HR proceskonsulenter til facilitering af kundefokuseret samarbejdskultur i DSB

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Taastrup

Hvis du godt ved, at ”kulturen spiser strategi til frokost” og har gode ideer til, hvordan man kan arbejde med kulturudvikling, der skaber den bedste kundeoplevelse – OG du gerne vil være med på rejsen mod den bæredygtige kollektive transport, som Danmark har brug for? Så er dette job helt sikkert noget for dig…

DSB’s store kulturudviklingsprogram ”Kæden” er forankret i HR. Kæden har fokus på at styrke de interne samarbejdskæder på tværs af DSB, så vi løbende udvikler os, bliver klar til fremtiden og kan give kunderne en endnu bedre oplevelse. Kæden er en vigtig indsats i arbejdet med at udvikle medarbejderne og styrke kulturen i DSB, så vi sammen skaber et bæredygtigt DSB til glæde for kunderne. Programmet er forankret under direktionen og involverer alle dele af DSB.

Se videoen her i opslaget, hvor Emil fortæller mere om kæden og jobbet som HR-proceskonsulent.

Gennem Kæden trænes medarbejderne i at se forbedringspunkter og nye samarbejdsmuligheder. Vi er inspireret af Scrum, SAFe® og Lean i den måde, vi arbejder på med de tværfaglige teams, og vi anvender bl.a. eksperimentelt adfærdsdesign, hvor vi lytter, afprøver og indsamler læring, som vi bygger videre på.

Om jobbet – din hverdag Vi søger lige nu 4 HR-proceskonsulenter, som kan være med til at drive Kæden.
Er du en af vores nye HR-proceskonsulenter, bliver du en del programmet, hvor du vil få ansvaret for 3 teams, som er sammensat af forskellige fagligheder på tværs af DSB. Du vil derfor skulle samarbejde med ledere og medarbejdere på alle niveauer og må forvente rejseaktivitet rundt i Danmark i arbejdet med dine teams.

Din rolle er bl.a. at facilitere events og agere som teamkoordinator, så vi sikrer, at teamet samarbejder om de eksperimenter, som I sammen formulerer og afprøver i hverdagen. Du er med til, at vi løbende evaluerer måden, vi arbejder på, så vi kan justere tilgangen med de erfaringer og læringer, det giver os.

Bliv en del af et team af talentfulde HR-eksperter Du vil blive en del af et team på snart fire HR-proceskonsulenter med forskelligartede baggrunde og erfaringer. I refererer alle til vores underdirektør for HR Kundefokuseret Transformation, Emil Møller Marker. I vores søsterafdeling HR Udvikling er der seks HR-konsulenter, så der er gode muligheder for sparring og videndeling. Vi arbejder tæt sammen med forretningen indenfor såvel større som mindre initiativer, der skal søsættes og styres i mål på professionel vis. Vi arbejder kontinuerligt på at forbedre processer og koncepter, der understøtter og servicerer vores organisation.

Du vil træde ind i et miljø og et team, hvor vi arbejder tæt sammen om at løse opgaverne. Vores værdisæt i HR og hele virksomheden er: Positivitet, Samarbejde og Ildhu, og det er vigtigt, at du kan identificere dig med vores værdier.

Hvem er du? Med en skarp og fokuseret måde at kommunikere på såvel i skrift som tale, forbinder og interagerer du med en bred vifte af forskellige interessenter på tværs af funktioner og faggrupper.
Du har erfaring med facilitering og kan lide at bringe dig selv på i spil for at få andre med dig. Det er vigtigt, at du både kan tænke store tanker og skabe fornyelse, og samtidig også formår at konvertere det til konkrete handlinger.

Som person er du ikke bange for at tage fat, og du har en struktureret tilgang, når du går til de administrative opgaver med ildhu. Da dit virke indbefatter en høj grad af eksponering for medarbejdere såvel som ledere på alle niveauer, er det vigtigt, at du er god til at etablere relationer og let kan interagere med vores interessenter.

Der kan være mange karrieveje ind til jobbet som HR-proceskonsulent. Det vigtigste er, at du har udviklet de kompetencer, som du skal bringe i spil i denne stilling for at lykkes i jobbet.

I den ideelle verden, ser vi gerne at du har
  • En relevant kandidatuddannelse
  • Erfaring inden for organisationsudvikling, (HR-udvikling, Lean, procesudvikling eller anden relevant erfaring)
  • En uddannelse eller baggrund som proceskonsulent og erfaring med facilitering
  • Erfaring fra større organisatoriske og kulturelle forandringsprojekter
  • Viden om og indsigt i områder som kulturel forandring, leder- & talentudvikling, trivsel & engagement samt mangfoldighed & inklusion</li
  • Erfaring med Scrum, SAFe® eller Lean er en fordel
  • En naturlig og kyndig tilgang til IT-systemer og digitaliseringsprocesser
  • Beherskelse af engelsk i skrift og tale

Hvad kan DSB tilbyde dig? Som den største leverandør af offentlig transport i Danmark er vi stolte af at holde landet kørende. Det er vores mål at gøre bæredygtig, kollektiv transport til det naturlige valg for alle i Danmark, og vi vil gerne have dig med på rejsen.

Som ny medarbejder i DSB bliver du en del af et stort fællesskab og en mangfoldig organisationskultur. Hos os er der plads til alle uanset køn, etnisk baggrund, handicap, alder, seksuel orientering og religion. Vi er en fleksibel arbejdsplads, hvor der vil være mulighed for også at arbejde hjemmefra, hvilket aftales på afdelingsniveau.

Du får løbende efteruddannelse og vil samarbejde med skarpe hjerner på tværs af hele virksomheden. Du kan også se frem til at træne i DSB’s eget fitnesscenter og et attraktivt medlemskab til Fitness World.
Vi tilbyder dig fordelagtige rejsemuligheder med DSB og 4 årlige rejser med din familie. Pension og sundhedsforsikring med både forebyggelse og behandling og adgang til lækker mad i vores kantine og frokostordning.

Der vil være nogle arbejdsdage, hvor du skal rundt til andre DSB-adresser for at samarbejde med kollegaerne der. Vores hovedkontor med lyse og indbydende kontorer ligger i Høje Taastrup ligger også tæt på offentlig transport - selvfølgelig.
Vi søger HR-proceskonsulenter med tilknytning til arbejdssted i både Århus og Høje Taastrup. Vælg dit ønsket arbejdssted, når du søger stillingen.

Ansøgning Vi holder løbende samtaler, så send os dit CV og ansøgning og gerne eksamensbevis snarest muligt, og senest den 2. november 2021.
Du har også mulighed for at lave en kort videopræsentation på max 1½ min., hvor du kan fortælle om din motivation for at søge jobbet – og hvorfor vi skal vælge netop dig til stillingen.

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Emil Møller Marker på telefon 24 68 22 56.

Vi glæder os til at læse om dig og din baggrund.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "HR-medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Taastrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.10.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • HR-medarbejder
  • Taastrup
  • Tirsdag den 02. november 2021

Lignende jobs

  • HR-specialist til virksomhed på Amager

    Fri kontakt
    Vi søger for vores kunde en HR-specialist som har minimum 3-5 års erfaring. Stillingen er på fuldtid og opstart er hurtigst muligt. Har du erfaring med HR-opgaver? Kan du give støtte og input til ledelsen? Trives du i et travlt arbejdsmiljø, hvor du arbejder selvstændigt og i fleksibelt arbejdsmiljø?
    • HR-medarbejder
    • København
    Få mere info
  • Senior HR Operations Specialist

    As our new Senior EMEA HR Operations Specialist you will especially focus on the payroll for EMEA insuring aligned global processes which are efficient and effective. We have a complex setup, and y..
    • HR-medarbejder
    • København
    Få mere info
  • Recruitment Partner to DanChurchAid ([xxxxx]), Cop...

    Are you eager to be part of saving lives, building resilient communities, and fighting extreme inequality? We are looking for a dedicated and dynamic Recruitment Partner to join our Team in DanChur..
    • HR-medarbejder
    • København
    Få mere info
  • Kvalitetsbevidst Løn- og HR-medarbejder søges til ...

    BeskrivelseBrænder du for lønadministration og har du en skarp sans for detaljer? Er du serviceminded og god til at skabe overblik i en varierende hverdag? Trives du med ansvar og ønsker du en .
    • HR-medarbejder
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som hr medarbejdere i Taastrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte hr-medarbejder i Taastrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal hr medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte hr medarbejdere i Taastrup over tid

Dato Alle jobs som hr medarbejdere
25. november 2024 1
24. november 2024 1