Forskningsassistent

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Køge

Sygeplejerske søges til forskningsassistent stilling i søvnapnø ambulatoriet på Øre-, Næse-, Hals og Kæbekirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge

Er du sygeplejerske, og er du forsknings- og udviklingsinteresseret? Har du en sundhedsfaglig kandidatuddannelse? Så er det måske dig, vi søger til en stilling med forskningsfokus på udvikling af nye helhedsorienterede sygeplejeledede behandlingstilbud til patienter med kronisk søvnapnø. Det er vores intention, at projektet leder til et efterfølgende ph.d.-projekt.

Ansættelsen indebærer:

  • I tæt samarbejde med sygeplejefaglig forskningsleder, afdelingssygeplejerske, ambulatoriesygeplejersker, afsnittets kliniske sygeplejespecialist og læger er der i stillingen fokus på at gennemføre et kvalitativt forskningsprojekt, der er planlagt, så der også indgår et stærkt innovations- og implementeringsperspektiv.

  • Stillingerne vil blive tilpasset ansøgernes erfaringer og kvalifikationer. Det kan fx se således ud:

    • Har du erfaring fra en søvnapnø klinik eller tilsvarende samt en kandidat/MPH uddannelse, vil stillingen være 37 timer som forskningsassistent.

    • Har du en kandidat/MPH uddannelse men ikke erfaring fra en søvnapnøklinik eller tilsvarende, forestiller vi os, at du starter med 2 mdr. ansættelse, hvor du følger vores søvnsygeplejersker en til to dage om ugen med henblik på at få indblik i sygeplejerskernes daglige arbejde. De øvrige dage indgår du i det kvalitative forskningsprojekt. Efter 2 måneder øges forskningsdelen til fuld tid. Stillingen vil være tidsbegrænset til september 2022.



Forskningsprojektet

Vi søger en sygeplejerske med sundhedsfaglig kandidat/MPH uddannelse til at indgå i et samarbejde omkring gennemførelsen af et kvalitativt studie. I studiet undersøger vi, hvordan vi med afsæt i patienternes oplevelser og erfaringer kan styrke de nuværende virtuelle sygeplejeledede konsultationer, øge patientuddannelsesperspektivet gennem gruppekonsultationer samt, i tæt samarbejde med vores ambulatoriesygeplejersker, identificere behovet for kompetenceudvikling.

Projektet indgår som en del af innovations- og forskningsprojektet ”Sleep Across Waters”, der har fokus på udvikling af en styrket helhedsorienteret behandling til patienter med søvnapnø. Projektet er delvis finansieret via EU-midler (6,6 mio dk kr.) hentet gennem Interreg. ØKS programmet, som støtter innovations- og forskningsprojekter udført i Øresundsregionen. Projektet afvikles i tæt samarbejde med svenske samarbejdspartnere.

Denne del af projektet omfatter:

  • Fokusgruppeinterviews gennemføres, transskriberes, analyseres. Derudover udvikles og afprøves virtuelle sygeplejeledede gruppekonsultationer, og i tæt samarbejde med ambulatoriesygeplejerskerne udvikles kompetenceudviklingsprogrammer. Det forventes at der publiceres mindst en videnskabelig artikel på baggrund af genererede data, hvor forskningsassistenten vil være første forfatter.

  • Hensigten er, at denne del af det samlede projekt udvikler sig til et ph.d. studie, så har du en ph.d.- spire i maven, og opnås der finansiering, vil du kunne ansøge om stillingen som ph.d.-studerende i Øre-, Næse-, Hals-, og Kæbekirurgisk Afdeling (ØNHK) i forlængelse af denne tidsbegrænsede stilling.


Du vil blive tilknyttet ØNHK Afdeling, ansat af den ledende oversygeplejerske. Leder af forskningsprojektet vil være sygeplejefaglig forskningsleder Thora Grothe Thomsen.

Evidensbaseret sygepleje og personcentreret praksis

I ØNHK afdeling, arbejder vi med udviklingen af evidensbaseret sygepleje og personcentreret praksis, bl.a. ved at:

  • Strategiarbejde og handleplaner tydeligt inkluderer det personcentrerede perspektiv

  • Klinisk forankrede forbedrings- udviklings- og forskningsprojekter involvere sygeplejersker og patienter mest muligt, og som dokumenteres gennem oplæg, posters, faglige og videnskabelige artikler m.v.

  • Holde fastlagte møder i forskellige fora, temadage, Journal Clubs samt løbende kompetenceudvikling

    .


Hvad kan vi tilbyde:

  • Du vil indgå i et spirende forskningsmiljø


  • Deltagelse i afdelingens årlige temadag og andre relevante seminarer
  • Kompetent vejledning og støtte i hele forløbet
  • En afdeling som prioriterer samarbejde, det gode arbejdsmiljø og tillidsbasseret ledelse
  • Stillingen er vagt- og weekendfri

Dine faglige kvalifikationer:

  • Du har en kandidat- eller MPH-uddannelse
  • Du har dokumenteret projekterfaring og erfaring med kvalitative og/eller kvantitative forskningsmetoder
  • Sygeplejerske med klinisk erfaring fra sygeplejeledede ambulatoriekonsultationer vil være en fordel
  • Du skal være interesseret i inddragelse af patienter, pårørende, samt plejepersonale, og have interesse for mennesker der lever med kronisk søvnapnø
  • Af hensyn til gennemførelsen af interviews er det endvidere et krav, at du taler og skriver dansk på højt niveau
  • Gode engelskkundskaber

Løn og ansættelsesforhold:

Løn i henhold til overenskomst, Protokollatet om kandidater trin 4-8. Stillingen er en fuldtidsstilling som løber til september 2022. Ansættelse efter aftale.

Ansøger skal være indstillet på, at der vil blive indhentet referencer.

Ansøgningsprocedure:

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os for spørgsmål før du søger:

Sygeplejefaglig forskningsleder Thora Grothe Thomsen, [email protected], 23 84 02 01

Ledende oversygeplejerske Lotte Kragh Nielsen, [email protected], 25 72 27 86

Ansøgningsfristen 25. juli 2021

Din ansøgning skal indeholde 1) motiveret ansøgning, 2) CV med oplysninger om universitetsgrad og hidtidige ansættelser 3) oplysninger om evt. tidligere forskningserfaring 4) kopi af eksamensbeviser samt 5) vedlagt dit fulde kandidat/MPH speciale

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 30 eller efter aftale.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forsker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Køge.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forsker
  • Køge
  • Søndag den 25. juli 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som forskere i Køge

Herunder ser du udviklingen i udbudte forsker i Køge over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forskere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forskere i Køge over tid

Dato Alle jobs som forskere
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1
16. november 2024 1
15. november 2024 1
14. november 2024 1
13. november 2024 1
12. november 2024 1
11. november 2024 1
10. november 2024 1
9. november 2024 1
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1