Specialist til Kommando- og Kontrolsystemer i forsvaret

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ballerup

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse søger en specialist med stærke analytiske anlæg til projekter og driftsopgaver omkring Søværnets operative systemer, der overvåger, identificerer, kontrollerer og planlægger den maritime trafik.

Vi tilbyder dig et spændende og ansvarsfuldt job med masser af variation, hvor du får mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer.

Om os

Kapacitetsansvarlig Luftsystemer (KALU) er et af de fire kapacitetsansvarsområder i FMI (Land, Maritim, Luft og Koncern IT). KALU har en stor berøringsflade med Forsvarets enheder og myndigheder, interessenter internt i FMI, leverandører og kunder med flere.

Kapacitetscenter Landbaserede Overvågningssystemer, er en sektion i KALU, hvor vi er ansvarlige for projekter, anskaffelser, opdatering og vedligehold af systemer for både luftrums- og farvandsovervågning i dansk territorialt område såvel som radarsensorer. De materielkapaciteter vi opstiller bliver døgnet rundt indsat både i nationale og internationale operationer.

Vi er et relativt lille men stærkt hold, der tilbyder en udfordrende hverdag i et dynamisk miljø, hvor faglighed, daglig sparring og godt kollegaskab er i fokus.

Vi tilbyder en fleksibel hverdag med respekt for den enkeltes kompetencer, hvor du har stor mulighed for selv at planlægge opgaver og tilrettelægge arbejdsrutiner.

Vi lægger vægt på en fri og uformel omgangstone, høj faglighed og stor professionalisme.

Om stillingen

Stillingen er opslået både som militær og civil, da din tekniske baggrund, erfaringer og uddannelse, er det vigtigste for os.

Dine arbejdsopgaver omfatter teknisk kravspecificering, projektering og gennemførelse af anskaffelser, driftsopgaver i relation til Søværnets operative systemer, samt rådgivning inden for kapacitetscenterets opgaveportefølje.

”Vores job kræver i stor grad selvstændighed i opgaveløsningen, men samtidig lysten til at drive udviklingen indenfor et område, som er komplekst og omfatter involvering af mange aktører.”, fortæller en kommende leder.

Opgaverne indebærer en bred kontakt til beslutningstagere og driftsorganisationer i de operative myndigheder under Forsvarskommandoen såvel som eksterne leverandører.

Du vil indgå i tværorganisatoriske projekter, der implementerer den nyeste informationsteknologi på tværs af Forsvaret og internationalt med relationer til NATO systemer og netværk.

Der skal påregnes rejseaktiviteter i forbindelse med opgaveløsningen samt møder med vores samarbejdspartnere i ind- og udland.

Du tilbydes et ansvarsfuldt job med en travl og varieret hverdag. Du får en stor kontaktflade internt i huset samt med koncernens og Forsvarets øvrige ansatte. Du vil opleve et spændende, uformelt og fagligt højt arbejdsmiljø, hvor du selvfølgelig vil blive tilbudt den efteruddannelse, der skal til for at kunne varetage stillingen.

Om dig

Din tekniske baggrund kan være som ingeniør, eller anden uddannelse med fx svagstrømsuddannelse eller med anden teknisk baggrund. Enten som civil eller militær.
Som militær er du major eller orlogskaptajn, alternativt kaptajn/kaptajnløjtnant og er optaget på Master i Militære Studier (MMS) eller har taget en relevant uddannelse på masterniveau.
Din uddannelsesmæssige baggrund kan derfor være fra flere retninger.
Fx ingeniør med uddannelsesretning fra enten Data, Tele, IT specialer.

Vi lægger dog vægt på, at du har følgende kompetencer:

Til stillingen med opgaver til Søværnets operative systemer har du erfaring inden for et eller gerne flere af følgende områder:

- Design, opsætning og drift af netværk.
- Kravspecificering i forbindelse med nyanskaffelser og opdateringer.
- Teknisk arkitektur af IT platforme, server og storage.
- Hardware- og softwarekonfigurationsstyring.
- Opbygning af IT-sikkerhedsløsninger herunder akkreditering.

Og det vil være en fordel, hvis du har kendskab til "International Association of Marine Aids to Navigation and Lighthouse Authorities (IALA)”.

Endvidere vil det være en fordel, at du har kendskab og gerne erfaring med:
- Projektledelse efter PRINCE2.
- Risikostyring og ledelse.
- Gennemførelse af offentlige udbud efter enten EU udbudsdirektivet eller Forsvarsdirektivet.

Du har projekterfaring, gerne fra internationale samarbejder og dine engelskkundskaber er på et professionelt niveau.
Du formulerer dig præcist og har gode kommunikationsevner, skriftligt som mundtligt.
Du er i stand til selvstændigt at håndtere omfangsrige og komplekse sager.

Som person ser vi gerne, at du har gode samarbejdsevner, er helhedsorienteret med gode analytiske anlæg. Ligesom du som person er vedholdende med dine opgaver og formår at følge dem til dørs, samtidigt med at du formår at bevare overblikket.

Du forstår at kommunikere og arbejde tværfagligt med kollegaer med forskellige baggrunde.

Endvidere har du lyst og evner til at gennemføre igangværende og kommende opgaver på et komplekst højt fagligt niveau i samarbejde med brugerne.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten som officer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Der vil i forbindelse med ansættelsen være mulighed for at forhandle et personligt kvalifikationstillæg alt efter kompetencer og erfaring.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav, og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du ønsker at høre mere omstillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Morten Sørensen på telefon 4171 0895 eller via mail: [email protected].

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Anders Erik Filtenborg på telefon 7281 9178.

Du bedes søge stillingen via vores elektroniske ansøgningsmodul ved at trykke på linket ”søg stillingen” nederst på denne side. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, bedes du tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningsfrist er den 15. august 2021. Vi afholder løbende samtaler og senest umiddelbart efter ansøgningsfristen.
Stillingen er til besættelse snarest, men vi venter naturligvis på den rette ansøger.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

FORSVARSMINISTERIET, MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSEN (FMI)
Forsvarsministeriet, Materiel- og Indkøbsstyrelsen (FMI) fungerer som materielfagligt videns center og logistisk myndighed. I samarbejde med Forsvarskommandoen og underliggende værnskommandoer sikrer FMI rettidig støtte og forsyninger til Forsvarets igangværende operationer i ind- og udland. Det er FMI’s opgave at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materielkapaciteter for alle Forsvarets myndigheder lige fra kampvogne, skibe og jagerfly til støvler, feltrationer og lommeknive. FMI er en styrelse under Forsvarsministeriet og administrerer ca. en tredjedel af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder.
Se evt. mere om os på fmi.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Ballerup
  • Søndag den 15. august 2021

Lignende jobs

  • CLOSED - Stabschef til Rigshospitalet

    STILLINGEN ER BESAT OG KAN IKKE SØGES LÆNGERERigshospitalets fornemmeste opgave er at være til gavn for den enkelte patient og det samlede sundhedsvæsen. Men hvordan er man til gavn for det sam..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • G4S søger afdelingsleder til international kunde

    Lige nu har vi en spændende afdelingslederstilling til en stor international kunde ledig. Læs med og se om det kunne være dig vi søger.Hvem er du? Du har solid ledelseserfaring fra en dri..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Storkøbenhavn
    Få mere info
  • G4S søger Teamleder til mødebook og telesalg, Albe...

    Kan du motivere, begejstre og kan du finde det bedste frem i dine medarbejdere?Om jobbet:Til vores dygtige team får du som leder ansvar for mødebooking og telesalg til privatkunder. Det..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Albertslund
    Få mere info
  • Compliance Security Consultant

    Lyder governance, compliance, threat intelligence og SIEM som noget for dig, og vil du være med til at sætte rammerne for IT-sikkerhed i vores egne og kunders IT-driftsmiljøer? Som Compliance Secur..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Ballerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Ballerup over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
22. november 2024 8
21. november 2024 9
20. november 2024 9
19. november 2024 7
18. november 2024 6
17. november 2024 9
16. november 2024 9
15. november 2024 7
14. november 2024 5
13. november 2024 5
12. november 2024 6
11. november 2024 5
10. november 2024 7
9. november 2024 7
8. november 2024 12
7. november 2024 12
6. november 2024 12
5. november 2024 12
4. november 2024 12
3. november 2024 12
2. november 2024 12
1. november 2024 12
31. oktober 2024 12
30. oktober 2024 12
29. oktober 2024 12
28. oktober 2024 11
27. oktober 2024 11
26. oktober 2024 11
25. oktober 2024 8
24. oktober 2024 9
23. oktober 2024 9