Indkøber til SUND indkøb

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København N

Har du lyst til at gøre en forskel for forskning og undervisning inden for sundhedsvidenskaben?

Vil du arbejde blandt innovative, fremsynede, engagerede og driftige medarbejdere på en arbejdsplads der har rødder tilbage til 1479?

Så er du måske vores nye indkøber.

Om os

Gennem forskning, uddannelse, innovation og formidling sætter vi agendaer inden for sundhed både nationalt og internationalt til gavn for hele samfundet. På SUND arbejder vi med sundhedsvidenskab på allerhøjeste niveau. Medarbejderne er en helt afgørende ressource for fakultetet. De tusinder af engagerede og ambitiøse medarbejdere skaber, udveksler og formidler ny viden dagligt.

SUND indkøb understøtter hver dag forskere, laboranter og andre brugere gennem indkøb af laboratorieartikler, mindre udstyr og andre artikler. Vi har brug for dig til at drive Webshop SUND og til at rådgive vores brugere og samarbejde med vores leverandører.

Du bliver en del af et økonomicenter i udvikling. Vores overordnede formål er at drive og understøtte kerneforretningen på SUND ved den bedst mulige servicering af institutter, centre og de enkelte brugere med drifts- og udviklingsopgaver på økonomi- og indkøbsområdet.

I centeret er vi ca. 55 medarbejdere fordelt på tre sektioner. Du vil blive en del af finans- og indkøbssektionen på ca. 16 medarbejdere; heraf i alt to indkøbere.

KU er i gang med et ambitiøst tværgående indkøbsprojekt, hvor målene er effektiv understøttelse af KU’s behov; frigøre midler til brugerne og understøtte KU som bæredygtig institution.

Om stillingen

Som indkøber har du selvstændigt ansvar for at rådgive og servicere forskere og laboranter på de institutter som Webshop Sund servicerer.

Det skal du have lyst til at arbejde med

Som indkøber vil du i tæt samarbejde med din indkøbskollega få ansvar for disponering og indkøb af laboratorieforbrugsartikler, mindre udstyr, møbler, køkken-, kontor- samt rengøringsartikler. Du bliver en del af et dynamisk team, som skal sikre en skarp disponering herunder oprettelse og opfølgning på indkøbsordrer uden at gå på kompromis med leveringssikkerhed og kvalitet.

På sigt vil der være mulighed for at kunne varetage udvikling af samarbejdet og forhandlinger med leverandører eller indgå i strategiske projekter. Du skal arbejde tæt sammen med brugere af Webshop Sund, kollegaer i Økonomicenteret, Logistikafdelingen og Koncernindkøb, da dette er vigtige relationer i værdikæden.

Dine primære opgaver vil omfatte:

  • Indkøb af varer fra de leverandører/produktgrupper du bliver ansvarlig for
  • Håndtering af ordrebekræftelser og opfølgning på leverancer og fragt
  • Stamdatavedligeholdelse i Microsoft Dynamics NAV og Dynamic Web
  • Optimering af varelager (nye varer, varianter mm)
  • Oprettelse af nye kunder
  • Rådgivning af kunder mht. varerelaterede spørgsmål
  • Godkendelse og kontering leverandørfakturaer
  • Udtræk af data og rapporter fra Microsoft Dynamics NAV til økonomi og brugere af Webshop Sund
  • Korrespondance med leverandører i ind- og udland pr. mail og telefon
  • Indkaldelse til samt deltagelse i leverandørbesøg og andre interne/eksterne møder
  • Opfølgning af leverandør KPI’er omkring leveringsperformance, restancer og reklamationer
  • Være opsøgende i dialogen med forskerne og samarbejdspartnere og sikre bedst mulig servicering og rådgivning

På sigt vil du kunne indgå i udviklingsopgaver for øget effektivitet, kvalitet og service; fx optimering af rapporter og processer eller tværgående samarbejder på KU.

Om dig

Vi søger en kollega som:

  • har relevant laboratoriefaglig/administrativ uddannelse
  • har erfaring med laboratoriearbejde eller indkøb af laboratorievarer
  • gerne har erfaring med rollen som indkøber, men det er ikke et krav, så længe du brænder for at lære og vil udvikle din indkøbsfaglighed gennem kurser, sidemandsoplæring og sparring
  • har gode kommunikationsevner på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt, da dele af kommunikationen med brugere og leverandører er på engelsk
  • har god systemforståelse og erfaring med økonomi-, indkøbs- eller lagersystemer

Du bliver en del af et fællesskab og derfor ønsker vi os en kollega som:

  • er god til at samarbejde og opbygge relationer i rollen som rådgiver og samarbejdspartner
  • er serviceminded, proaktiv og selvstændig
  • er selvkørende, reflekteret og kan træffe beslutninger

Vi tilbyder

Vi tilbyder dig et fagligt spændende og udfordrende job med fokus på høj kvalitet og service. Samtidig har vi en uformel omgangstone, hvor der er plads til alle, og vi lægger stor vægt på trivsel, samarbejde, sparring og dialog. Vi prioriterer god introduktion til opgaver og organisation med fx interne kurser i indkøbsprocesser på KU og sidemandsoplæring. Samtidig får du en grundig introduktionsplan og en ’buddy’ i opstartsperioden.

Vi er en god blanding af ansatte med mange forskellige baggrunde og individuelle kompetencer – og vi har også plads til dig!

Vi har fleksibel arbejdstid og tilbyder gode muligheder for videreudvikling af dine personlige og faglige kompetencer. Vi tilbyder gratis parkering og andre personalegoder (fx personaleforening, leje af feriebolig, kunst- og kulturtilbud samt motionstilbud). Vi har til huse centralt på Nørrebro – tæt ved byen, Søerne og offentlig transport.

Læs mere om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på http://sund.ku.dk/

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er tidsubegrænset og er på fuld tid med ansættelse hurtigst muligt eller pr. 1. august 2021.

Ansættelsen kan ske efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT og OAO-S-fællesoverenskomst med indplacering i løngruppe 3, sats 1 eller 2, afhængig af erfaringsniveau. Der vil være mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Arbejdsstedet er Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Blegdamsvej 3B, 2200 København N.

Ansøgning

Har ovenstående vakt din interesse, opfordrer vi dig til at søge stillingen uanset køn, alder, religiøs eller etnisk baggrund. Send ansøgning vedlagt cv samt dokumentation for uddannelse elektronisk via dette opslag på KUs jobportal her (https://jobportal.ku.dk/administrative-og-forskningsunderstoettende-stillinger/administration-it-og-service/) under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, så den er KU SUND i hænde senest mandag den 24. maj 2021. Vi modtager kun elektroniske ansøgninger.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt 27.- 28. maj.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte indkøber Tina Thorsby på tlf.nr. 35 33 22 42.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Indkøber", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København N.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.4.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Indkøber
  • København N
  • Mandag den 24. maj 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som indkøbere i København N

Herunder ser du udviklingen i udbudte indkøber i København N over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal indkøbere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte indkøbere i København N over tid

Dato Alle jobs som indkøbere
27. december 2024 1
26. december 2024 1
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1