Fagligt stærk afdelingsleder til Specialinstitutionen Skodsborg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København NV

Specialinstitutionen Skodsborg søger en afdelingsleder til både at sætte strategisk retning og samtidig holde overblikket over personaleressourcer og opgavefordeling. Vi leder efter en profil, der brænder for at arbejde med psykisk sårbare unge og er ambitiøs på egne, kollegaers og ikke mindst de unges vegne.

Den ene af Specialinstitutionen Skodsborgs to dygtige afdelingsledere har valgt at søge videre i sin karriere, hvorfor vi nu mangler en dygtig kollega i vores ledelsesteam, som består af i alt to afdelingsledere og en institutionsleder.

Om de unge
Specialinstitutionen Skodsborg er en døgninstitution for børn og unge i aldersgruppen 12-17 år. De har oftest udadreagerende og selvskadende adfærd, komplekse psykiske og psykiatriske vanskeligheder og ofte misbrug af stoffer og/eller alkohol. Målgruppen befinder sig kognitivt indenfor normalområdet.

Om Specialinstitutionen Skodsborg
Institutionen er normeret til op til 8 døgnpladser. De 3 af pladserne er delvist lukkede pladser. Der er ca. 40 medarbejdere fordelt på fast personale, faste vikarer og timelønnede vikarer. Personalegruppen består primært af pædagoger og sundhedsfagligt personale. Derudover er der en socialrådgiver, en psykologisk konsulent og en psykolog.

Institutionen arbejder tværfagligt og socialpædagogisk, og behandlingsarbejdet er baseret på kognitive behandlingsprincipper, motiverende samtaler (MI) og Low Arousal. Skodsborg har de sidste par år været i gang med en større omstilling med Projekt Safewards, som har fokus på et venligt miljø med aktiviteter, inddragende samarbejde, træning og trivsel. Safewardsmodellen ønsker vi at fortsætte, og det kræver fortsat ledelsesmæssigt fokus.

Om jobbet
Som afdelingsleder på Skodsborg vil du have tæt sparring med den nuværende afdelingsleder, institutionslederen samt husets psykolog, den psykologiske konsulent og socialrådgiveren. Din funktion som afdelingsleder er en tovholderfunktion, hvor du i samarbejde skal skabe resultater ved at inddrage, motivere og engagere andre. Derfor er det afgørende, at du har en anerkendende og nysgerrig tilgang i sparringen med kollega, medarbejdere og institutionsleder.

Udover tovholderfunktionen er det din opgave som afdelingsleder at sikre, at medarbejderne anvender den kognitive metode i praksis. Denne opgave løses i samspil med institutionens psykolog og psykologiske konsulent. Derudover er det din ledelsesopgave at understøtte opgaveløsningen i praksis og sikre, at medarbejdernes kompetenceudvikling sker i overensstemmelse med de politiske visioner og fastsatte mål for området. Det handler altså om at praktisere en hands on-ledelse.

Som afdelingsleder vil du også være ansvarlig for at løse en række administrative ledelsesopgaver såsom administration af vagtplan, kasse m.m. Det er vigtigt, at du som afdelingsleder prioriterer administrative deadlines og forpligtelser, og at du ser de administrative opgaver som en del af institutionens helhed og den samlede ledelsesopgave.

Om dig
Vi søger en afdelingsleder, som

  • har kendskab til døgninstitutionsområdet og erfaring med målgruppen — gerne fra psykiatrien
  • har meget gode samarbejdsevner og formår at sætte tværfagligheden i spil og arbejde koordinerende
  • har et stort overblik og kan handle effektivt i komplekse sager
  • er robust og har høj arbejdskapacitet
  • er fortrolig med og dygtig til tillidsbaseret personaleledelse
  • er en stærk formidler både på skrift og i tale
  • løser administrative ledelsesopgaver indenfor deadlines og regler

Om os
Vi tilbyder dig

  • et miljø præget af super engagerede medarbejdere, der arbejder målrettet og hårdt på at støtte nogle af Københavns mest udsatte unge
  • en spændende og udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor vi går nye veje, skaber resultater og har høje ambitioner for de unge og familierne
  • at blive en del af en organisation, hvor vi arbejder med implementering af Socialforvaltningens principper for god ledelse. Vi lægger vægt på, at ledelserne på institutionerne og centerledelsen er teamorienteret, og at tilgangen er tillidsbaseret
  • stor indflydelse på den daglige drift
  • at blive en del af et velfungerende center, hvor sammenhængskraften i centret prioriteres, og opgaver løses på tværs af institutionerne og centerstaben
  • at få tæt sparring fra centrets økonomi- og HR-partnere ifm. løsningen af økonomi- og personaleopgaverne

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.

Stillingen er normeret til 37 timer om ugen og ønskes besat snarest, dog senest den 1. oktober 2021. Der er bagvagtsordning tilknyttet stillingen, hvorfor du hver 9. uge skal varetage ledelsesopbakningen i alle centrets døgninstitutioner aftener og weekend.

Specialinstitutionen Skodsborg er del af Københavns Kommunes Socialforvaltning og er forankret i Center for Socialpædagogik og Psykiatri (CSP). Udover Specialinstitutionen Skodsborg består CSP af 3 andre døgninstitutioner, 2 dagbehandlingsskoler og 2 ambulante tilbud til sårbare børn, unge og familier. Du kan læse mere om CSP her: www.csp.kk.dk.

Center for Socialpædagogik og Psykiatri anvender børne- og straffeattester samt referencer som led i ansættelsen.

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger ved at henvende dig til afdelingsleder Charlotte Riedel på 2498 1330 eller institutionsleder Katja Mejlfort på 2752 3325 på hverdage mellem kl. 9.00-16.00.

Søg via nedenstående link senest onsdag den 11. august 2021
Vi afholder ansættelsessamtaler torsdag den 19. august og en evt. 2. samtale onsdag den 25. august.
For kandidater, som går videre til 2. samtale, vil der være indlagt personlighedstræktest, som foretages mellem 1 og 2. samtale.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København NV.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • København NV
  • Onsdag den 11. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i København NV

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i København NV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i København NV over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1