Dataanalytiker med erfaring inden for analyse og modellering af data til bekæmpelse af hvidvask

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fredericia

Kan du beskrive komplekse data og processer på en let tilgængelig måde? Har du erfaring med analyse og modellering af kvantitative, kvalitative og tekstbaseret data, og vil du være med til at tilrettelægge data i alle led af vores opbygning af en ny dataløsning, som imødekommer vores sagsbehandleres behov på hvidvaskområdet? Så er du måske den dataudvikler, vi søger!

Tilrettelæggelse af data i alle led af vores nye dataløsning
I vores enhed Hvidvaskindsats – Analyse og Koordinering arbejder vi med samfundsbeskyttende aktiviteter mod skatteunddragelse med fokus på hvidvask. Vi er ansvarlige for analyse, koordinering, styring og udvikling af hvidvaskindsatsen i hele Skatteforvaltningen, hvor vi blandt andet modtager og behandler oplysninger fra Hvidvasksekretariatet i SØIK (Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet) og skriver afgørelser til borgere og virksomheder.

Som vores nye dataanalytiker vil du komme til at arbejde tæt sammen med vores it-udvikler om at opbygge en dataløsning, der imødekommer vores sagsbehandleres nuværende og fremtidige behov på hvidvaskområdet, når de skal løse deres opgaver. Opbygningen sker i samarbejde medUdviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST), der har ansvaret for at udvikle, drifte og vedligeholde hele Skatteforvaltningens nye og eksisterende it-systemer.

Løsningen består af en database og en Python back-end, der håndterer dataindslusning fra eksterne dataleverandører. Opslag i og analyser bygget oven på data skal kunne tilgås af vores sagsbehandlere via en webapplikation, som kan understøttes af den eksisterende back-end-arkitektur. I udviklingen af løsningen vil dit arbejde som dataanalytiker bestå i at tilrettelægge data i alle led af løsningen, eksempelvis transformere data fra et hierarkisk format til et relationelt format. På sigt skal du arbejde sammen med vores udvikler og UFST om at levere brugbare analyser udstillet via webapplikationen.

Da det er en database, der skal imødegå vores sagsbehandleres behov i deres daglige arbejde, vil I også få en tæt samarbejdsrelation. Det er derfor vigtigt at lytte til deres behov og få det omdannet til gode dataløsninger.

Initiativrig og proaktiv dataanalytiker med erfaring inden for analyse og modellering af data
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse inden for IT, naturvidenskab eller anden databaggrund. Du kan også have oparbejdet relevante kompetencer gennem erfaring inden for fagområdet.

Erfaring med analyse og modellering af både kvantitative, kvalitative og tekstbaseret data vil være en fordel. Samtidig vil det være en fordel, hvis du har erfaring med en eller flere af nedenstående:

  • Python – kendskab til de mest gængse databehandlingsbiblioteker som eksempelvis Pandas
  • SQL – kendskab til bedste praksis inden for datamodellering
  • Git og versionering
  • DevOps og tilhørende værktøjer.

Som person er din interesse for og viden om data stor, hvorfor du finder det motiverende at tilrettelægge, bearbejde og analysere store mængder data. For os er det vigtigt, at du er proaktiv, initiativrig, kreativ og kommer med input til, hvordan vi kan afprøve nye metoder, og hvordan vi tænker ud af boksen. Du evner at beskrive komplekse data og processer på en let tilgængelig måde, såvel mundtligt som skriftligt, så du kan være bindeled mellem kontorets medarbejdere og samarbejdspartnere, der ikke har dataerfaring.

Medarbejder i Hvidvaskindsats – Analyse og Koordinering
Du bliver en del af en enhed, der prioriterer det sociale højt. I vores daglige arbejde er der en fælles mission om at hjælpe hinanden godt i mål med opgaverne og dermed en stærk holdånd. Vores samarbejde er godt, og der er plads til alle. Vi har en ambition om at skabe et godt miljø med en uformel omgangstone samtidig med, at vi hver dag løser spændende og komplekse opgaver.

Derudover spænder vi bredt i forhold til faglighed. Der er medarbejdere, der sidder med efterretningsoplysninger, underretninger og dataanalyse, hvilket giver et miljø med mange forskellige kompetencer. Ugentlige møder fungerer som vidensdeling og sparringsmulighed, hvor du kan lære og lære fra dig.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med CV, eksamensbevis og andre relevante dokumenter via linket ”Søg stillingen” senest søndag den 9. januar 2022.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen, kan du kontakte kontorchef Helle Damgaard på telefon 72 37 25 09.

Vi forventer at afholde første samtale torsdag den 13. og fredag den 14. januar 2022 samt anden samtale torsdag den 20. og fredag den 21. januar 2022. Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Tiltrædelse pr. 1. marts 2022 eller efter aftale.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer samt straffeattest.

Ansættelsen sker under forudsætning af, at du via Politiets Efterretningstjeneste kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden FORTROLIG (FTR), da du skal arbejde med klassificerede dokumenter og systemer.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted er Port House, Vendersgade 74, 7000 Fredericia.

Skattestyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Data Manager", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Fredericia.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.12.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Data Manager
  • Fredericia
  • Søndag den 09. januar 2022

Lignende jobs

  • Master Data Specialist

    Data Manager søges til organisation/virksomhed i 7100 Vejle
    • Data Manager
    • Vejle
    Få mere info
  • Data Engineer for Schneider Electric

    Data Engineer – Join Schneider Electrics Innovative Analytics Team in Kolding Are you passionate about leveraging your expertise in data engineering and software development to drive sustainabl..
    • Data Manager
    • Kolding
    Få mere info
  • Data Manager til dao

    Hvis vi siger: ”Agile Data Governance”, siger du så: ”ja tak, det er lige mig”? Du forstår nemlig værdien af data og vil elske at være den, der med en pragmatisk tilgang, sikrer implementering af e..
    • Data Manager
    • Vejle
    Få mere info
  • Senior SCADA Engineer

    Would you like work with new technology challenges that support the world’s transition towards a greener future? Then this is your opportunity for an exciting career within our Offshore Wind and Re..
    • Data Manager
    • Esbjerg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som data managere i Fredericia

Herunder ser du udviklingen i udbudte data manager i Fredericia over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal data managere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte data managere i Fredericia over tid

Dato Alle jobs som data managere
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0