Sektionsleder til løn- og personaleadministrative rammer og processer - Københavns Universitet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du være med til at opbygge og forme en helt ny sektion, der skal drive udviklingen af den samlede løn- og personaleadministration på landets største universitet? Og kan du sammen med 10 kompetente medarbejdere, der ligesom dig spænder mellem detaljen og de overordnede strukturer, arbejde på tværs af det samlede HR-område og sætte viden, kompetencer og ressourcer i spil? Så har vi stillingen til dig.

Københavns Universitet er i gang med en gennemgribende omlægning af universitetets administration. Fra marts 2025 vil universitetet have én fælles administration bestående af en koncern og tre administrationscentre, der i tæt samarbejde med lokale stabe skal understøtte universitetets kerneforretning; forskning, uddannelse og formidling. Koncern HR vil fremover være organiseret i to områder, HR Administration og HR Udvikling & Strategi. Stillingen som sektionsleder i Rammer & Processer er forankret i HR Administration, der ud over Rammer & Processer også tæller enhederne; Jura, Løn samt Systemer & Data.

Opgaver
Rammer & Processer er en ny sektion, der bliver et helt centralt koblingspunkt mellem fagområderne i HR Administration og de HR-enheder, der varetager den operationelle løn- og personaleadministrative driftsopgave. Som leder af sektionen bliver det din hovedopgave at opbygge og forme en sektion, der både kan sikre, at de fælles rammer, processer og værktøjer hele tiden holdes ved lige, og samtidig formår at drive udviklingsindsatser via tætte samarbejder på tværs af HR-organisationen og i dialog med brugerne af HR`s ydelser.

Opgaverne i stillingen er mange, varierede og vigtige, og vil blandt andet omfatte

  • at lede sektionens medarbejdere, så de forskellige fagligheder spiller godt sammen, og medarbejderne oplever ledelsesmæssigt overblik og tydelig prioritering og opbakning
  • at holde overblik over og driftsunderstøtte KU’s samlede løn- og personaleadministration og varetage ejerskabet for de løn- og personaleadministrative processer end-to-end
  • at understøtte effektivitet, ensartethed og brugervenlighed i løn- og personaleadministrationen på tværs af organisationen, herunder i forhold til ensartet udfoldelse af KU-policy
  • at opbygge og varetage løbende brugerinvolvering og fremme brugervenlighed
  • at udvikle og digitalisere processer og opgaveløsning
  • at sikre at KU’s løn- og personaleadministration lever op til god forvaltningsskik med tilstrækkelige forebyggelses- og kontrolforanstaltninger og systematisk opfølgning på fejl og udvikling af kompetencer

Om dig
Der kan være mange veje til stillingen, men vi forestiller os, at du har en relevant kandidatgrad eller tilsvarende, og at du allerede har ledelseserfaring. Vi ser også gerne, at du har erfaring med HR i staten og meget gerne fra universitetssektoren.
Det er vigtigt, at du som leder er dygtig til at sætte retning og fremme gode samarbejder både internt i sektionen og på tværs af universitetet, og at du evner og motiveres af at skabe forandring i en kompleks organisation, hvor både personlig autoritet og en vis smidighed er nødvendig.

Derudover forestiller vi os, at du kan nikke ja til de fleste af nedenstående kompetencer:

  • har indgående viden om det lovgivnings- og overenskomstmæssige grundlag for løn- og personaleadministration, herunder de særlige forhold, som knytter sig til universiteterne
  • er fortrolig med det løn- og personaleadministrative områdes sammenhænge til andre administrative fagområder, eksempelvis økonomi, og myndigheder, for eksempel Skat
  • har kendskab til processer, servicedesign og brugerrejser/brugerinvolvering og kan forvalte ejerskabet af de løn- og personaleadministrative processer
  • har stærk systemforståelse og kan fremme digitalisering og brugervenlige løsninger
  • kan etablere et godt setup for feedback, blandt andet i form af controlling, brugerdialog og systematisk arbejde med brugerrejser og -processer, og kan omsætte feedback’en til kompetenceudvikling og udvikling af HR-driften

Som sektionsleder i Koncern HR bliver du del af et stærkt HR-fagligt miljø, hvor vi sætter en ære i at sparre med og spille hinanden gode. Du vil blive en del af et hold med dygtige og engagerede ledelseskollegaer og medarbejdere. Du vil have den daglige ledelse af 10 kompetente medarbejdere, der tilsammen har specialistkompetencer inden for løn- og personaleadministration, projektledelse, procesfaglighed, forretningsudvikling, brugerinvolvering og forvaltning. Du vil referere til områdechefen for HR Administration.

Du kan læse mere om HR på Københavns Universitet, som området p.t. er organiseret, her.

Vi tilbyder
Vi tilbyder ansættelse i en fuldtidsstilling som chefkonsulent med personaleansvar i henhold til Cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten. Alternativt kan ansættelsen ske i henhold til anden relevant overenskomst. Der er mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer. Du vil få gode muligheder for faglig og personlig udvikling, fleksible arbejdstider, og en arbejdsplads beliggende i hjertet af København med nem adgang til offentlig transport.

Vi ser gerne, at du kan tiltræde den 1. december 2024, hvor du, i perioden frem til den nye organisering træder i kraft den 1. marts 2025, vil komme til at arbejde med at forberede og understøtte overgangen til den nye HR-organisering.

Ansøgningsproces
Hvis du er klar til at tage det næste skridt i din karriere og blive en central del af Københavns Universitets arbejde med løn- og personaleadministrative rammer og processer, så send din ansøgning og CV via vores online ansøgningssystem på senest den 30. september KU Jobportal .

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommende områdechef for HR Administration Christine Nejsum på 51489402 / [email protected].

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Vi planlægger at afholde to runder samtaler. Ansøgere, der går videre til 2. runde, vil blive bedt om at gennemføre en test inden 2. samtale. 1. runde samtaler afholdes den 2. oktober.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.9.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • København K
  • Mandag den 30. september 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i København K over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0