Helsingør Stiftsadministration søger en dygtig og selvstændig medarbejder med juridisk kandidatuddannelse

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Helsingør

Helsingør Stiftsadministration søger en dygtig og selvstændig medarbejder med juridisk kandidatuddannelse med tiltræden pr. 1. september 2021 eller snarest muligt derefter.

Hvem er vi?

Helsingør Stift er en del af folkekirken og landets største stift, målt på befolkningstal, og er samtidig det yngste, oprettet i 1961. Stiftet består af 13 provstier, 147 sogne med i alt 134 menighedsråd og ca. 320 præster. Din fremtidige arbejdsplads vil være på stiftskontoret i den gamle klosterbygning ved Skt. Mariæ kirke i hjertet af Helsingør.

Som sekretariat for biskop, stiftsøvrighed og stiftsråd er stiftsadministrationen en væsentlig medspiller i udviklingen og formidlingen af det kirkelige liv i stiftet.

Stiftsadministrationen er en forvaltningsmæssig institution under Kirkeministeriet og varetager – ud over myndighedsopgaver for biskop og stiftsøvrighed – en række rådgivningsopgaver over for menighedsråd og provstiudvalg inden for f.eks. forvaltningsret, ansættelsesret og kirkeret. Alle sagsområder vil omfatte både sagsbehandling og rådgivning. For at understøtte dette bedst muligt samarbejder og sparrer vi på tværs af faggrupper i et uformelt miljø.

Derudover har vi et tæt samarbejde på flere områder med Københavns Stift, blandt andet med Folkekirkens Selvforsikringsordning, der administreres af de to stifter tilsammen. Forsikringsrådgivning og -sagsbehand-ling er således også et vigtigt område.

Vi arbejder desuden tæt sammen med provstikontorerne, de øvrige 9 stifter i landet og Kirkeministeriet.

Hvad skal du lave?

Dine primære arbejdsopgaver vil være varetagelse af ansættelsesret for kirkefunktionærer, forhandling med de forhandlingsberettigede organisationer, bygge- og plansager, sekretariatsbetjening, samarbejdsaftaler, servicering af menighedsråd og provstiudvalg, klagesagsbehandling samt generel rådgivning inden for forvaltningsret, kirkeret mv.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har følgende kvalifikationer:

  • er generalist, har engagement og lyst til at sætte dig ind i nye områder,
  • interesse for og gerne erfaring med ansættelsesret
  • interesse for og gerne erfaring med forsikring
  • har gode analytiske evner og kan overskue flere – også komplekse – problemstillinger,
  • er resultatorienteret og tager ansvar for dine arbejdsopgaver og
  • er udadvendt, forstår at formidle din viden – også til ikke-fagfolk – og er god til at samarbejde.

Vi forventer, at du:

  • er nyuddannet eller har nogle års erfaring som sagsbehandler,
  • trives med en arbejdsdag med mange og varierede sager, og hvor forandringer er en del af hverdagen,
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret med blik for det væsentlige og
  • er en produktiv sagsbehandler samtidig med at kvaliteten af dit arbejde er i orden.

Vi tilbyder

Du får mange spændende, alsidige og udfordrende arbejdsopgaver. Du bliver en del af et team, hvor videndeling, samarbejde og løbende kompetenceudvikling prioriteres højt. Vi sørger for en grundig oplæring – kendskab til folkekirkens love og regler er derfor ikke en forudsætning.

Som medarbejder hos os tilbydes du et udadvendt arbejde, hvor du vil komme til at medvirke i diverse møder og arrangementer rundt om i stiftet og få mulighed for at prøve kræfter med undervisning og anden formidling.

Helsingør Stiftsadministration ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund, og opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Ansøgning

Din ansøgning vedlagt CV, eksamensbevis og evt. andre relevante bilag skal sendes elektronisk til Helsingør

Stift på [email protected] og være os i hænde senest den 9. august 2021.

Vi påregner at afholde ansættelsessamtaler i uge 33 og 34.

Vil du vide mere?

Du kan kontakte stiftskontorchef Annette Nordenbæk på tlf.nr. 48 36 36 11 eller specialkonsulent Stefanie Laursen på tlf. nr. 48 36 36 14.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Helsingør.

Jobbet er oprettet på vores service den 24.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • Helsingør
  • Mandag den 09. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som jurister i Helsingør

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i Helsingør over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i Helsingør over tid

Dato Alle jobs som jurister
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0