Projekt- og kommunikationskonsulent med politisk tæft til beskæftigelsesområdet, Horsens Kommune

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Horsens

Vil du være med til at realisere ambitionen om, at alle borgere fortjener at få mulighed for at komme i uddannelse eller i arbejde? Har du erfaring med projektledelse og sans for både den skriftlige og visuelle kommunikation? Har du politisk tæft og interesse for at arbejde i en politisk organisation? Og trives du i en afvekslende og udfordrende hverdag med stor frihed og selvstændig opgaveløsning? Så har vi et job til dig i vores udviklings- og kommunikationsteam.

Udviklings- og Kommunikationsteamet er en del af Sekretariatet på beskæftigelsesområdet i Horsens Kommune. Teamet løfter en bred opgaveportefølje, og har bl.a. ansvaret for den politiske betjening, ledelsesinformation, den interne og eksterne kommunikation på beskæftigelsesområdet, betjening af Jobtaskforcen, udviklingsprojekter, bruger- og virksomhedsundersøgelser samt en lang række andre sekretariatsopgaver. Du kan derfor forvente at få fingrene i næsten alt lige fra større kommunikationsprojekter til mindre sekretariatsopgaver.

Den tætte betjening af ledelsen i Jobcentret og det politiske niveau betyder, at der er fart på, og at det ikke altid er muligt at forudse, hvilke opgaver, der rammer teamet. Du skal derfor kunne trives med, at der i nogle perioder kan være en vis uforudsigelighed og korte deadlines. Til gengæld vil du komme til et team, hvor man hjælper hinanden, når det brænder på. Uanset hvilken faglig profil man har, forventes det, at man er klar med en hjælpende hånd, og at man også bidrager til at løse de generelle sekretariatsopgaver.

I jobbet som projekt- og kommunikationskonsulent skal du:
  • Være med til at sætte retningen for kommunikation – både for Jobcentret, Ungdomscentret og Jobtaskforcen
  • Bidrage til betjening af direktør og politikere samt Jobcentrets ledergruppe, fx med oplæg, taler og kommunikationsberedskab.
  • Bistå kolleger med at planlægge kommunikation i projekter, events og kampagner
  • Udarbejde konkrete produkter som pressemeddelelser, flyers, pjecer, præsentationer, LinkedIn-historier, taler mm.
  • Være webredaktør på hjemmesider og intranet
  • Varetage projektlederopgaver fx være ansvarlig for implementering af kommunikationsstrategier, kampagner m.m.
  • Være ansvarlig for kommunikationskampagnen på CSR-mærket
  • Sikre at de gode historier om Jobcentret og om CSR i Horsens bliver fanget ind og effektivt formidlet.
  • Bidrage til at løse Sekretariatets opgaver i øvrigt fx aktindsigter, politikerspørgsmål, klager, projektansøgninger og projektevalueringer.


Din profil
  • Du har interesse for beskæftigelsesområdet og det politiske niveau. Du er god til at afkode den politiske retning, de politiske prioriteringer og det, der aktuelt fylder på den politiske beskæftigelsesdagsorden både lokalt og nationalt.
  • Du har talent for at skrive og elsker at få kompliceret stof til at fremstå let og lækkert til forskellige målgrupper. Det er en fordel, hvis du har erfaring med forskellige kommunikationsdiscipliner.
  • Det falder dig naturligt at tage initiativ og ansvar, og du kan selvstændigt drive processer fra start til slut.
  • Du får energi af nye udfordringer og trives med en til tider uforudsigelig hverdag med korte deadlines.
  • Du er positiv, nysgerrig og god til at samarbejde.
  • Du har en relevant akademisk baggrund fx en samfundsvidenskabelig baggrund kombineret med en journalistisk eller kommunikationsfaglig ballast.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling i en politisk styret organisation - særligt med kommunikationsopgaver og projektledelse.


Lidt om os
Sekretariatet i Jobcenter Horsens er en stabsfunktion for direktøren for Uddannelse og Arbejdsmarked, fagcheferne på beskæftigelses- og ungeområdet samt de tilhørende ledere for afdelingerne i såvel Jobcenter Horsens og Ungdomscenter Horsens. Sekretariatet har fysisk adresse i Jobcentret.

Sekretariatet er en velfungerende afdeling med 17 fagligt dygtige og ambitiøse medarbejdere med forskellig faglig baggrund. De 17 medarbejdere er fordelt på tre teams. Team Udvikling og Kommunikation, Team Økonomi og Analyse samt Team IT og Support.

Sekretariatets mission er på den ene side at understøtte den politiske, strategiske og driftsmæssige ledelse af beskæftigelsesområdet i Horsens Kommune, og på den anden side at skabe sammenhæng og understøtte udvikling i driftsafdelingerne i Jobcentret og Ungdomscentret samt arbejdet i Jobtaskforcen.

Vi arbejder blandt andet med politisk betjening, analyse og udvikling, kommunikation, ledelsesinformation, drifts- og organisationsudvikling, mål- og resultatstyring, økonomistyring, socialfaglig kvalitet, IT og digitalisering.

Læs mere om vores arbejde her:
www.horsens.dk/job
www.horsensalliancen.dk/jobtaskforcen
Jobtaskforcens LinkedIn-profil https://www.linkedin.com/showcase/jobtaskforcen/

Ansøgning
Stillingen er på 37 timer pr. uge er. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest den 1. oktober 2021.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist er den 15. august 2021. Første samtaler afholdes d. 20. august og en evt. anden samtale afholdes d. 27.august 2021.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chefkonsulent Lene Paik Hesselvig (29215085) / [email protected]).

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som du sender via knappen ”Send
ansøgning” nedenfor.

Husk at vedhæfte både din ansøgning, cv, eksamensbevis og andre relevante bilag.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kommunikationsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Horsens.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kommunikationsmedarbejder
  • Horsens
  • Søndag den 15. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som kommunikationsmedarbejdere i Horsens

Herunder ser du udviklingen i udbudte kommunikationsmedarbejder i Horsens over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kommunikationsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kommunikationsmedarbejdere i Horsens over tid

Dato Alle jobs som kommunikationsmedarbejdere
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 2
19. december 2024 2
18. december 2024 2
17. december 2024 2
16. december 2024 2
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1