Skarp generalist til tilskudsøkonomi i Fiskeristyrelsen - Genopslag

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

Er du en talstærk og analytisk skarp generalist, der evner at oversætte data til relevant ledelsesinformation, og interesser du dig samtidigt for EU-området? Så er du måske vores nye medarbejder i Økonomi og Tilskudsudbetaling i Fiskeristyrelsen. Fiskeristyrelsen gennemfører regeringens fiskeripolitik og forestår bl.a. regel- og politikforberedelse, kontrol, myndighedsberedskab, sagsbehandling og deltagelse i internationalt samarbejde. Se filmen om vores spændende arbejdsplads her.

Velkommen til Økonomi & Tilskudsudbetaling </strong
I Økonomi- og Tilskudsudbetaling sikrer vi balancen i Fiskeristyrelsens økonomi og de styringsmæssige rammer for chefer og medarbejdere. Opgaverne omfatter blandt andet finanslov, udgiftsopfølgninger, analyser, ledelsesinformation, tilskudsøkonomi, hjemtagelse af EU-programmidler, samt opfølgning på udførte revisioner og kontakt til Rigsrevisionen.

Du vil komme til at arbejde i Fiskeristyrelsens centrale del i København og blive en del af et team, der består af 10 dygtige og dedikerede medarbejdere. Vi tilbyder et arbejdsmiljø præget af høj faglig kvalitet og med en fri og uhøjtidelig omgangstone. Deler du samtidig vores ambition om at være blandt de førende i staten, når det kommer til at have styr på økonomien, så er stillingen måske noget for dig.

En stilling med stor selvstændighed i opgavevaretagelsen

Vi tilbyder en række forskelligartede opgaver, og du vil få stor selvstændighed i dagligdagen. Du vil tage del i det strategiske arbejde med styring og sammenhæng mellem strategi, mål og aktiviteter.

Arbejdet vil i særlig grad bestå i den løbende økonomistyring af flere ordninger på finansloven, herunder særligt opsætningen- og økonomistyringen af en EU-indsats, der er målrettet effekterne af Brexit på fiskeriområdet. Endvidere vil arbejdet omfatte det europæiske Hav og Fiskeriudviklingsprogram (EHFF/EHFAF). Hav- og fiskeriudviklingsprogrammet har til formål at fremme den fælles fiskeripolitiks målsætninger og herunder bidrage til bæredygtig fiskeri og akvakultur.

I stillingen vil du opnå solide kompetencer inden statslige bevillingsregler, økonomistyring og EU-området. Du vil få en bred kontaktflade og et tæt samarbejde med departementet, fagkontorerne og direktionen.

Dine arbejdsopgaver omfatter blandt andet:

  • Budgettering og udgiftsopfølgning
  • Opfølgning på EU-indsatser
  • Finanslovsarbejde –herunder udarbejdelse af finanslovsforslag, aktstykker m.v.
  • Udarbejde ledelsesinformation – fx i form af udgiftsopfølgningerne til departementet, samt bidrage i forbindelse med ministerbetjening mm.

Faglighed og gode samarbejdsevner

Vi forventer, at du:

  • Har en kandidatgrad inden for økonomi, samfundsvidenskab eller tilsvarende.
  • Har erfaring med eller lyst til at beskæftige dig med økonomistyringen af et EU-program.
  • Har erfaring med eller lyst til at beskæftige dig med statslig budget- og bevillingsstruktur.
  • Har gode analytiske kompetencer, så du kan håndtere komplekse problemstillinger og forvandle dem til klare og enkle løsninger.
  • Veksler naturligt mellem detaljen og det forkromede overblik.
  • Evner at samarbejde med forskellige faggrupper.
  • Har gode formidlingsmæssige kompetencer, såvel mundtligt som skriftligt.
  • Er vedholdende og holder af udfordringer.
  • Er en åben og imødekommende person, der bidrager positivt til en god trivsel i kontoret.

Har du erfaring med de opgaver, vi har beskrevet, er det et plus, men ikke et must. Er du nyuddannet eller har andre erfaringer, skal du ikke holde dig tilbage fra at søge. Det vigtigste for os er, at vi får en ny kollega, der deler vores ambition og har evnerne og talentet til at understøtte dette.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen, der er en fuldtidsstilling, ønskes besat pr. 1. marts 2022 eller hurtigst derefter.

Ansættelse vil ske som fuldmægtig i henhold til gældende overenskomst mellem Akademikernes Centralorganisation og Finansministeriet.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner, og tjenestested er Fiskeristyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V.

Ansøgning

Søg jobbet online ved at trykke på ”søg stillingen” nederst i jobopslaget. Din ansøgning med CV og eksamensbevis for både bachelor- og kandidatuddannelse skal være modtaget senest den 17. januar 2022.

1. og 2. samtaler forventes afholdt i uge 3. Der kan indgå tests i forbindelse med rekrutteringen.

Yderligere oplysninger


Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomichef Holger Jacobsen Kirkedal på tlf. 72 18 56 12 eller e-mail: [email protected]

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle kvalificerede og interesserede, uanset personlig baggrund, til at søge.

Du kan læse om Fiskeristyrelsen på www.fiskeristyrelsen.dk

Fiskeristyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Styrelsen beskæftiger ca. 270 medarbejdere og omfatter en central del, der består af en afdeling i København og en afdeling i Augustenborg, samt den regionale fiskerikontrol.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 20.12.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • København V
  • Mandag den 17. januar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som økonomer i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer i København V over tid

Dato Alle jobs som økonomer
27. december 2024 1
26. december 2024 1
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1