Ny organist søges til Blovstrød kirke

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Allerød

Ny organist søges til Blovstrød Kirke

Vores meget vellidte organist har desværre fået en ny stilling tættere på sin bopæl, og derfor søger vi en ny organist snarest muligt.

Stillingen er på 28 timer pr. uge men sognet er i vækst og på længere sigt regner menighedsrådet med, at stillingen vil komme op i tid.

Organisten skal varetage følgende opgaver:
- Orgelspil ved alle højmesser og kirkelige handlinger
- Bistand til kirkens spire-, børne- og voksenkor i forbindelse med korenes optrædener og prøver
- Orgelspil ved korte, ugentlige andagter i forbindelse med konfirmationsundervisningen
- Musikledsagelse ifbm. arrangementer i sognegården, herunder foredrag og øvrige sogneaftener
- Deltagelse i kirkens musikudvalg med henblik på planlægning af koncerter

- Rådgivning og indflydelse i forbindelse de sidste detaljer omkring anskaffelsen af kirkens nye orgel. Kirken får et nyt orgel fra Frobenius Orgelbyggeri inden for de næste par år. Orglet er allerede tegnet og har 15 stemmer og to manualer (Kirkens nuværende orgel er et Jensen og Thomsen-orgel på 7 stemmer med ét manual men en selvstændig Subbas 16').
I perioden, hvor det nye orgel opsættes, afholdes gudstjenester i sognegården, og organisten skal i nogle måneder spille på et flygel til disse gudstjenester.

Der bor 3.841 indbyggere i Blovstrød Sogn, heraf er 2.844 medlemmer af Folkekirken. I 2020 var der 42 dåb ved kirken og 35 bisættelser og begravelser. Dåb samles så vidt overhovedet muligt på én lørdag om måneden. Der er cirka 7 vielser om året.

Kirken nyder en god opbakning i sognet, og der er en god kontakt til de nærliggende skoler og børneinstitutioner. Der er ikke noget plejehjem i sognet.

Kirken har ansat en underviser til babysalmesang en gang om ugen. Derudover er der til kirken knyttet tre meget velfungerende kor: et spirekor for 0.-2. klasse, et børnekor for 3.-5. klasse samt et voksenkor. Organisten spiller en aktiv rolle i forbindelse med børnekorene samt stå for at lede voksenkoret.

I det hele taget er det menighedsrådets ønske, at den nye organist skal gå aktivt ind i det rige liv, der er omkring kirken, som har følgende ansatte: én fuldtidspræst, én halvtidspræst, én kirkesanger, én korleder, én kirketjener, én sognegårdsbestyrer, én graver og én gravermedhjælper.

Kirkebygningen, hvoraf den ældste del er fra omkring 1100-tallet, står over for en snarlig renovering, og det er i den forbindelse det nye orgel også sættes op.

Ansættelse sker ved Blovstrød Sogns Menighedsråd beliggende Kærvej 20 3450 Allerød

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganistionen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganistionen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 283.956,00 kr. – 415.012,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 291.236,00 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 21.887 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 316.910,00 kr. – 386.16100 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 40774,76 kr. – 63.328,65 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 305.799,00 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 321.291,00 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet Rådighedstillægget udgør årligt 23.776,02 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke.

OK tillæg på 945,25 kr. (nutidskroner). OK tillægget gives kun til kirkemusikere omfattet af organisationsaftalen mellem Kirkeministeriet og CO10.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sognepræst Kristine Krarup Ravn på 29 91 12 68 eller sognepræst Mathias Harding på 29 88 78 15.
Ansøgningen sendes til: [email protected] og skal være menighedsrådet i hænde senest kl. 12:00, den 15. juli 2021.

Har ovenstående din interesse, ser vi frem til din motiverede ansøgning bilagt CV og eventuelle eksamenspapirer.

Der arrangeres samtale og prøvspilning i sidste del af uge 29 samt uge 30. Hvis man på grund af sommerferie er forhindret i dette, så opfordrer menighedsrådet alligevel til, at man søger stillingen og anfører, hvornår man tidligst kan komme til prøvespilning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kreativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Allerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kreativ medarbejder
  • Allerød
  • Torsdag den 15. juli 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som kreative medarbejdere i Allerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte kreativ medarbejder i Allerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kreative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kreative medarbejdere i Allerød over tid

Dato Alle jobs som kreative medarbejdere
19. august 2024 1
18. august 2024 1
17. august 2024 1
16. august 2024 1
15. august 2024 1
14. august 2024 1
13. august 2024 1
12. august 2024 1
11. august 2024 1
10. august 2024 1
9. august 2024 1
8. august 2024 1
7. august 2024 1