3 ledige økonomikonsulentstillinger i Norddjurs Kommune

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Grenaa

Du møder ind på rådhuset i Grenaa og siger godmorgen til kollegerne. Du sætter dig på dit teamkontor og tænder computeren. Efter 5 minutter ringer chefen for arbejdsmarkedsområdet. Han har spørgsmål til den seneste budgetopfølgning. Hvorfor afviger den fra sidste måned? Senere har du et Teams-møde, med en kollega, der arbejder hjemmefra, om beregningen af enhedsprisen på forsørgelsesydelser. Og så var der også svar på spørgsmålet fra en politiker i økonomiudvalget om hvor store udgifter vi har til integrationsområdet.

Lyder det som en afvekslende og udfordrende arbejdsdag? Og har du en erfaring eller er du nyuddannet indenfor økonomistyring? Så er det dig vi har brug!

Vi søger lige nu 3 nye kolleger til Økonomi og dataanalyse i Norddjurs Kommune, da 4 af vores kolleger efter mange år hos os har valgt at søge andre udfordringer. Vi søger samtidig en ny specialkonsulent. Økonomi og dataanalyse er den centrale økonomiafdeling i kommunen. Vi har ansvaret for den samlede økonomistyring på tværs af alle fagforvaltninger. Vi har ansvaret for udarbejdelse af kommunens årsbudget og regnskab og for den løbende økonomiopfølgning. Vi har desuden ansvaret for en række tværgående projekter og analyser. Vi søger både erfarne og nyuddannede til stillingerne.

De ledige stillinger

Den ledige stilling som økonomisk konsulent på arbejdsmarkedsområdet er placeret i vores Team Erhverv og Arbejdsmarked. I stillingen vil du få følgende arbejdsopgaver:

  • Ansvar for økonomistyringen på arbejdsmarkedsområdet (indsatser, ydelser og administrationsbudgetter), Ungeindsatsen og UU Djursland, Fællessekretariatet, Fællesforvaltningsdirektøren og i forhold til Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget
  • Ansvar for hjemtagelse og kontering af statsrefusion og kontering af boligstøtte
  • Tværgående ansvar for årlige benchmark nøgletalsrapporter
  • Ledelsesinformation på arbejdsmarkedsområdet

Den ledige stilling som økonomisk konsulent på Vej og ejendom/Byg og miljø er placeret i vores Team Fælles. Dine arbejdsopgaver vil være:

  • Ansvar for økonomistyringen på Vej og ejendom, Byg og miljø og anlæg og i forhold til Miljø- og teknikudvalget
  • Koordinering af den samlede anlægsopfølgning
  • Tværgående ansvar for koordinering af bæredygtighedstiltag
  • Projektleder i arbejdsgruppe med grøn omstilling af vognpark
  • Sagsfremstillinger for politiske udvalg

Den ledige stilling som økonomisk konsulent i forhold til økonomiudvalg og regnskab er placeret i vores Team Finans og Koordination. I stillingen vil du få følgende arbejdsopgaver:

  • Ansvar for økonomistyringen på de centrale stabsområder (Staben, Borgerservice, IT, og digitalisering) og i forhold til Økonomiudvalget
  • Koordinering af den samlede økonomiopfølgning
  • Central rolle med den årlige regnskabsaflæggelse
  • Tværgående rolle med udvikling af strategisk ledelsesinformation
  • Analyseopgaver

Vi tror på, at vi bedst løser vores opgaver i samarbejde. Derfor har vi i afdelingen teams på alle udvalgsområder og i forhold til alle fagforvaltninger. De enkelte teams sidder fysisk samlet og holder møder sammen. Hvis du er nyuddannet får du en mentor.

Vi tror også på, at det er udviklende løbende at prøve nyt. Derfor prioriterer vi, at alle økonomikonsulenter har tværgående funktioner og får mulighed for at prøve kræfter med projekter udenfor ens eget fagområde.

Vi tror på dialog og faglighed. Vi indgår i et tæt samarbejde med fagchefer. Derfor respekterer vi andres faglighed samtidig med at vi sikrer overholdelse af kommunens økonomiske styringsprincipper og økonomiske politik.

Vi er kendt for vores gode sammenhold i afdelingen. Vi har det sjovt, når vi arbejder – også når det går stærkt!

Vi forventer af dig

  • Du har en samfundsvidenskabelig uddannelse på kandidatniveau eller tilsvarende, f.eks. cand.merc., cand.oecon. eller cand.scient.pol.
  • Du har 2-4 års erfaring eks. som decentral økonomimedarbejder i en kommune eller som revisionsuddannet eller controller i en privat virksomhed. Du må også gerne være nyuddannet.
  • Du er en holdspiller og byder aktivt ind i samarbejdet med andre
  • Du har gode analytiske evner
  • Du har stærke skriftlige og mundtlige kompetencer
  • Du har overblik og sans for detaljen
  • Du er udadvendt og du bidrager med dit gode humør
  • Du er ansvarsfuld overfor dine opgaver og dine kolleger
  • Du er IT-superbruger af Excel, Word, Teams, Outlook, Office365 og evt. OPUS Økonomi eller lignende økonomistyringsprogram

Vi tilbyder

  • Et spændende og udfordrende job i en mindre kommune med gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Stor selvstændighed i opgavevaretagelsen, med sparring fra gode kolleger
  • Løbende kompetenceudvikling
  • Et godt arbejdsmiljø med flekstidsordning og mulighed for hjemmearbejdsdage
  • Arbejdssted på rådhuset i Grenaa, der ligger i pendlerafstand fra Aarhus og Randers (60 min. i bil og 70 min. med Letbane)
  • Personaleforening og kantineordning
  • Mentorordning for nyuddannede

Løn og ansættelsesvilkår

  • Løn i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af individuelt tillæg
  • Fuldtidsstilling (37 timer inkl. betalt frokostpause)

Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse

  • Ansøgningsfrist 18. august 2021
  • Samtaler afholdes 25.-26. august 2021
  • Tiltrædelse snarest eller 1/10
  • Angiv gerne, hvis du er interesseret i flere af stillingerne

Kontaktoplysninger

Hvis du har spørgsmål til stillingerne er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jesper Perregaard på telefon 5126 6098.

Du kan få mere viden om Norddjurs Kommune på www.norddjurs.dk

Vi glæder os til at høre fra dig - også hvis du er nyuddannet!

Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her:

https://www.norddjurs.dk/norddjurs/organisation-og-ledelse/organisations-og-ledelseskodeks

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Grenaa.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • Grenaa
  • Onsdag den 18. august 2021

Lignende jobs

  • Økonom i Østjylland

    I BDO Advisory yder vi bistand til projekt- og procesledelse af større byggeprojekter. Vi er dedikeret til at hjælpe vores kunder med ydelser af økonomisk/administrativ karakter, som understøtter b..
    • Økonom
    • Østjylland
    Få mere info
  • Økonom i Skanderborg

    Har du et stærkt ’bogholdergen’, og er du systematisk i tilgangen til dine opgaver? Så er det måske lige dig vi søger… ØkonomimedarbejderVi søger en motiveret og dygtig økonomimeda..
    • Økonom
    • Skanderborg
    Få mere info
  • Økonom i Viby J

    Har du lyst til at påvirke løsninger til gavn for den grønne omstilling og brænder du for at optimere og modernisere en eksisterende platform, så er dette job måske det rette for dig! Vi søger .
    • Økonom
    • Viby J
    Få mere info
  • Økonom i Hornslet

    Økonom søges til organisation/virksomhed i 8543 Hornslet
    • Økonom
    • Hornslet
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som økonomer i Grenaa

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i Grenaa over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer i Grenaa over tid

Dato Alle jobs som økonomer
5. juli 2024 1
4. juli 2024 1
3. juli 2024 1
2. juli 2024 1
1. juli 2024 1
30. juni 2024 1
29. juni 2024 1
28. juni 2024 1
27. juni 2024 1
26. juni 2024 1