighed, hvor også det sociale er vigtigt og helt grundlæggende for at kunne arbejde godt sammen. Vi er derfor sammen om andet end arbejde og mødes flere gange om året til forskellige sociale arrangementer.

Dine vigtigste opgaver og ansvarsområder

Du skal være klar til at arbejde på mange forskellige typer af opgaver og derfor også være interesseret i at drive risikostyringen inden for nye områder, hvor du bringer din erfaring fra andre risikostyringsprojekter i spil.

Dine vigtigste opgaver og ansvarsområder bliver – i samarbejde med kolleger – at stå for risikostyring på de projekter, Rambøll naturligt er en del af. Vi forestiller os, at du med din erfaring kan tage ansvaret for løsning af:

  • Selvstændig strukturering af en risikostyringsproces, fx i henhold til ISO31000

  • Facilitering af risikoworkshops

  • Metoder for risikoidentifikation

  • Principper for risikohåndtering, herunder risikoacceptkriterier og risikoreduktion

  • Præsentation og kommunikation af risikostatus til kunder

  • Udarbejdelse af kvantitative og kvalitative risikoanalyser


Opgavetyperne i afdelingen spænder i øvrigt over mange forskelligartede områder, og vi arbejder udover ovenstående også med avancerede strømningsberegninger, med risikoanalyser relateret til brand, udslip og eksplosioner samt med detaljerede risikoanalyser baseret på avancerede dataanalyser og opbygning af matematiske modeller.

Dit udgangspunkt for konstant udvikling

Fra din første dag i Rambøll støtter vi din personlige og professionelle udvikling. Vi regner med, at dit udgangspunkt er:

  • Relevant videregående uddannelse fx ingeniør, økonom eller lign.

  • Flere års praktisk erfaring med risikostyring på fx projekter og programmer

  • Erfaring med at formulere resultater og præsentere for kunder

  • God sans for modellering og detaljerede analyser med godt kendskab til analyseværktøjer

  • Lyst og evne til at drive projekter

  • Nysgerrighed i forhold til at arbejde med nye og varierende fag- og forretningsområder


Derudover forventer vi, at du har en struktureret tilgang til dit arbejde og er vant til at arbejde med værktøjer, der understøtter risikohåndtering – både simple Excel-værktøjer og mere målrettede risikostyringsværktøjer.

For at lykkes i jobbet er det vigtigt, at du er god til at kommunikere – både skriftligt og mundtligt, og at du i den sammenhæng er god til at håndtere vores forskellige interessenter. Arbejdet kræver en analytisk og struktureret tilgang, så det er vigtigt, at du har styr på detaljerne og har evnen til at arbejde selvstændigt og proaktivt. Arbejdet indeholder en del interaktion med kunder – afholdelse af workshops, resultatformidling m.m. – så det er også vigtigt, at du er en god formidler. Lige nu har vi rigtig travlt og har derfor også behov for, at du er i stand til at kunne løs opgaver selvstændigt og til at kunne tage ansvaret for, at opgaverne gennemføres til aftalt tid.

Velkommen til vores Transportdivision

I Rambøll er vi 3.200 transport-eksperter, der arbejder sammen med myndigheder, private kunder og byer om at udvikle holistiske mobilitetsløsninger. Fra lufthavne over broer til tunneller og jernbaner arbejder vi for, at mennesker og varer kan komme frem på den mest effektive og bæredygtige måde. Vores fokus på ’Smart Mobility’ sikrer, at vi er med til at skabe urbane planløsninger, der integrerer alle former for transport og digitalisering.

Rambøll i Danmark

Rambøll er en førende international ingeniør-, arkitekt- og rådgivningsvirksomhed grundlagt i Danmark i 1945. I dag beskæftiger vi 16.500 medarbejdere på verdensplan, og i Danmark er vi 3.500 kolleger, der skaber innovative løsninger inden for byggeri, transport, miljø, vand, energi og managementrådgivning. Hos os kan du være med til at udvikle bæredygtige løsninger, der gavner vores kunder, slutbrugerne og samfundet som helhed.

Sådan ansøger du

Ansøg online. Vedhæft dit CV, motiveret ansøgning og relevante dokumenter, der viser, hvorfor du er den bedste kandidat til jobbet, og hvornår du kan starte.

Deadline: 10.01.2021. Vi glæder os til at læse din ansøgning.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Finansmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.12.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Finansmedarbejder
  • København S

Lignende jobs

  • Finansiel rådgiver til Rådgivningscenter Nørreport

    Brænder du for at rådgive veluddannede kunder, og vil du arbejde et sted, hvor der er fokus på din udvikling? Ser du samtidig en værdi i at bidrage til afdelingens resultater, samarbejde og udv..
    • Finansmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Quantitative Analyst

    Job ID: 27406 Are you ready to be part of a team that believes in harnessing the power of data to make investment decisions? We are now looking for a Quantitative Analyst to develop and implem..
    • Finansmedarbejder
    • København K
    Få mere info
  • Går du op i at hjælpe kunderne og gøre dem tilfred...

    Måske tænker du, at arbejdsmarkedspension lyder lidt ensformigt. Men det er det langt fra, for når du er kunderådgiver hos os, spiller du på alt det, du har lært fx på Forsikringsakademiet – og lid..
    • Finansmedarbejder
    • København K
    Få mere info
  • Optionsdealer

    Copenhagen, DenmarkAbout the jobAre you interested in financial markets and trading, have strong quantitative skill and eager to learn, then this is a unique opportunity to work in a team w..
    • Finansmedarbejder
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som finansmedarbejdere i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte finansmedarbejder i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal finansmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte finansmedarbejdere i København S over tid

Dato Alle jobs som finansmedarbejdere
27. november 2024 4
26. november 2024 4
25. november 2024 3
24. november 2024 3
23. november 2024 3
22. november 2024 3
21. november 2024 3
20. november 2024 5
19. november 2024 5
18. november 2024 5
17. november 2024 5
16. november 2024 5
15. november 2024 6
14. november 2024 6
13. november 2024 8
12. november 2024 9
11. november 2024 8
10. november 2024 8
9. november 2024 8
8. november 2024 8
7. november 2024 8
6. november 2024 8
5. november 2024 7
4. november 2024 6
3. november 2024 6
2. november 2024 6
1. november 2024 6
31. oktober 2024 6
30. oktober 2024 6
29. oktober 2024 6
28. oktober 2024 6