Er du salgssupporteren med det store overblik og flair for tal?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vi har aldrig haft så travlt, som vi har lige nu og derfor søger 3byggetilbud.dk – Danmarks største formidler af bygge- og renoveringsopgaver – en dygtig salgssupporter, som vil være med til at skabe resultater. Du kan hjælpe os i mål med vores ambitioner, hvis du ser dig selv som både struktureret og empatisk. Dine kollegaer i salg vil blive glade for, at du altid står klar til at supportere dem med data og administrativ hjælp og dine kollegaer i både service, kommunikation og direktionen vil værdsætte, når du træder til med en hjælpende hånd og knivskarpe indsigter.

Du bliver en kompetent talknuser og konsulenternes vigtige go-to

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer, og vi har en bred vifte af opgaver, som vi gerne vil have dig til at løse. Derfor vil du med tiden:

- Blive en ørn til at udarbejde nøgletalsrapporter og trække statistikker

- Administrere vores ordrer og kvalitetssikre de aftaler vores konsulenter indgår

- Blive verdensmester til at supportere vores konsulenter med tal, materialer og andre indsigter

- Hjælpe kunder og potentielle kunder, når de har spørgsmål til vores virksomhed og koncept

- Vedligeholde og udvikle vores interne systemer og skemaer

- Sørge for at visse administrative og praktiske ad hoc-opgaver også bliver løst

- Planlægge og afholde nogle af Danmarks bedste firmafester og sociale arrangementer

Vi sørger naturligvis for at oplære dig grundigt til at starte med. Din tætteste samarbejdspartner bliver CFO Henriette Jakobsen, der vil hjælpe dig godt i gang - og samtidig vil et hav af andre kollegaer stå klar til at bidrage til din oplæring.

Som en del af din oplæring vil du i en periode indgå i vores team for opgavesupport, der håndterer de mange tusinde bygge- og renoveringsopgaver vi modtager årligt, hvor du skal være i dialog med bygherrer og håndværkere fra hele Danmark.

Vi går ikke op i din uddannelse, men derimod om du kan tage ansvar

Om du har en kontoruddannelse eller om du har excel-certifikat er ikke det vi går mest op i. Til gengæld går vi i den grad op i, at du:

  • Har flair for tal og excel og derfor vil elske ansvaret for nogle af vores nøgletal og statistikker
  • Er god til at samarbejde: Du kommer nemlig til dagligt at skulle samarbejde både med direktion, konsulenter og vores piccoline
  • Er ambitiøs og struktureret

Du bliver dine kollegaers foretrukne sparingspartner

Det bliver, i samarbejde med vores CFO Henriette Jacobsen, din fornemmeste opgave at holde styr på data og tal, der er essentielt for dagligdagen og den kontinuerlige udvikling hos 3byggetilbud.dk. Du kan altid trække på dine kollegers viden, indsigter og evner, men med tiden er det dig, som firmaets medarbejdere går til, når de skal bruge vigtig statistik og data på vores opgaver og håndværkerporteføljer.

Uden sjov og drikke, dur helten ikke

Bliver du en del af 3byggetilbud.dk-familien kommer du til at knokle en masse, men du kommer også til at blive nede med tirsdagsvin og fredagsbajer, du havner med stor sandsynlighed i et kæmpe poolparty i Marbella på den årlige firmatur og din direktør står klar til at tæske dig i bordfodbold i hver eneste frokostpause, hvis ikke du sidder og snakker med de mange kollegaer over en lækker frokost. På vores åbne kontor ved Kongens Nytorv er vi i alt 60 medarbejdere, som beskæftiger sig med alt fra salg, service, kommunikation, IT, administration og økonomi, og på tværs af alle afdelinger har vi et godt sammenhold. Vi tør godt garantere en sjov hverdag, hvor der er højt til loftet.

Har du spørgsmål?

Så kontakt CFO Henriette Jakobsen på 27151767.

Selve ansøgningen sender du sammen med dit cv (i pdf) til [email protected] og skriv ”salgssupporter” i emnefeltet. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, men vi venter også gerne på den rette kandidat.

Læs om vores persondatapolitik for rekruttering: : https://www.abgruppen.dk/persondatapolitik-rekruttering/


Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.3.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • København K
  • Fredag den 09. april 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i København K over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
28. december 2024 0
27. december 2024 0
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0