Driftssikker major/orlogskaptajn med interesse for kommunikation

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Er du en ø af driftssikker struktur i et omskifteligt hav? Er du en dreven sagsbehandler, som færdes hjemmevandt i workzone, Demars og på de øvre niveauer i en myndighed? Og har du samtidig interesse for kommunikation, så skal du søge stillingen som sagsbehandler i Forsvarskommandoens Kommunikationssektion

Om os

Du bliver en del af kommunikationssektionen, som fra København og Karup varetager og koordinerer den daglige kommunikationsindsats i Forsvaret. Vores sektion består af både civilie og militære kolleger, der er organiseret i tre elementer, henholdsvis et strategielement, et redaktionselement og et web/platformselement. Sektionen indgår organisatorisk i Ledelsessekretariatet i Forsvarsstaben. Vi er ordentlige, seje og professionelle til benet. Og vi prioriterer det gode arbejdsmiljø, hvor vores vidt forskellige fagligheder, positive forventninger til hinanden og tætte samarbejde på tværs af elementerne er forudsætningen for at vi lykkes. Sammen

Om stillingen

Som sagsbehandler i Kommunikationssektionen er du det administrative anker og omdrejningspunkt, der gennem en bred opgaveportefølje sikrer sammenhæng, støtte og struktur på tværs af sektionens enheder til gavn for det samlede forsvar. Tyngden i din opgaveløsning vil være sagsbehandling i bred forstand, men navnlig inden for logistik, økonomi, personel, myndighedsarbejde, policy og projektledelse. Du referer direkte til chefen for Kommunikationssektionen og indgår i sektionens ledelsesteam/O-gruppe.

Den endelige opgaveportefølje vil blive sammensat på baggrund af kompetencer, behov og interesser, men vil som udgangspunkt bl.a. bestå af følgende:

• Behandle, koordinere og fordele opgaver inden for kommunikationssektionens sagsområde på baggrund af signaler, der tilgår vores kontrolpostkasser i Outlook og Work Zone, som du er primær kustode på. Det kan fx være i forhold til opgaver, høringer, befalinger, støtte til behandling af aktindsigtsanmodninger og øvrigt myndighedsarbejde.
• Behandle af §12 tilskudspulje for oplysningsvirksomhed om Forsvaret
• Foretage selvstændig sagsbehandling vedrørende sektionens økonomi, herunder budget, styring, indkøb (disponent), opfølgning, kontrol, gennemførelse af udbud, dialog med leverandører mv.
• Foretage selvstændig sagsbehandling vedrørende sektionens materielforvaltning, herunder normering, vedligeholdelse, anskaffelse, mønstring mv.
• Varetage sagsbehandling vedr. personelmæssige forhold som rekruttering, normerings- og strukturforhold, kompetenceudvikling, indkommanderinger af reservepersonel m.m.
• Bidrage til planlægning og koordination af større kommunikationsrelaterede projekter og aktiviteter på såvel strategisk som taktisk niveau
• Repræsentere FKO i relevante forretningsudvalg og projekter, primært inden for IT-området
• Varte forvaltningsgrundlag, -bestemmelser, vejledninger m.m.
• Projektledelse af udvalgte projekter
• Afhængigt af kompetencer udvikle og formalisere internationalt samarbejde inden for fx StratCom samt andre mere snævert kommunikationsfaglige opgaver.

Om dig

Vi vægter realkompetencer og personlig karakter over formel uddannelsesbaggrund, men stillingen er som udgangspunkt klassificeret som major/orlogskaptajn 331.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med sagsbehandling på niveau I, II eller III.
Det afgørende er dog, at du er struktureret og driftssikker samt analytisk disponeret. Du formår at danne dig et hurtigt overblik over til tider komplekse forhold, gennemføre saglig opgaveanalyse, hvor du hurtigt og sikkert identificerer de afgørende delkonklusioner og interessenter. Din skriftlige formidlingsevne er præget af klarhed og præcision, og du overholder terminer - og fastholder dine kollegaer på dem - uden at gå på kompromis med dine høje kvalitetskrav.

Hvis du fra tidligere tjeneste har erfaring med militære kommunikationsområder, som fx StratCom, Military Public Affairs InfoOps, PsyOps m.m. ses det som en fordel, men det er på ingen måde et krav. Til gengæld er du villig til at gennemføre fornøden kompetenceudvikling med henblik på at opbygge kendskab til sektionens doktrinære udgangspunkt og begrebsapparat.

Som person er du imødekommende, samarbejdsorienteret og loyal. Du er fundamentalt nysgerrig, og stiller generøst din samlede erfaring og militære faglighed til rådighed for at gøre dygtige kollegaer endnu bedre. Du er fortrolig i omgangen med sager og informationer, og du er velformuleret i skrift og tale. Du kan desuden skabe og fastholde stærke, tillidsbaserede personlige relationer til samarbejdspartnere. Og så kan du bidrage til at skabe begejstring og overskud om vores samlede opgave.

Fast arbejdssted er Holmens Kanal 9, København K.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Forsvarskommandoens Kommunikationssektion, kontorchef Svend Olaf Vestergaard på telefon 41320446.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent kaptajn Jesper Tang Sørensen 7281 9149.

Ansøgningsfrist er den 20. april 2022. Ansættelsessamtaler vil blive gennemført løbende, da stillingen ønskes besat snarest muligt, men den endelige tiltrædelsesdato vil blive endeligt koordineret med din nuværende chef.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Om Forsvarskommandoen
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.
Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.
Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.4.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • København K
  • Onsdag den 20. april 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i København K over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0