Erhvervsfundraiser til [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Roskilde

Dit hovedfokus bliver at udvikle vores fundraising inden for virksomheder, loger og foreninger.
Som led i vores strategi er vi i gang med at opbygge og udvikle et bredere fundament for fundraising. Vi er i rivende udvikling og har pt. tre ledige stillinger i fundraisingteamet. Vi skifter populært sagt ”hjul på bussen, mens den kører”, og det skal du kunne agere i og bidrage konstruktivt til. På vores hjemmeside finder du alle tre stillingsopslag.

Julemærkefonden er en af de større velgørende børneorganisationer i Danmark. Vi står midt i en spændende udvikling, hvor vi skal vækste markant for at kunne imødekomme det fortsat stigende behov for vores hjælpearbejde rettet mod udsatte børn i Danmark. Vi har ambitioner på vegne af børnene, og med din indsats skal du hjælpe os med at nå vores forretningsmål.

Om jobbet
Du får ansvar for både at udvikle koncepter målrettet vores erhvervs-, loge og foreningsdonorer, samt ansvaret for at realisere koncepterne. Endvidere vil du blive ansvarlig for en række eksterne samarbejder om forskellige events; som f.eks. Julemærkemarchen og Tour De Taxa.

Du vil blive en del af et nyt fundraisingteam, hvor vi arbejder tæt sammen. Vi kan ikke lykkes, hvis ikke vores indsatser er tænkt sammen og forstærker hinanden, og vi kan ikke hver for sig finde på gode ideer uden at lade os inspirere af andre. Du skal derfor være både fungere godt i samarbejde med andre og kunne tage et stort ansvar selv.

Det er vigtigt, at du synes, det er interessant at følge med i, hvad der rør sig på indsamlingsområdet, samt har kendskab til B2B-salg og markedsføring.

Dine opgaver og ansvarsområder
Du får et udfordrende og spændende job, hvor du har ansvar for et af vores væsentligste vækstområder. Stillingen er nyoprettet, så du får samtidig mulighed for at sætte dit eget præg på området. Nedenstående er nogle af de opgaver, du skal i gang med hurtigst muligt efter, du starter:

• Du skal identificere nye potentielle erhvervsdonorer
• Du skal være med til at kvalificere donorrejsen for denne gruppe
• Du skal sikre resultater fra denne gruppe

Din profil
Det er helt afgørende, at du er dygtig til at skabe relationer, har en god situationsforståelse og er kommercielt funderet og tænkende. Du skal have en masse gåpåmod og skal kunne se udfordringer som en løftestang til at forbedre processer og arbejdsgange. Du er typen, der ser muligheder frem for begrænsninger, du har et godt overblik og evner at facilitere og lande flere opgaver samtidigt.

Vi forventer herudover, at du har:
• Din faglige værktøjskasse i orden, og at du kan dokumentere dine succeser
• Erfaring med B2B (forstå dynamikkere, kunne udvikle koncepter og skabe kontakt og resultater)
• Gode præsentationsevner både mundtligt og skriftligt.
• Erfaring med strategisk salg, herunder brug af digitale kanaler, SoMe, branding mv.
• Flair for l at skabe relationer

Det er en fordel, men ikke et krav, at du:
• Har kendskab og erfaring med fundraising
• Har erfaring fra NGO-branchen
• Har ageret som projektleder og kender de grundlæggende principper for god projektledelse

Personlige kompetencer:
• Dygtig til at tage ansvar for udførelsen af en opgave
• God til at videreformidle resultater og forslag til forbedringer
• Sætter en dyd i at skabe interesse hos andre samt sikre medinddragelse og ejerskab.
• Brænder for B2B salg
• Skal have gå-på-mod og kunne holde mange bolde i luften.

Uddannelsesmæssigt er du cand.merc. eller lignende relevant uddannelse. Du bliver del af et nyoprettet team, der sammen skal skabe en god atmosfære og samarbejdsånd. Herudover bliver du del af Julemærkefonden, som er kendetegnet ved dedikerede medarbejdere, der arbejder aktivt og bevidst på hele tiden at sikre en god arbejdskultur.
Du vil referere til chefen for fundraising.

Forventninger til dig i Julemærkefonden
Du arbejder ansvarsfuldt og professionelt, og det falder dig naturligt at tage et selvstændigt og proaktivt ansvar for udviklingen af dine opgaver. Du er en holdspiller og samarbejder om det fælles mål. I Julemærkefonden arbejder vi med følgende værdier: Fællesskab, Troværdighed, Udvikling og Engagement, Disse værdier forventer vi afspejles i din tilgang til arbejdsopgaver og samarbejde i afdelingen og på tværs af hele Julemærkefonden.

Vi tilbyder
Et spændende, udfordrende og meningsfyldt arbejde. Vi er en organisation, som vægter samarbejde højt, og hvor vi respekterer hinandens forskelligheder. Du får en 37 timers arbejdsuge med fleksordning, betalt frokostpause samt pension. Lønnen aftales individuelt efter kvalifikationer.

Mere information og ansøgningsfrist
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for fundraising Anne Storgaard Frederiksen på mobil: 29 42 80 93. Ansøgningsfristen er søndag d. 14. februar 2021, og vi forventer at afholde samtaler i slutningen af uge 7/starten af uge 8. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Vi modtager kun ansøgninger og cv elektronisk via www.julemaerket.dk/789/ledige-stillinger.

Om Julemærkehjemmene
Alt for mange børn i Danmark mistrives. De føler sig forkerte, de bliver mobbet, og fællesskaber er noget, de betragter udefra. Det må vi aldrig acceptere. Ingen børn fortjener en hverdag fyldt med ensomhed og ondt i maven. Julemærkehjemmene giver børn og deres familier muligheden for at starte forfra. Helt konkret bor børnene på Julemærkehjem i en periode sammen med andre børn, som også arbejder med deres udfordringer. Tydelige rammer, nye fællesskaber og den rigtige blanding af sund mad og motion, hjælper børnene til at finde deres styrker. De opbygger selvværd ved at lære nye måder at se på sig selv og verden. Opholdet slutter, men udviklingen fortsætter. De nye kompetencer og vaner følger med børnene hjem. Det giver et vigtigt afsæt for hele familien fremover. Og selvom vi hedder Julemærkehjemmene, så hjælper vi faktisk børn hele året. Derfor har vi også brug for støtte og donationer hele året. Julemærkehjemmene – Giver børn en ny start


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Roskilde.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.1.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Roskilde
  • Søndag den 14. februar 2021

Lignende jobs

  • Teknisk assistent til HSE-området hos Novo Nordisk...

    Teknisk assistent til HSE-området hos Novo Nordisk EngineeringEr du passioneret omkring organisering, systematisering og har en teknisk interesse? Så har vi en spændende mulighed til dig!Hv..
    • Øvrige
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Vil du hjælpe [xxxxx]s kunder hurtigt videre fra b...

    Job-ID: 27388 Er du dygtig til at fornemme en kundes behov? Brænder du for at jagte leads? Og kan du sikre en effektiv og tryg proces fra spirende købelyst til gennemført boliglån? Så er du..
    • Øvrige
    • Roskilde
    Få mere info
  • Støtte -og kontaktperson

    Genopslag: [xxxxx] søger støtte- og kontaktperson til Team Bostøtte med base i Hvalsø. Stillingen er på 37 timer og er til besættelse hurtigst muligt, senest 1.3.2025 Kan du: .
    • Øvrige
    • Midt-og Vestsjælland
    Få mere info
  • Personbilsteknikere – Renault

    Er du klar til at tage del i opstarten af nyt Renault eftermarked hos [xxxxx] i Roskilde? I 2025 åbner vi dørene til vores autoriserede Renault værksted, og vi søger derfor to dygtige kolleg..
    • Øvrige
    • Roskilde
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Roskilde

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Roskilde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Roskilde over tid

Dato Alle jobs som øvrige
28. december 2024 49
27. december 2024 48
26. december 2024 49
25. december 2024 49
24. december 2024 47
23. december 2024 48
22. december 2024 44
21. december 2024 45
20. december 2024 44
19. december 2024 42
18. december 2024 38
17. december 2024 36
16. december 2024 37
15. december 2024 33
14. december 2024 36
13. december 2024 36
12. december 2024 37
11. december 2024 37
10. december 2024 36
9. december 2024 34
8. december 2024 36
7. december 2024 35
6. december 2024 36
5. december 2024 39
4. december 2024 40
3. december 2024 42
2. december 2024 43
1. december 2024 44
30. november 2024 46
29. november 2024 47
28. november 2024 43