Konsulent til strategisk udviklingssekretariat (Ny frist)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Freelance - København K

Vil du være med, når de politiske løsninger på uddannelses- og forskningsområdet skabes? Kan du omsætte komplekse faglige løsninger til skarpe politiske oplæg? Og kan du sikre en god og inddragende proces i spændingsfeltet mellem forskellige fagligheder? Så er du måske vores nye kollega i det strategiske udviklingssekretariat i Uddannelses- og Forskningsministeriets departement.

Vi skaber fundamentet for fremtiden
Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst

Om stillingen
Du kommer helt tæt på de politiske processer og beslutninger, der former fremtidens uddannelses- og forskningsområde. Du får mulighed for at arbejde sammen med faglige eksperter inden for uddannelses- og forskningsfeltet og skal medvirke til at bygge bro mellem den dybe faglighed og de politiske visioner. Stillingen er centralt placeret i ministeriet, så du får en omskiftelig og spændende hverdag med højaktuelle og forskelligartede sager.

Dine opgaver vil bl.a. indebære at:

  • Udarbejde politiske udspil og forhandlingsmaterialer.
  • Koordinere og tilrettelægge større politiske forløb.
  • Udarbejde korte publikationer.
  • Understøtte planlægning og formidling af relevante tal, fakta og analyser på UFMs område.
  • Understøtte husets øvrige kontorer i den skriftlige og visuelle formidling af produkter såsom regeringssager, beslutningsoplæg, præsentationer mv.

Er du vores nye kollega?
Du kan bevæge dig i spændingsfeltet mellem faglige eksperter, politiske dagsordner og kommunikative hensyn. Du har blik for den store sammenhæng og kan sætte faglige sager ind i en politisk kontekst. Du kan decifrere tal og analyser og hurtigt sætte dig ind i komplekst fagligt stof. Du kan formidle med modtageren i fokus uden at gå på kompromis med det faglige indhold – og du får energi af at få enderne til at mødes.

Vi forestiller os, at du:

  • Har 3-4 års erfaring fra et ministerie eller en politisk organisation og kender til politiske beslutningsprocesser.
  • Er erfaren bruger af Office pakken og superbruger af PowerPoint.
  • Har stærke formidlingsevner både skriftligt og visuelt.
  • Trives med at være opsøgende og have mange snitflader.
  • Er processtærk og kan tænke på tværs og være bindeled mellem forskellige fagligheder.

Om Strategisk Udviklingssekretariat (STU)
Strategisk Udviklingssekretariat arbejder med Uddannelses- og Forskningsministeriets udvikling og koordinering af større politiske forløb og projekter. Sekretariatet samarbejder med det øvrige ministerie om politisk rammesætning og formidling af fagligt indhold i forhandlingsmaterialer, politiske udspil etc. og understøtter ministeren og ministeriets ledelse med værktøjer, der skaber overblik ift. større forløb og prioriterede indsatser.

Strategisk Udviklingssekretariat er en del af Center for Koordination og Kommunikation, der også rummer Minister- og Ledelsessekretariatet og Presse. Centeret har i alt ca. 25 medarbejdere og er et af departementets fem faglige centre.

STU er en tværgående stabsfunktion, og vi løser vores opgaver i tæt samarbejde med de øvrige enheder i UFM.

En ambitiøs og social arbejdsplads
Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi tror på, at en kultur med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i den travle hverdag. Samtidig får du gode udviklingsmuligheder og fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Ditte Fruelund Christensen på telefonnummer 7231 8132 eller på e-mail [email protected]

Søg stillingen
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Vi skal have din ansøgning, CV og eksamensbevis senest 14. november 2022.

Vi forventer at holde to samtalerunder. Første samtalerunde og anden samtalerunde i uge 46. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres personlighedstest.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Lige Adgang.

Om Uddannelses- og Forskningsministeriets departement
I departementet bistår vi ministeren og regeringen med at udvikle landets uddannelses-, forsknings- og innovationspolitik. Vi klæder ministeren på til at træffe beslutninger baseret på fakta og den nyeste viden i tæt dialog med vores styrelse. Derudover står vi for at udvikle koncernen og løse de opgaver, der går på tværs af ministeriet inden for kommunikation, jura, økonomi og HR.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • København K
  • Mandag den 14. november 2022

Lignende jobs

  • Consultant eller Senior Consultant

    Fri kontakt
    Vi mærker en stigende efterspørgsel efter vores assistance. Hos Grant Thornton søger vi nu engagerede kollegaer til vores voksende transfer pricing-afdeling, hvor udviklingen går hurtigt.
    • Konsulent
    • København Ø
    Få mere info
  • MANAGING CONSULTANT

    You are a hands-on Azure expert that aside from the deep interest in technology wishes to grow within leadership and business. You will work closely together with Glaze’s management team and you wi..
    • Konsulent
    • København
    Få mere info
  • Bid Management Consultant

    [xxxxx]s track-record over vundne kontrakter i offentlige udbud og private konkurrenceudsættelser er uden sammenligning, og vi søger lige nu en kollega, der med sine stærke kommercielle og jur..
    • Konsulent
    • København
    Få mere info
  • Forretningskonsulent

    Forretningskonsulent Har du en passion for udviklingsopgaver, der ligger i krydsfeltet mellem økonomistyring og digitalisering, og vil du gerne være med til at styrke og effektivisere driften af .
    • Konsulent
    • København S
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter i København K over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0