Udviklingssygeplejerske til nyt ressourceteam i Furesø Kommune

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Værløse

Under Corona-pandemien blev det meget tydeligt, at det falder Furesøs enheder naturligt at samarbejde på tværs af centre og fagligheder. Medarbejdere i Center for Sundhed og Seniorliv har bidraget til viden, tryghed og sikkerhed under pandemien i fælleskab med bl.a. krisestaben og kommunikationsenheden.

Det fællesskab ønsker vi at bygge videre på. Der er derfor ved årsskiftet 2021 etableret et Ressourceteam for Sundhed i sekretariatet for Center for Sundhed og Seniorliv. Til at supplere de nuværende ansatte, søger vi en udviklingssygeplejerske. I teamet er vi en demenskonsulent, en sundhedsfaglig koordinator, en risikomanager, hygiejnesygeplejerske og to udviklingskonsulenter. Teamet referer direkte til centerchef Annelia Jensen.

Ressourceteam for Sundhed
Teamet har fast base på Furesø Rådhus i midten af Værløse, og vi understøtter, udvikler, fastholder og kvalitetssikrer den sundhedsfaglige kerneopgave samt holder os ajour med ny viden, videndeler og bistår med implementering.

Teamet har en lang række samarbejdsflader og bidrager til at løse både eksisterende og nye opgaver.

Vi er helt klar til at byde en ny kollega velkommen i et arbejdsfælleskab med kort vej til kollegial støtte og faglige dialoger. Og vi glæder os til at introducere dig til skønne Furesø og de mange fantastiske mennesker, der arbejder i kommunen og i vores center.
Udkast til kommissorium for teamet kan rekvireres på [email protected]. Her kan du læse lidt om vores samarbejdsflader, opgaver og de rammer, der ligger til grund for vores arbejde.

Stillingen
Som udviklingssygeplejerske skal du støtte den lokale udvikling og implementering inden for det sundhedsfaglige felt på plejehjemmene, i hjemmeplejen, sygeplejen og Rehabiliteringscentret. I din opgaveløsning vil du i høj grad samarbejde med centrets ledere, nøglepersoner og naturligvis resten af ressourceteamet.

Vi forventer, at du medvirker til at fremme en høj faglig dialog om udvikling af den sundhedsfaglige kvalitet, der leveres i Center for Sundhed og Seniorliv. En hovedopgave bliver at sikre fremdrift, fastholdelse af mål og ledelsesfokus på iværksatte udviklingsinitiativer.

Udviklingsfokus vil skifte over tid, men dine opgaver kan fx være:
  • Kvalitetsudvikling tæt på borgerne og medarbejderne.
  • Understøtte implementering af fx ledelsesbeslutninger, instrukser etc.
  • Etablere faglige netværk og kompetenceudvikle ressourcepersoner/funktioner i det omfang, det er fagligt nødvendigt, fx inkontinens, sår, ernæring og palliation.
  • Deltage i kommunale tilsyn.
  • Udarbejde og opdatere instrukser.


Vores ønsker til dig
Vi forventer, at du er sygeplejerske, gerne med undervisningserfaring og erfaring inden for fx psykiatri, neurologi eller geriatri. Du skal have relevant videreuddannelse på diplom, master eller kandidatniveau. Du evner både at skabe overblik og retning og på andre tidspunkter være helt tæt på den borgernære hverdag sammen med personalet.
Vi sætter pris på en kollega, der holder af faglige drøftelser og samarbejde i teamet. Vi forventer, at du har en sikker fornemmelse for, hvordan vi i praksis får ting til at virke, så det gavner borgerne. Vi er ambitiøse, men foretrækker at tage de små skridt, hvis tiden ikke er til de store armbevægelser.

Det praktiske
Stillingen er på 32-37 timer og ligger helt overvejende i almindelig arbejdstid på hverdage. Løn efter gældende overenskomst.
Da vi satser på at kunne byde dig velkommen 1. oktober 2021 er ansøgningsfristen 13. august 2021 kl. 12.00. Samtaler afholdes forventeligt 19. august og evt. 2. samtale 25. august 2021.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte centerchef Annelia Jensen på tlf. 7216 4968 eller mail: [email protected]
Alternativt kan du kontakte udviklingskonsulent Charlotte Larsen på tlf. 7216 3781 eller mail: [email protected] .
Vi glæder os til at høre fra dig.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=12258ae3)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Værløse.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Værløse
  • Fredag den 13. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Værløse

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Værløse over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Værløse over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
18. november 2024 1
17. november 2024 1
16. november 2024 1
15. november 2024 1