Driftskoordinator til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i Holbæk (halvtidsstilling)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holbæk

Kan du være bindeled mellem en serviceleverandør og en statslig enhed, der har brug for at de praktiske ting fungerer i hverdagen? Får du energi af at yde en god service og trives du med at samarbejde med mange forskellige mennesker? Så er du måske vores nye driftskoordinator.

Vi søger en driftskoordinator på halv tid til at sikre det daglige samarbejde med vores leverandør af Facility Management til ministeriets enhed på Holbæk Østre Skole.

Din opgave

Børne- og Undervisningsministeriet er overgået til Facility Management, og på Holbæk Østre Skole har ISS vundet udbuddet og leverer ydelser til den del af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der er flyttet til stedet i august 2021.

Kontrakten indebærer leverance af kantine, forplejning, rengøring, intern service, indvendigt vedligehold, udendørsarealer, vagt og sikkerhed samt affaldssortering.

Vi søger en driftskoordinator, der selvstændigt kan kvalitetssikre og leverandørstyre lokalt på vegne af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, så vi i hverdagen oplever, at serviceydelser bestilles og leverancer kvalitetssikres bedst muligt.

Dine opgaver vil blandt andet bestå i

  • Bestilling af serviceydelser, som ikke er omfattet Facility aftalen
  • Opfølgning på løbende bestillinger af serviceydelser med ISS og med evt. eksterne leverandører
  • Kvalitetssikring af leverancer som er omfattet af Facility aftalen
  • Samarbejde med de økonomiansvarlige i centeret og i styrelsen om økonomiopfølgning på opgaver relateret til Facility Management
  • At være sparrings- og samarbejdspartner mellem de involverede parter
  • Dialog med den lokale driftsledelse og med lokale myndigheder i Holbæk på vegne af driftsledelsen
  • Løbende opmærksomhed på om kontrakten om Facility Management overholdes, om der er behov for justering af kontrakten m.v.

Din profil

Som person er du optaget af at skabe en velfungerende hverdag for andre medarbejdere. Du har gode samarbejdsevner, er glad og imødekommende og kan på en venlig måde varetage vores interesser. Du er god til at holde fokus og komme i mål med dine opgaver.

Du har god indfølingsevne, et godt overblik og kan tænke forud. Du bevarer roen og er fleksibel, også selvom der kan komme ændringer i planlagte aftaler eller ønsker. Du har et udpræget service-gen og din tilgang til daglige udfordringer er, at de kan løses. Du er mødestabil, ansvarlig og selvkørende. Erfaring med serviceopgaver som de ovenfor nævnt er en fordel. Du har evt. en baggrund i administration i Hotel eller anden servicebranche.

Om os

Center for Udgående Kvalitetsarbejde er en del af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, og vi er ca. 120 medarbejdere på Holbæk Østre Skole. Centeret understøtter dagtilbud, skoler og institutioner i at udvikle stærke faglige læringsmiljøer, som styrker børn og unges læring, trivsel og dannelse.

Ansættelsesstedet

er Center for Udgående Kvalitetsarbejde i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Tidemandsvej 1, 4300 Holbæk.

Du bliver ansat i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og skal referere til en af kontorcheferne i Center for Udgående Kvalitetsarbejde i styrelsen i Holbæk.

Flere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte os for at høre nærmere om stillingen. Du kan kontakte kontorfunktionær Kristian Larsen på tlf.nr. 33 92 57 93 eller kontorchef Annegrete Larsen på tlf. 21 67 64 63, mail [email protected]

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten), samt organisationsaftale med Serviceforbundet for Vagtfunktionærer i staten m.v. Din arbejdstid er 18,5 timer om ugen fordelt over 5 dage om ugen.

De konkrete mødetider aftaler vi med dig.

Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest 1. august 2022.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er torsdag d. 16. juni 2022.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 25 og 26. Vi holder to samtalerunder.

Du søger elektronisk i vores rekrutteringssystem via linket herunder. I ansøgningen skal du beskrive dine hidtidige jobs og dine erfaringer med den type opgaver, du skal løse her. Skriv gerne lidt om dig selv og om hvordan din profil passer med vores ønsker. Du skal huske også at sende dokumentation for uddannelse (kopi af eksamensbevis).

Du bedes uploade din ansøgning, dit CV og eventuelle uddannelsespapirer indtil ansøgningsfristens udløb. Ansøgninger som er modtaget efter ansøgningsfristens udløb vil ikke indgå i den videre proces.

Læs mere om Børne- og Undervisningsministeriet på www.uvm.dk

Vi ønsker en sammensætning af medarbejdere, der afspejler det omgivende samfund, og vi vurderer udelukkende ansøgere på baggrund af kvalifikationer og kompetencer.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Holbæk.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.6.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Holbæk
  • Torsdag den 16. juni 2022

Lignende jobs

  • Eftermarkedschef til [xxxxx]

    Er du ambitiøs og samarbejdsvillig? Og er du tilhænger af empatisk ledelse og personlig integritet? Super! Så ved du sikkert også, hvad en anerkendende tilgang til opgaver og kollegaer fører med si..
    • Afdelingsleder
    • Roskilde
    Få mere info
  • Front End Project Manager at Novo Nordisk Engineer...

    Front End Project Manager at Novo Nordisk Engineering Do you dream of helping pharma companies take complex investment decisions? And do you thrive on taking the lead? Then you’ll fit right in!.
    • Afdelingsleder
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Afdelingsleder til [xxxxx]s Genoptræningsteam

    Om jobbet Har du et stærkt ledergen, sundhedsfaglige kompetencer og kan du skabe kultur, faglig kvalitet og tværfaglig udvikling, så er denne stilling måske noget for dig! Om stillingen: .
    • Afdelingsleder
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Afdelingsleder til Bakkegården - Sikret afdeling

    Afdelingsleder til Bakkegården - Sikret Du har nu en sjælden chance for at blive en del af ledelsesteamet i en af landets få sikrede døgninstitutioner. Finder du samtidig ledelse allerbedst - .
    • Afdelingsleder
    • Nykøbing Sjælland
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Holbæk

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Holbæk over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Holbæk over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
23. november 2024 2
22. november 2024 2
21. november 2024 2
20. november 2024 2
19. november 2024 2
18. november 2024 2
17. november 2024 2
16. november 2024 2
15. november 2024 2
14. november 2024 3
13. november 2024 3
12. november 2024 3
11. november 2024 3
10. november 2024 3
9. november 2024 4
8. november 2024 4
7. november 2024 4
6. november 2024 4
5. november 2024 4
4. november 2024 3
3. november 2024 3
2. november 2024 3
1. november 2024 3
31. oktober 2024 4
30. oktober 2024 4
29. oktober 2024 4
28. oktober 2024 4
27. oktober 2024 4
26. oktober 2024 4
25. oktober 2024 3
24. oktober 2024 4