Post-doc søges til 3-årig stilling i enheden for Sundhedsfremmeforskning på Steno Diabetes Center Copenhagen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herlev

Har du lyst til at arbejde med integrerede forebyggelsesindsatser for børn og børnefamilier indenfor rammerne af et tværfagligt partnerskab? Har du forskningserfaring med sociale og sundhedsfremmende initiativer i udsatte boligområder? Så er du måske vores nye post-doc medarbejder.

Diabetes Forebyggelsesforskning

I forskningsgruppen Diabetes Forebyggelsesforskning udvikler vi ny viden, metoder og tilgange til sundhedsfremme og forebyggelse af diabetes og andre kroniske sygdomme i udsatte boligområder, skoler, familier og andre arenaer. Vi arbejder systematisk med udvikling, implementering og evaluering af komplekse interventioner i tæt og ligeværdigt samarbejde med professionelle aktører og borgere.

Forskningsgruppen arbejder desuden tværfagligt og interdisciplinært i forsøget på at skabe integrerede, innovative og bæredygtige løsninger på tidens sundhedsudfordringer.

Initiativet Tingbjerg Changing Diabetes

Den ledige stilling er tilknyttet Tingbjerg Changing Diabetes (www.tingbjergchangingdiabetes.dk), som er et langsigtet forskningsbaseret initiativ med udspring i boligområdet Tingbjerg i den nordvestlige del af København. Indsatsens omdrejningspunkt er et bredt tværfagligt partnerskab med deltagelse af offentlige institutioner, lokale boligorganisationer, fritidsforeninger, virksomheder og akademiske institutioner.

Formålet med Tingbjerg Changing Diabetes er at mobilisere lokale ressourcer til at styrke sociale fællesskaber, fremme sundheden og forebygge type 2 diabetes blandt høj-risiko-grupper i Tingbjerg. Interventionen er kompleks og foregår på tværs af sektorer og arenaer gennem samskabelse med borgere og professionelle aktører.

Projektet Glade Sunde Børn i Bevægelse

Glade Sunde Børn i Bevægelse er et socialt og sundhedsfremmende projekt, der gennemføres indenfor rammerne af Tingbjerg Changing Diabetes i Brønshøj, Husum og Tingbjerg. Projektets formål er at fremme et sundt og aktivt hverdagsliv for 3-9-årige børn og deres familier. Med fokus på aktivt samvær og udeliv omkring leg, mad og natur gennemføres sjove og lærerige udendørsaktiviteter i børnehaver, skoler, SFO’er og lokalsamfund. Aktiviteterne udvikles og implementeres i samskabelse med børn, forældre og personale for derigennem at styrke den lokale forankring af aktiviteterne i institutionernes årshjul og børnefamiliernes hverdagsliv. Erfarne aktører inden for bevægelse, mad, natur, boligområder og sundhed bidrager med undervisning, facilitering og supervision. Initiativet bygger på et bredt og ligeværdigt partnerskab mellem kommunale, regionale, civile og akademiske organisationer.

Arbejdsopgaver

Vi søger en medarbejder til at understøtte den forskningsbaserede evaluering af Glade Sunde Børn i Bevægelse. Du vil bidrage til at udvikle og implementere projektets evalueringstilgang med særlig vægt på evaluering af processer og måling af adfærdsændringer hos målgruppen af børn og forældre. Du vil få ansvar for indsamling af data i felten, samt efterfølgende datahåndtering, analyse og afrapportering, såvel videnskabeligt som populærvidenskabeligt. Du vil blive en del af et tværfagligt team med bred faglig ekspertise indenfor forebyggelse og sundhedsfremme.

Din profil

  • Du har en kandidatgrad og en ph.d.-grad i en relevant social-, sundheds-, samfundsvidenskabelig eller humanistisk disciplin.
  • Du har erfaring med tværfaglig interventionsforskning med fokus på sundhedsfremme og primær forebyggelse af livsstilsrelaterede sygdomme.
  • Du har erfaring med participatoriske metoder og samskabende processer.
  • Du har erfaring med programteori og virkningsevaluering.
  • Du er god til at kommunikere og interagere med forskelligartede aktører, både mundtligt og skriftligt.
  • Du er struktureret, engageret og ambitiøs i dit arbejde, har øje for detaljen og kan bevare overblikket.
  • Du kan både arbejde selvstændigt og i et tæt samarbejde med andre, gerne med erfaring fra tværfaglige projekter eller partnerskaber.
  • Du mestrer dansk og engelsk i tale og skrift.

Vi tilbyder

  • Et tværfagligt og interdisciplinært arbejdsmiljø præget af passion, engagement, ambition, samarbejde, tillid og respekt.
  • Stor kontaktflade til forsknings- og udviklingsmiljøer i Danmark og udlandet.
  • Et internt forskernetværk med fokus på sparring og uddannelse.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende regionale overenskomst. Ansættelsen er tidsbegrænset til 3 år på fuld tid. Stillingen er placeret i Diabetes Forebyggelsesforskning med reference til Paul Bloch, leder af team Borgere & Bæredygtige Byer. Ansættelsesstedet er Steno Diabetes Center Copenhagen, Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev. Stillingen indebærer omfattende feltarbejde i Brønshøj, Husum og Tingbjerg.

Ansøgning

Send din ansøgning på dansk med beskrivelse af din motivation for at søge stillingen samt curriculum vitae, publikationsliste, dokumentation for kvalifikationer og uddannelser, samt et eksempel på en artikel, rapport e.l., som du selv har skrevet. Ansøgningsfristen er tirsdag den 1. november 2022. Vi gennemfører jobsamtaler i uge 46-47 og forventer tiltrædelse den 1. januar 2023 eller snarest derefter.

Kontakt

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Paul Bloch på e-mail [email protected] eller telefon 30912920.

Om Steno Diabetes Center Copenhagen

Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) er et internationalt førende diabeteshospital forankret i Region Hovedstaden. Hospitalet har specialiseret sig i behandling, klinisk forskning, forebyggelse og uddannelse i diabetes. SDCC er Skandinaviens største diabeteshospital, der har tilknyttet omkring 9.000 personer med diabetes. Læs mere på www.sdcc.dk og følg os på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forsker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Herlev.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.9.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forsker
  • Herlev
  • Tirsdag den 01. november 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som forskere i Herlev

Herunder ser du udviklingen i udbudte forsker i Herlev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forskere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forskere i Herlev over tid

Dato Alle jobs som forskere
26. december 2024 2
25. december 2024 2
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 3
20. december 2024 3
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 3
4. december 2024 3
3. december 2024 3
2. december 2024 3
1. december 2024 3
30. november 2024 3
29. november 2024 3
28. november 2024 3
27. november 2024 3
26. november 2024 3