Vær en del af juristteamet, der rådgiver institutioner om offentlig personalejura og øvrige institutionsretlige spørg...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet søger juridiske bachelorer med særlig interesse for undervisningsområdet og med gode rådgivnings – og formidlingskompetencer til den mangfoldighed af opgaver, vi varetager i Center for Institutionsdrift og Tilsyn, Team Jura og Institutionsledelse. Stillingerne er med en gennemsnitlig arbejdstid på 20 timer om ugen.

Vil du deltage i arbejdet om overenskomster på Børne- og Undervisningsministeriets område i et tæt samarbejde med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, skole- og lederforeninger og ungdomsuddannelsesinstitutionerne og de faglige organisationer?

Om os Team Jura og Institutionsledelse er en del af Center for Institutionsdrift og Tilsyn. Vi varetager juridiske opgaver vedrørende ministeriets regler for de selvejende uddannelsesinstitutioner i samarbejde med de øvrige teams i Centret og på tværs af styrelsens øvrige afdelinger og kontorer. Opgaverne vedrører de selvejende institutioners bestyrelser, ledere og medarbejdere samt institutionernes øvrige drift. Vi udsteder centrets bekendtgørelser, cirkulærer og vejledende retningslinjer.

Dine arbejdsopgaver Du får, i samarbejde med en kollega, ansvaret for opgaven med styrelsens cheflønstilsyn og skal derudover yde juridisk rådgivning i bred forstand inden for alle centrets fagområder. En anden væsentlig opgave er arbejdet med styrelsens vedtægtsgennemgang bl.a. ifm. oprettelse af nye friskoler, men også i det ordinære tilsyn. Rådgivningen er både af generel karakter samt bistand til løsning af konkrete sager og spænder således fra institutionsretlige og forvaltningsretlige spørgsmål til behandling af konkrete sager primært inden for det ansættelsesretlige område. Du får en unik position som bindeled mellem institutionerne og diverse aktører på området.

Du vil blandt andet skulle arbejde med:

  • Løbende at rådgive BUVM’s selvejende institutioner i fortolkningen af kollektive overenskomster på området og øvrige ansættelsesretlige spørgsmål
  • Deltage i forhandlinger, mæglingsmøder og faglige voldgifter i sager på vores område
  • Arbejde med implementeringen af nye overenskomster og aftaler
  • Cheflønstilsyn og vedtægtstilsyn med de selvejende institutioner
  • Skrive regler og vejledninger, der skal understøtte institutionernes administration
  • Bearbejde data fra Økonomistyrelsens løninformationssystem ISOLA.

Du vil ofte opleve at have mange ting i gang. En institution ringer og ønsker bistand til tolkning af reglerne om timelærere. En anden institution henvender sig fordi de er nødt til at indlede en afskedigelsessag eller har spørgsmål til ansattes forsikringsretlige status. Din opgave er at rådgive og vejlede om regelgrundlag mv.

Vi tilbyder et stabilt job med et godt arbejdsmiljø Det er vigtigt for os, at du har det godt. Vi har en kantine, hvor du kan få en lækker frokostbuffet hver dag. Vi har en aktiv personaleforening, som giver dig mulighed for alt fra fredagsbar, fester, forårsbanko og rundvisninger mv.. Du vil få kompetente kolleger i et miljø, hvor vi vægter morgenmødet højt. Her vender vi dagens udfordringer og fordeler opgaver. Sammen afklarer vi eventuelle usikkerheder, inden vi alle går i gang med dagens opgaver. Når dagen byder på uventede opgaver er teamlederen i nærheden til at hjælpe med at sikre, at opgaverne løses effektivt. Som nyuddannet vil du få en mentor i din første tid på jobbet.

Om dig Du er bachelor i jura, og det er en fordel, hvis du har erfaring med uddannelsesområdet. Der vil endvidere blive lagt vægt på erfaring med tilsynsarbejde.

Vi forventer, at du:

  • er analytisk, struktureret og grundig i din opgavevaretagelse
  • kan formulere dig tydeligt i skrift og tale
  • har lyst til at arbejde i et politisk miljø, hvor opgaver til tider har korte frister, men altid skal koordineres, og at du derfor lægger vægt på det gode samarbejde og den gode stemning i arbejdsfællesskabet.

Derudover er det en fordel, hvis du:

  • er godt inde i forvaltningsretten, offentlighedsloven og har erfaring med sagsbehandling
  • er nyuddannet, og har beskæftiget dig med offentligretlige fag.


Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til gældende overenskomst for staten med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Forventet tiltrædelse snarest muligt, formentlig 1. oktober 2022.

Ansættelsessted: Frederiksholms Kanal 21, 1220 København.

Vil du vide mere? Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte teamleder Kirsten Overgaard Bach på telefon 21 43 40 44 eller per mail [email protected], eller kontorchef Doris Tranberg Jørgensen.

Du kan også læse mere om Børne- og Undervisningsministeriet og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet på vores hjemmeside uvm.dk.

Lyder det som noget for dig? Send din ansøgning, cv og eksamensbevis elektronisk senest onsdag den 21. september 2022. Du søger stillingen via vores hjemmeside uvm.dk/job. Vi holder samtaler i uge 38. Hvis du går videre til 2. samtale, kan du blive bedt om at besvare en case, der vil indgå som en del af den samlede vurdering. 2. samtaler forventes afholdt i uge 39.

Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund – vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) er en styrelse i Børne- og Undervisningsministeriet. Vi understøtter ministeriets målsætning om at skabe fagligt stærke uddannelser til alle.

STUK beskæftiger ca. 480 medarbejdere i København og Holbæk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.9.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • København K
  • Onsdag den 21. september 2022

Lignende jobs

  • Personalejuridisk koordinator med interesse for Pe...

    Fri kontakt
    Trives du med at være et centralt omdrejningspunkt i en dynamisk organisation? Har du et skarpt øje for detaljer, og et talent i at holde styr på frister og deadlines? Så er vi på udkig efter dig som vores nye koordinator i Supportteam for Personalejura i Dansk Industri.
    • Jurist
    • København V
    Få mere info
  • Erfaren procesadvokat til Danmarks stærkeste rådgi...

    Fri kontakt
    Har du solid erfaring med retssager og rådgivning på arbejdsretsområdet? Og har du et veludviklet blik for både det nære og det større perspektiv? Så kan du komme til at spille en vigtig rolle i DI’s ambition om at levere den bedste og mest moderne service inden for arbejds- og ansættelsesretten.
    • Jurist
    • København V
    Få mere info
  • Senior Legal Counsel

    Opportunity About us:Maersk is a global leader in integrated logistics and have been industry pioneers for over a century. Through innovation and transformation, we are redefining the boundar..
    • Jurist
    • København K
    Få mere info
  • Patent Attorney

    Are you interested in managing patent activities at a high-growth MedTech company? Do you see yourself working in a company that is transforming the dental industry with its cutting-edge technologi..
    • Jurist
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som jurister i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i København K over tid

Dato Alle jobs som jurister
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0
26. oktober 2024 0
25. oktober 2024 0
24. oktober 2024 0