CAMO Line Manager AS550 Fennec ved Helicopter Wing Karup.

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Karup J

Helikopter Wing Karup (HW) søger en erfaren flytekniker med helikopter og mellemleder erfaring til arbejdet som CAMO Line Manager på AS550 Fennec helikopteren.
Hos Helicopter Wing Karup værdsættes den gode omgangstone, hvor hver dag byder på nye udfordringer, der kræver handlekraft og en positiv indstilling. Så hvis du vil være en del af den logistiske opgaveløsning inden for helikopteroperationer, er jobbet som Line Manager måske noget for dig.

Om os

HW er hjemsted for alle Forsvarets helikoptere og Flyveskolen. Vi træner og udsender helikopterbidrag til indsættelse i verdens brændpunkter, og vi varetager uafbrudt samfundskritiske beredskaber samt støtter Hæren, Søværnet, Rigspolitiet og Politiets Aktionsstyrke. På Flyvestation Karup driver vi den militære lufthavn og uddanner Forsvarets kommende piloter og besætningsmedlemmer.
Vi er konstant indsat og operationstempoet er generelt højt. Vi tror på at mangfoldighed, samarbejde på tværs af enheder og faglige skel, og ikke mindst en tryg fælles arbejdsplads skaber styrke i opgaveløsningen. Du bliver derfor en del af et godt hold af engagerede kolleger, som i fællesskab løser opgaver med mening.
Foruden den operative anvendelse af helikopterkapaciteterne er HW driftskoordinerende myndighed på flytyperne EH101, AS550, MH60-R og T-17. Som driftskoordinerende myndighed har HW ansvaret for at planlægge og tilsikre udførelsen af alt vedligeholdelse på flyene, så disse forbliver luftdygtige.
Helicopter Wing Karup, Continuing Airworthiness Management Organisation (HW CAMO) har det overordnede ansvar for den lang- og kortsigtede planlægning, tilrettelæggelse, koordination og opfølgning af den samlede materielfaglige drift af Flyvevåbnets helikoptere og T-17 fly.¬
Endvidere er HW CAMO ansvarlig for udarbejdelsen og vedligeholdelsen af de materielfaglige bestemmelser, samt det styringsgrundlag, som skal etablere Continuing Airworthiness baseret på kravene i DKMAR.
Stillingen ligger placeret i AS550 Fennec / T-17 elementet i HW CAMO.

Om stillingen

Stillingsindehaveren er overordnet ansvarlig for den daglige planlægning og koordinering af anvendelsen af operative AS550 Fennec stel på linen i samarbejde med operatørens DUTY-OPS i ESK724.
Stillingsindehaveren tilsikrer i sit daglige virke, at det enkelte flystel er luftdygtigt og rigtigt konfigureret før dette bliver klargjort til flyvning. Det er her vigtigt, at der opstår en nødvendig synergi mellem planlægningen og udførsel af den kortsigtede planlægning af steludnyttelsen i forhold til operatørens behov og de i CAMO masterplan fastlagte Base-level eftersynsperioder.
Parallelt hermed giver stillingsindehaveren input til den langsigtede planlægning af steludnyttelsen i forhold til operatørens behov og de i CAMO masterplan fastlagte Base-level eftersynsperioder.
I forbindelse med den daglige flyvning udleverer og modtager stillingsindehaveren Tech Log til/fra piloterne, herunder tilsikrer briefing af besætningerne af nødvendige forhold før flyvning og de-briefing af piloter efter endt flyvning omkring relevante vedligeholdelsesmæssige forhold. I den forbindelse tilsikres korrekt udfyldelse af COMBI rapporter og oprettelse af fejlfindings-/vedligeholdelsesopgaver. Nødvendige data overføres til DeMars i forbindelse med modtagelse af Tech Log.
Når der opstår fejl på flyene gennemfører stillingsindehaveren den overordnede daglige prioritering af line opgaverne overfor DKMAR-145 i FVT, i koordination med FVT planlægning, herunder tilsikrer optimal udnyttelse af vedligeholdelsesressourcerne, samt fejlretning af udskudte fejl. Hvis situationen nødvendiggør det udarbejdes oplæg til AAA, MATFLYT, dispensationer m.v. efter behov samtidig med, at der løbende gennemføres nødvendig controlling på data før og efter flyvning, så Tech Log altid er korrekt opdateret.
I forbindelse med controlling på flyene tilsikrer stillingsindehaveren nødvendig monitering af flyenes individuelle eftersynsstatus m.h.t. mindre eftersyn der udføres på linen (30T & 100T), samt tilsikrer optimering/igangsættelse af nødvendige mindre eftersyn således at det får mindst mulig indflydelse på den daglige ønskede stelrådighed for operatøren.
Deltager i relevante møder og arbejdsgrupper efter nærmere anvisning.

Om dig

Det er et krav, at du har en bred erfaring med planlægning, tilrettelæggelse og afvikling af daglig flyvning, samt flyvedligeholdelse i Flyvevåbnet. Du er engageret, struktureret, kvalitetsbevidst og du kan arbejde selvstændigt.
Du har kendskab til Part M og Part 145.
Du har mod på at udfordre nuværende forretningsgange og søge optimering inden for eget ansvarsområde. Der vil i stillingen være en høj grad af selvledelse.
Det er vigtigt, at du kan håndtere flere forskellige interessenter og samtidig fungere som sparringsparter for dine CAMO kolleger med henblik på at sikre tilstrækkelig stelrådighed, så de operative opgaver kan løses optimalt os sikkert.
Af dig som person forventer vi at du:
• Er servicemindet.
• Er selvstændig.
• Evner at tage opgaver og selvstændigt udføre dem.
• Har gode kommunikative evner, både mundtligt og skriftligt.
• Er kvalitetsbevist.
• Siger din mening, og har en holdning til dit arbejde.
• Har humor.
• Sidst men ikke mindst, at du har overblik også i pressede situationer.
Det forventes, at du færdes hjemmevant i Office pakken (Word, Excel og PowerPoint).
Det er endvidere et krav, at du allerede er hjemmevant i DeMars (SAP). Derudover er det en fordel hvis du har erfaring med kvalitetssystemer.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Ballerup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
For yderligere oplysninger om stillingsindholdet er du velkommen til at kontakte CH-CAMO major Søren Jessen telefon 728 42540, eller mobiltelefon 25 58 93 23.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent afdelingsleder1/HR-Konsulent Camilla Lindholm Elling ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected].

Ansøgningsfristen er d. 01. august 2021. Jobsamtaler afholdes umiddelbart herefter.
Stillingen ønskes besat snarrest.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Karup J.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Karup J
  • Søndag den 01. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Karup J

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Karup J over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Karup J over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
26. november 2024 11
25. november 2024 12
24. november 2024 12
23. november 2024 12
22. november 2024 12
21. november 2024 12
20. november 2024 10
19. november 2024 10
18. november 2024 10
17. november 2024 10
16. november 2024 10
15. november 2024 10
14. november 2024 8
13. november 2024 8
12. november 2024 9
11. november 2024 8
10. november 2024 8
9. november 2024 8
8. november 2024 8
7. november 2024 8
6. november 2024 8
5. november 2024 7
4. november 2024 7
3. november 2024 9
2. november 2024 9
1. november 2024 9
31. oktober 2024 9
30. oktober 2024 10
29. oktober 2024 9
28. oktober 2024 9
27. oktober 2024 10