Bolig- og Planstyrelsen søger jurist til Landsplanområdet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

Har du lyst til at arbejde med komplekse juridiske problemstillinger og projekter med stor samfundsmæssig betydning, og samtidig bidrage til at udvikle planloven som grundlag for den fysiske udvikling i Danmark? Så er du måske vores nye kollega i Landsplanlægning og Tilsyn!

Bolig- og Planstyrelsen er en styrelse under Indenrigs- og Boligministeriet. Vi har ansvar for en bred vifte af opgaver inden for bl.a. bolig-, bygge-, plan- og landdistriktsområdet og bidrager til at udvikle et sammenhængende Danmark med balance mellem by og land, så der er gode muligheder for at leve, arbejde og bo i hele landet.

Opgaverne i Landsplanlægning og Tilsyn består i udvikling og administration af planloven, herunder tilsyn med kommunernes planlægning, samt udvikling og administration af sommerhusloven, herunder tilsyn med lovens overholdelse. Derudover har området ansvaret for lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild, lov om Frøstruplejren og Lov om kolonihaver.

Planloven har som formål at sikre en helhedsorienteret planlægning for anvendelsen af landets arealer, hvor de forskellige arealinteresser afvejes og tilgodeses. Bolig- og Planstyrelsen har som planlægningsmyndighed ansvaret for at koordinere disse interesser. Planloven, såvel som konkrete sager om fysisk planlægning, har ofte stor politisk og mediemæssig bevågenhed.

Om opgaverne

Vi arbejder med række forskellige opgaver i relation til planloven:

  • Vi udarbejder lovforslag om ændringer af planloven
  • Vi udarbejder anlægslove fx for testcentre for store vindmøller
  • Vi vejleder virksomheder, kommuner og borgere om reglerne i planloven
  • Vi udarbejder bekendtgørelser og landsplandirektiver, fx Fingerplanen for hovedstadsområdet og udarbejder vejledninger
  • Vi bidrager til nye regeringsinitiativer for at understøtte udviklingen i land og by
  • Vi gennemfører forsøgsordninger fx for frie bymidter og er sekretariat for regeringsinitiativet Partnerskab for levende bymidter

Styrelsen har ansvaret for en række større konkrete projekter og som jurist vil du fx få mulighed for at arbejde med implementering af den politiske aftale om ”Gode rammevilkår for test af prototype- og serie 0-vindmøller” som bl.a. omfatter en tilpasning af anlægsloven for Høvsøre testcenter eller implementering af den politiske aftale om ”Mere liv i bymidter og landdistrikter”, hvor der bl.a. skal gennemføres en forsøgsordning for frie bymidter.

Vi har et stærkt fagligt miljø, hvor samspillet mellem forskellige fagligheder sikrer høj kvalitet i opgaveløsningen. Vi arbejder tæt på de politiske beslutningsprocesser og ofte på tværs af forskellige ministerier. Vi løser vores opgaver i tæt dialog med kommunerne og i samarbejde med eksterne interessenter. Vi er drevet af at kunne gøre en forskel, og af at vores daglige arbejde og sagsbehandling kan gøre en forskel for den fysiske planlægning i Danmark.

Vi søger en ny jurist, der kan hjælpe med at løse de komplicerede sager, hvor der er brug for at gå i dybden med lovfortolkning og retspraksis mv. for at finde løsninger på aktuelle problemer, og som kan bidrage til at udvikle og implementere nye initiativer i lovgivningen.
Du bliver en del af et stærkt juridisk miljø, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med andre jurister og kolleger med forskellig faglig baggrund. Samtidig bliver du en del af et tværgående juridisk netværk i Bolig – og Planstyrelsen, hvor vi har ansvaret for en række forskellige lovgivninger, primært inden for plan- og byggeret.

Om dig

Du er uddannet cand.jur., gerne med erfaring fra centraladministrationen, en kommune eller et advokatkontor. Du skal have god politisk forståelse, kunne yde juridisk rådgivning på højt niveau og kunne agere selvstændigt og professionelt i forhold til vores mange forskellige interessenter. Du kan også være nyuddannet med særlige interesse i at udvikle dine kompetencer inden for styrelsens ansvarsområder. Du vil få mulighed for at indgå i forskellige typer opgaver (lovarbejde, bekendtgørelser, vejledning og projekter), og der er således vid mulighed for kompetenceudvikling både som generalist og som specialist.

Som person er du initiativrig, engageret, fleksibel og tager selvstændigt ansvar. Du trives med at arbejde tæt på de politiske beslutninger, bliver motiveret af ambitiøse krav, kan håndtere korte deadlines, og kan lide at tænke nyt og finde løsninger. Du er ikke bange for at have travlt i perioder og formår at prioritere din tid. Du sætter samtidig pris på et godt fagligt fællesskab, hvor vi samarbejder om at finde de bedste løsninger.

Vi ser gerne (men det er ikke et krav) at du har erfaring med forvaltningsjura samt fysisk planlægning og byudvikling eller miljølovgivning. Derudover er du en god kommunikator, har gode samarbejdsevner og har blik for detaljen og formår at sikre helheden i opgaveløsningen.

Om Bolig- og Planstyrelsen

Bolig- og Planstyrelsen er en styrelse under Indenrigs- og Boligministeriet, der blev oprettet i begyndelsen af 2021 med ca. 180 medarbejdere. Vi er en ambitiøs og moderne myndighed, der lægger vægt på at skabe resultater af høj kvalitet og på et godt og tillidsfuldt samarbejde med vores interessenter og samarbejdspartnere.

Løn og ansættelsesforhold

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet med mulighed for forhandling af tillæg.
Der er som udgangspunkt tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. marts 2022, men der kan også være mulighed for deltidsansættelse. Tjenestested er i København.

Der er mulighed for fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse med fysisk tilstedeværelse på kontoret kombineret med 1-2 ugentlige hjemmearbejdsdage.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Sara Paarup på telefon +45 50 86 97 51.
Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse til HR-partner Mia Kierkegaard på telefon +45 40 17 49 47.

Ansøgning

Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning, CV og eksamensbevis senest 10. januar 2022 klokken 12.00.

Vi forventer at holde samtaler den 13. og den 21. januar.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.12.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • København V
  • Mandag den 10. januar 2022

Lignende jobs

  • Jurist (studiejob) i København

    StudiejobbetI dette studiejob får du lov til at tage et stort ansvar og tilpasse en bred vifte af opgaver til dine interesser. Du får en alsidig rolle med mulighed for at beskæftige dig med miljøre..
    • Jurist
    • København
    Få mere info
  • Jurist i København

    Har du lyst til at hjælpe landets bilvirksomheder med branchejuridiske spørgsmål? Vil du være en del af et velfungerende team, hvor service overfor medlemmer og samarbejde med kolleger har højeste .
    • Jurist
    • København
    Få mere info
  • Jurist i København Ø

    Vil du gøre en forskel i [xxxxx] og sætte dit præg på en nyoprettet rolle som teamleder for vores GDPR-team i afdelingen for informationssikkerhed? Om jobbet Du bliver spillende træner..
    • Jurist
    • København Ø
    Få mere info
  • Jurist i København K

    Opportunity About the jobAt Maersk we are embarking on an industry-defining transformation, on a bold new direction, expanding our capabilities to become a true end-to-end logistics provider .
    • Jurist
    • København K
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som jurister i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i København V over tid

Dato Alle jobs som jurister
8. juli 2024 0
7. juli 2024 0
6. juli 2024 0
5. juli 2024 0
4. juli 2024 0
3. juli 2024 0
2. juli 2024 0
1. juli 2024 0
30. juni 2024 0
29. juni 2024 0
28. juni 2024 0
27. juni 2024 0
26. juni 2024 0
25. juni 2024 0
24. juni 2024 0
23. juni 2024 0
22. juni 2024 0
21. juni 2024 0
20. juni 2024 0
19. juni 2024 0
18. juni 2024 0
17. juni 2024 0
16. juni 2024 0
15. juni 2024 0
14. juni 2024 0
13. juni 2024 0
12. juni 2024 0
11. juni 2024 0
10. juni 2024 0
9. juni 2024 0
8. juni 2024 0