Afdelingsleder til Styrket Modtagelse i Borgercenter Børn og Unge Amager

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København NV

Vil du være med til at udvikle en styrket borgermodtagelse sammen med 16 engagerede medarbejdere? Har du lyst til at blive en del af en samlet ledergruppe, der går nye veje og har høje ambitioner for udsatte børn, unge og familier på Amager?

I Borgercenter Børn og Unge (BBU) Amager har vi siden slutningen af 2018 arbejdet med konceptet 'styrket (borger)modtagelse'. Vores ønske er at handle hurtigere og gennem et styrket modtagelsesfokus give hurtigere og mere målrettede råd og vejledning.

Vi er optaget af at bruge almensektoren som løftestang. Det betyder, at vi samarbejder tæt med de boligsociale indsatser, folkeskolerne, klubberne og alle de andre superkræfter, der findes lokalt. Vores samarbejde med det professionelle netværk, som vi har opbygget over en årrække, er en afgørende forudsætning for, at vi lykkes med vores ambitioner i Styrket Modtagelse.

Om opgaven
BBU Amager er en af de største af i alt fem børnefamilieenheder med ca. 165 medarbejdere, som på tværs af forskellige fagligheder løser opgaver indenfor sagsbehandling, støtteforanstaltninger, rådgivning og administration.

BBU Amager har, som led i et fremadskuende udviklingsspor, besluttet at styrke den samlede borgermodtagelse i enheden. Ønsket er at skabe hurtigere handling i forbindelse med modtagelser af underretninger på børn og unge. Det betyder, at BBU Amager med Styrket Modtagelse skaber et endnu stærkere fokus for de børn og unge og deres forældre, som BBU Amager servicerer.

Til den opgave har vi brug for en afdelingsleder, der i samarbejde med 16 medarbejdere kan drive og udvikle og derigennem forme en styrket modtagelse. Nøgleordene er rettidighed, fleksibilitet, hurtig handling og inddragelse af netværk.

Du bliver leder for en gruppe medarbejdere bestående af myndighedssagsbehandlere, sikkerhedsplansmedarbejdere og vagtgruppen. Personalegruppen har klare metodiske holdninger til de arbejdsopgaver, de udfører i hverdagen, og arbejder hver dag som en samlet afdeling. Herudover hører vores Familierådgivningssatellit i Holmbladsgade, der har fokus på råd og vejledning indenfor §11,2, også til i Styrket Modtagelse.

Du vil indgå som holdspiller i en stærk ledergruppe, og med dine evner og din viden supplerer du os i forhold til ledelsesopgaver på tværs af BBU Amager. Vi er en ledergruppe med trivsel, mod, stor erfaring og villighed til at hjælpe hinanden. Vi stiller også krav til, at du ønsker at indgå i vores gruppe på en måde, hvor du prioriterer sammenhold, gode faglige diskussioner og evnen til at tage et forpligtende ansvar.

Hvad forventer vi af dig?
Du er dygtig, ambitiøs, talentfuld og tålmodig. Du har måske en akademikerbaggrund eller en relevant socialfaglig uddannelse – gerne med overbygning/lederuddannelse. Du har viden om og erfaring med børnefamilier i udsatte positioner samt indgående kendskab til Servicelovens bestemmelser, og hvad der karakteriserer god forvaltningsskik. Du har solid erfaring med personaleledelse, og du ved, at du gennem tydelighed og empati kan understøtte et fagligt og personligt udviklende arbejdsmiljø med høj trivsel.

Hvordan opnår du succes i stillingen?
En helt central faktor er, at du kan overskue den sammensatte opgaveportefølje, som Styrket Modtagelse indeholder. Du skal have indgående kendskab til lovgivningen og have evnen til handle i akutte sager – særligt i vagtsager og sikkerhedsplanssager. Det er vigtigt, at du kan udvise tillid til, at dine medarbejdere i Styrket Modtagelse kan løse opgaverne. Sammen med afdelingens socialfaglige koordinator arbejder du struktureret med at håndtere de kompleksiteter, dilemmaer, udfordringer og muligheder, der præger en styrket modtagelse på det specialiserede børne- og ungeområde.

Hvad får du mulighed for?
Du får en unik mulighed for at præge et projekt, der er har en positiv bevågenhed i borgercentret og i forvaltningen. Du bliver leder for en dedikeret afdeling, hvor der qua de forskellige faggrupper er en mængde blandede opgaver og samtidigt et stærkt ønske om at arbejde tæt sammen om et fælles mål. Du får en høj grad af indflydelse og ansvar for din egen opgaveportefølje. Herudover bliver du en del af et lederteam, der komplementerer hinanden og samarbejder i en uformel omgangstone. Der er altid plads til et godt grin, og vi har højt til loftet. Vi sætter en dyd i at skabe en arbejdsplads, hvor der er plads til humor i et alvorligt og betydningsfuldt arbejde.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst og efter principperne om Ny Løn.
Stillingen er normeret til 37 timer ugentligt – uden fastsat højeste arbejdstid.
Ønsket start den 1. januar 2020.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffe- og børneattester samt referencer.

Sammen med din motiverede ansøgning beder vi dig uploade CV og uddannelsesbevis.

Yderligere information
Du kan få yderligere oplysninger om Styrket Modtagelse og få indblik i forventningerne til vores kommende kollega og afdelingsleder ved at kontakte sikkerhedsplanssagsbehandler Nanna Auken på 5162 5958 eller områdechef Tine Michael-Lindhard på 2977 5052.

Du kan også få tilsendt baggrundsmateriale ved at rette henvendelse til socialfaglig koordinator Simone Kjær på 5171 7022.

For oplysninger om Borgercenter Børn og Unge henvises til www.kk.dk/bbu.

Søg via nedenstående link senest søndag den 3. november 2019
Vi forventer at afholde 1. samtale i uge 46 og 2. samtale i uge 47 – der vil blive anvendt tests og cases i forbindelse med 2. samtale.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København NV.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.10.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • København NV
  • Søndag den 03. november 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i København NV

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i København NV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i København NV over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1