Porteføljekonsulent til den grønne omstilling
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Fredericia
Porteføljekonsulent til den grønne omstilling
Motiveres du af at være med til at bygge noget op fra bunden?
Her får du muligheden for at blive en del af en nyoprettet afdeling i en hastigt voksende organisation. Fokus er på tværgående samarbejde mellem projektnære funktioner, gennem hele værdikæden. Dette for at sikre kvalitet i beslutningsmaterialet og i anbefalingerne til Eltransmissions ledelse, som er ansvarlige for eksekvering af en voksende anlægsportefølje der årligt udgør flere milliarder kroner.
Personlig og faglig udvikling er et centralt element og du vil i rollen som porteføljekonsulent få mulighed for at gøre en forskel i den grønne omstilling. Du bidrager til at optimere planlægningen af anlægsporteføljen fra tidlig ide til teknisk idriftsættelse. Det gør du ved at inddrage viden, fra relevante aktører, og kombinere denne til at sikre løbende optimal planlægning på tværs af porteføljen.
Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Du får derfor tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads for at kunne afveksle bedst muligt med at være på vores hovedkontor i Fredericia og hjemme.
Afdeling og opgaver
Du kommer til at indgå i en nyoprettet afdeling Porteføljeplanlægning i vores selskab Eltransmission. Afdelingen består indtil videre af 3 personer og om et år forventer vi at vi er 6-8 personer i afdelingen. Vi arbejder bredt med bl.a. porteføljeplanlægning og rapportering, investeringsplanlægning samt eksekvering af strategiprojekter relateret til at sikre en effektiv digitaliseret projektforretning. Vi ejer også forskellige effektiviseringsinitiativer, som sikrer bedre kvalitet i data, ligesom vi er ansvarlige for governance, relateret til porteføljeplanlægning i Eltransmission.
Dit overordnede ansvar er planlægning og re-planlægning af vores portefølje i tæt dialog med forretningen. Herunder at sikre bedst mulig udnyttelse af interne og eksterne ressourcer ved at analysere gældende planer, ændringer og sammenhænge mellem projekter/afhængigheder indenfor et regionalt område. Du får en bred samarbejdsflade i Eltransmission til projektledere, økonomer, systemudviklere og til andre selskaber i Energinet. Det forventes at du aktivt opsøger viden på tværs og bringer denne i spil i planlægningen.
Dine konkrete opgaver dækker blandt andet over:
- Deltagelse i projektplanlægningsmøder og indarbejde viden herfra i opdaterede planer (risk, milepæle, udetider m.v.)
- Drive planlægningsfora i projekter, governance og proces for porteføljebeslutninger
- Opfølgning og controlling på anlægsporteføljen som leverance til diverse beslutningsfora
- Analysere og anbefale prioriteringer
- Notatudarbejdelse for større anlægsprojekter til ledelsen
- Opfølgning på KPI’er
- Bidrage til fuld gennemsigtighed i porteføljeplanlægningen
- Bidrage aktivt til implementering af Porteføljestyringsværktøj
- Bidrage til kvalificering og storytelling på afvigelser i månedsrapporteringen på projekter
Kvalifikationer
Du har erfaring med projektplanlægning eller porteføljeplanlægning og har opbygget en grundlæggende viden omkring projektledelse og/eller projektøkonomi.Din erfaring har du bygget op i en teknisk drevet projektorganisation. Du er forretningsorienteret og har en opsøgende adfærd i forhold til at få bygget tillidsfulde samarbejdsrelationer både internt og eksternt. Du deler ud af din viden og sikrer samtidigt at tage andre bidrag med i din opgaveløsning.
Ansøgning og kontakt
Send en kort ansøgning med CV via linket ”ansøg job”. VI afholder løbende samtaler og lukker rekrutteringen når vi har fundet den rette kandidat til jobbet. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Lars Nøhr Pedersen på telefon 20 36 03 88.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.
Energinet Eltransmission A/S har til opgave at udvikle, bygge, eje og drive det nødvendige eltransmissionsnet og stille det til rådighed for systemansvaret med den rette kapacitet, i den rette kvalitet, så omkostningseffektivt som muligt og således, at anlægget kan udnyttes optimalt og sikkert. Vi sikrer optimal Asset Management ved at have fokus på anlæggenes samlede levetid - fra vugge til grav. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker. Læs mere på vores hjemmeside www.Energinet.dk.
Se film om Energinet.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".
Arbejdsstedet er beliggende i Fredericia.
Jobbet er oprettet på vores service den 7.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Øvrige
- Fredericia
Lignende jobs
-
Tilbudschef - NCC Byggeri Vest
Motiveres du af at styre og lede tilbudsprocesser? Brænder du for at skabe vinderprojekter? Har du styr på hvordan man rammer plet på bygherrernes visioner og krav? Så er her en ansvarsfuld..- Øvrige
- Kolding
-
Senior Engineer, Full time
Do you want to help succeed with our growing portfolio of exciting construction projects around Denmark? Can you create excellent relationships with your customers and colleagues? And are you motiv..- Øvrige
- Esbjerg
-
Er du vores nye datastærke konsulent til sundhedsø...
Vores primære opgave er at fastholde og videreudvikle økonomistyringen i [xxxxx], så sygehusene mv. har gode rammer for at levere sundhedsydelser af høj kvalitet, og at den regionale ud..- Øvrige
- Vejle
Statistik over udbudte jobs som øvrige i Fredericia
Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Fredericia over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Fredericia over tid
Dato | Alle jobs som øvrige |
---|---|
26. december 2024 | 30 |
25. december 2024 | 30 |
24. december 2024 | 30 |
23. december 2024 | 32 |
22. december 2024 | 32 |
21. december 2024 | 32 |
20. december 2024 | 33 |
19. december 2024 | 30 |
18. december 2024 | 30 |
17. december 2024 | 31 |
16. december 2024 | 29 |
15. december 2024 | 27 |
14. december 2024 | 27 |
13. december 2024 | 27 |
12. december 2024 | 29 |
11. december 2024 | 28 |
10. december 2024 | 29 |
9. december 2024 | 29 |
8. december 2024 | 28 |
7. december 2024 | 28 |
6. december 2024 | 28 |
5. december 2024 | 29 |
4. december 2024 | 29 |
3. december 2024 | 27 |
2. december 2024 | 27 |
1. december 2024 | 27 |
30. november 2024 | 28 |
29. november 2024 | 28 |
28. november 2024 | 30 |
27. november 2024 | 28 |
26. november 2024 | 29 |
Populære søgninger
Lignende søgeresultater
Dækmontør til
Vejle (sæson)
Vil du være med til at optimere
s teknologilandskab? Vi leder efter en ambitiøs studentermedhjælper til vor...
Se alle populære søgninger