Teknisk tester til agilt team der skal udvikle applikation baseret på cloudteknologi

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fredericia

Teknisk tester til agilt team der skal udvikle applikation baseret på cloudteknologi


Brænder du for testautomatisering og vil du med på en af Energinet’s mest spændende agile it-udviklingsopgaver i de kommende år? Energinet DataHub står i disse dage på springet til at skulle udvikle en ny DataHub baseret på cloudteknologi. Hvis du trives i et agilt miljø, hvor høj faglighed og samarbejde er nøgleord, er du måske vores nye tekniske tester i Energinet DataHub. Din nye arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia.

Testautomatisering - en succesfaktor i vores agile udvikling

Som teknisk tester bliver du en del af et fagligt fællesskab af testspecialister i DataHub. Du indgår i et agilt team og har samtidig et netværk af andre tekniske testere at sparre med i forhold til automatisering af både testcases, oprettelse af testdata og automatisering af arbejdsgange.

Som teknisk tester er din fornemste opgave at udvikle og vedligeholde Energinet DataHubs automatiserede testsuite. Det er væsentligt for os, at vores kommende testsuite bliver optimeret med henblik på vedligehold, da DataHub-applikationen forventes at skulle udvikles løbende i hele dens levetid. Du er derfor sammen med DataHubs automatiseringsspecialister garant for, at vores automatiserede suite er langtidsholdbar og at vi kontinuerligt lærer af vores erfaringer.

”Energinet er i gang med en transformation til den agile udviklingsverden, og det bliver DataHub også en del af. Så du kommer med på den spændende rejse med implementeringen af SAFe som rammeværk til agil udvikling - hvor dit team bliver en del af DataHub 3.0-toget”, fortæller afdelingsleder Søren Vesterager.

Du kan se frem til at indtage en central rolle i en dynamisk virksomhed, som lægger stor vægt på din trivsel og udvikling. Vi tilbyder, udover en konkurrencedygtig løn, gode personaleforhold med bl.a. bonusordning, fitness, forsikringer, kantine, multimediepakke og ikke mindst en meget aktiv personaleforening. Til gengæld forventer vi, at du lever op til vores værdier og optræder engageret og ansvarligt – med vilje og mod til at gøre en forskel.

Struktureret teknisk tester med erfaring fra andre automatiseringsopgaver

Du har sandsynligvis en længerevarende uddannelse og har allerede stiftet bekendtskab med testautomatisering af API og brugergrænseflade. Du har gerne kendskab til kodesprog som fx C# eller har arbejdet med softwarerobotter (RPA). Måske har du også en certificering i anerkendte rammeværk inden for test, fx TMAP eller ISTQB.

På det personlige plan har du en struktureret og analytisk tilgang til opgaven og evner at kombinere din egen faglighed med teamets behov. Det er vigtigt, at du trives med en kontaktflade, der byder på specialister af alle slags, både inden for it og forretning. Du kommunikerer godt skriftligt såvel som mundtligt, både på dansk og engelsk.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning via linket ”send ansøgning” med cv og andre relevante bilag senest 13. april 2020. Vi forventer at holde samtaler 17. april (1. samtale) og 21. april (2. samtale). Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Søren Vesterager på telefon 61 69 99 13. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.Energinet.dk.

Energinet Datahub A/S ejer og driver DataHub – et centralt og uafhængigt it-system, der samler alle oplysninger om danskernes elforbrug og produktion. Vi sikrer afregning, standardiserede processer og ensartet kommunikation mellem aktørerne i elmarkedet. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne tillid og mod lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "IT-supporter", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Fredericia.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.3.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • IT-supporter
  • Fredericia
  • Mandag den 13. april 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som it-supportere i Fredericia

Herunder ser du udviklingen i udbudte it-supporter i Fredericia over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal it-supportere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte it-supportere i Fredericia over tid

Dato Alle jobs som it-supportere
25. december 2024 2
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 2
19. december 2024 2
18. december 2024 2
17. december 2024 2
16. december 2024 2
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 3
6. december 2024 2
5. december 2024 3
4. december 2024 3
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 3
29. november 2024 3
28. november 2024 3
27. november 2024 3
26. november 2024 3
25. november 2024 3