Ambitiøs porteføljekonsulent til Center for It, Medico og Telefoni (CIMT)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Er du specialist i projekt- og porteføljemetoder – og vil du bringe din viden i spil i en stor, politisk organisation? Og er du en dygtig formidler både i skrift og tale til alt fra direktører til projektledere, kolleger og andre faggrupper? Så grib muligheden, for det er dig vi søger til at styrke vores porteføljestyringsteam i CIMT, Region Hovedstaden.

Vi udvikler løsninger i samspil med hospitalerne, vores leverandører og andre
CIMT's mission er at være hospitalernes partner. Vi bidrager til at reducere udfordringer og realisere muligheder. Vi skaber resultater i et økosystem med stærke kompetencer inden for den kliniske verden. Mange af vores aktiviteter foregår i nationale og fællesregionale regi. I et tæt samarbejde med kommuner, praksislæger og de øvrige regioner, udvikler vi nye løsninger inden for fx telemedicin til KOL-patienter, ny it-løsninger til gravide, og fælles regional løsning til patologisvar.

Som Danmarks største offentlige sundhedsteknologiske virksomhed har vi med godt 1.000 medarbejdere den kritiske masse på mange områder. Vi repræsenterer og hylder en stor mangfoldighed, og mange af vores leverancer præsteres på tværs af faglige og organisatoriske skel. På andre områder arbejder vi med leverandører og rådgivere frem imod stadig mere modne relationer og bedre leverancer.

Om os
Du bliver ansat i Porteføljestyring i CIMT. Sektionen har en central placering i organisationen, hvor vi skaber rammer for og understøtter gennemførslen af projekterne – lige fra de registreres som projekt-idé til de er endeligt afsluttet, samt den efterfølgende gevinstrealisering. I den forbindelse er det vores ansvar at vedligeholde og udvikle regionens it-projektmodel, der indeholder metoder, værktøjer, processer mv, samt undervisning i, og implementere modellen. Sektionen har yderligere det overordnede ansvar for porteføljerapportering og ressourcestyring af udviklingskapaciteten i CIMT.

Regionens samlede portefølje består af projekter og programmer i alle størrelser og kompleksitetsniveauer. Porteføljestyringen skal sikre en strategisk retning, så der skabes målrettet udvikling i partnerskab med hospitalerne. Først og fremmest til gavn for patienterne, men også vores kolleger på hospitalerne og administrationen i Region Hovedstaden.

Regionens udviklingsopgaver er delt op i to porteføljer. Dit arbejde vil være med fokus på porteføljen af Regionens egne projekter indenfor bl.a. diagnostiske-, logistikstyrende- og administrative systemer. Herudover varetager sektionen en portefølje med hovedfokus på videreudvikling af Sundhedsplatformen i samarbejde med Region Sjælland.

Vi arbejder målrettet på at skabe forøget transparens, prioritering og forudsigelighed i hele vores projektportefølje. Således at der træffes robuste beslutninger om bevillinger til igangsættelse og gennemførsel af vores projekter og programmer. Vores metoder og styringskoncepter skal give de bedst mulige vilkår for at projekterne gennemføres som planlagt. Vi arbejder både med agile- og traditionelle vandfaldsmetoder.

Sektionen består af 15 medarbejdere. Vi er en sektion under udvikling, så der vil være gode muligheder for at præge dine egne arbejdsopgaver i et dynamisk miljø, som skal understøtte din personlige og faglige udvikling. I sektionen har vi store ambitioner, højt til loftet og tit mange bolde i luften. Vi lægger vægt på et stærkt fællesskab, en uformel omgangstone og flad struktur, hvor vi løfter i flok og glæder os til at komme på arbejde.

Styring af en kompleks portefølje med mange projekter og interessenter
Du kommer i udgangspunktet til at arbejde med videreudvikling af it-projektmodellen og processerne omkring den. Dine arbejdsopgaver vil bestå af varierende opgaver og du vil få en bred kontaktflade til både direktionen, ledere og medarbejdere - især i CIMT men også bredt i Region Hovedstaden.

Den præcise opgavesammensætning vil afhænge af dine kompetencer, erfaring og interesse, men du kan forvente at dine arbejdsopgaver vil indeholde et bredt udsnit af følgende:

  • Udvikling af it-projektmodel og porteføljestyringsmetoder, herunder udvikling og implementering af metoder, koncepter og standarder for projekt- og porteføljestyringen.
  • Den løbende strategiske prioritering af kommende projekter i pipeline- og porteføljestyringen i henhold til regionens årshjul.
  • Kvalitetssikring, rådgivning og sparring angående projekternes styringsdokumenter og månedsrapporteringer. Du vil have den direkte dialog med projektledere og seniorleverandører for en delmængde af projekterne i porteføljen.
  • Udarbejdelse af beslutningsoplæg om bl.a. prioritering og status på porteføljen til relevante fora bestående af regionale topchefer.
  • Arbejdsopgaver i forbindelse med ét eller flere af de tværregionale samarbejder omkring sundheds-it projekter.

Om dig
Du bliver motiveret af at være med til at udvikle sundhedsområdet og dermed løfte vores vigtige samfundsopgave i Region Hovedstaden.

Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse og nogle års erfaring – gerne fra lignende organisationer eller en styringsfunktion i en større virksomhed.

Konkret forventer vi, at du:

  • har en faglig stærk styringsprofil og specialisterfaring med disciplinen porteføljestyring, PMO-arbejde og/eller projekt- og programledelse af større it-projekter
  • har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner og kan manøvrere sikkert i en politisk organisation
  • er god til at skabe relationer og kommunikere styringsmæssige budskaber til forskellige dele af en stor organisation
  • er analytisk stærk, logisk tænkende, struktureret og bevarer overblikket, når der er mange opgaver og korte deadlines
  • evt. har relevante certificeringer indenfor projekt, program eller porteføljestyring som f.eks. Prince2, MSP, MoP, P3O, IPMA eller PMI

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du frem til 23. juli velkommen til at kontakte teamkoordinator Ole Krarup, tlf. 29 40 02 12 eller mail: [email protected] og derefter sektionschef for Porteføljestyring Christoffer Rubæk Steiro tlf. 28 99 70 57 eller mail: [email protected].

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.

Dit nye arbejdssted vil være CIMT, Lyngbyvej 28, 2100 København Ø frem til ca. årsskiftet 2021/22 og derefter på den nye samlede adresse for CIMT, Borgervænget 7, 2100 København Ø. Tiltrædelse forventes at ske hurtigst muligt eller senest 1. oktober 2021.

Ansøgningsprocedure
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter gennem vores online rekrutteringssystem.

Der er ansøgningsfrist den 15. august 2021 og vi forventer at afholde samtaler i uge 33/34.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • København Ø
  • Søndag den 15. august 2021

Lignende jobs

  • Project Coordinator - Afghan Diaspora Engagement

    Are you motivated to work in one of the largest humanitarian organisations worldwide and become part of a global organisation with a strong drive for assisting and protecting displaced people and e..
    • Projektleder
    • København
    Få mere info
  • Projektleder

    Brænder du for at skabe projekter og daglig drift, der giver energieffektive bygninger med et godt indeklima? [xxxxx] søger en projektleder, der bidrager til at skabe de bedste rammer for .
    • Projektleder
    • Dragør
    Få mere info
  • Projektleder - Maskiner - Life Science - København

    Har du ambitionerne og potentialet til at blive projektleder hos SCANBUR A/S i Karlslunde, så har du nu chancen for at komme med på rejsen.SCANBUR er en international familieejet virksomhed m..
    • Projektleder
    • København
    Få mere info
  • Project Officer

    Gender Based Violence (GBV) Innovation project: Advancing Economic Empowerment of GBV Survivors in Humanitarian Settings through Evidence and Localized Action for Gender Transformative Change W..
    • Projektleder
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som projektledere i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i København Ø over tid

Dato Alle jobs som projektledere
7. september 2024 1
6. september 2024 1
5. september 2024 1
4. september 2024 1
3. september 2024 1
2. september 2024 1
1. september 2024 1
31. august 2024 1
30. august 2024 1
29. august 2024 1
15. august 2024 1
14. august 2024 1
13. august 2024 1
12. august 2024 2
11. august 2024 2
10. august 2024 2
9. august 2024 2
8. august 2024 2