Socialpædagog søges til Aktivitetstilbuddet Kileparken

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Tilst

Om jobbet:
Da vi udvider med nye pladser til borgere, der har brug for særlig skærmning, opslås hermed 1 fast stilling på 37 og evt. en midlertidig stilling på 30 timer til besættelse pr 1. september, gerne tidligere.
Kileparken målgruppe er voksne med autismespektrumforstyrrelser, udviklingshæmning og med betydelige og varige behov for pædagogisk støtte i hverdagen. Kileparken består af 4 grupper: Hus A, Hus B, Hus C og Kilehuset. Kilehuset er en gruppe, der ligger fysisk afskærmet, og det er her vi udvider fra 4 til 6 pladser. Borgerne har udfordringer, der gør, at de har brug for en tættere støtte og en højere grad af skærmning.
Det pædagogiske arbejde består bl.a. af:
  • Det daglige pædagogiske arbejde med borgernes trivsel og udvikling i hverdagen
  • Udarbejdelse af dagsprogrammer, udviklingsbeskrivelser, kommunikationsmidler, risikovurderinger, status og lign.
  • Skabe rammer og struktur, der åbner for størst mulig grad af medbestemmelse og aktiv deltagelse for målgruppen
  • Kontaktpædagogfunktion og andre ansvarsområder
  • I Kileparken arbejder vi med udgangspunkt i Fælles Fagligt Fundament, hvor det metodiske afsæt blandt andet rummer KRAP, TEACCH, Åben Dialog og OCN. Der arbejdes med redskaber som ASK, Boardmaker og pictogrammer for at understøtte borgerenes behov for kommunikation og forudsigelighed i hverdagen. Endvidere arbejder vi via den fælles handleplan mellem myndighed, dag og døgn, samt CSC som dokumentationsværkstøj.

Vi har brug for en pædagog, der både kan rumme at være tæt på udfordringer af både verbal og fysisk karakter, samt prioriterer et tæt fagligt samarbejde med de øvrige medarbejdere omkring borgeren, teamet, bosted og pårørende. Endvidere er det væsentligt, at man som pædagog i Kileparken kan se sig ind i vores tilgang, målgruppe og det daglige teamsamarbejde i hele tilbuddet.
Arbejdstiden er pt. mellem kl. 7 og 17.00 på hverdage – primært mellem 7.30 og 15.30.

Din profil:
  • Du er uddannet pædagog og har erfaring med målgruppen.
  • Du sætter fagligheden højt og vil bidrage aktivt til at medudvikle vores faglige tilgange til det pædagogiske arbejde, samt er indstillet på at bruge vores faglige tilgange til arbejdet.
  • Du er skriftlig velformuleret og kan arbejde selvstændigt med skriftlig pædagogisk dokumentation og planarbejde.
  • Du har kørekort og er indstillet på kørsel i minibusser året rundt.
  • Du vil gerne fysiske aktiviteter og udeliv sammen med borgerne og er fysisk robust til både gåture og friluftsliv året rundt.
  • Det vil være et plus, hvis du kan noget med musik i forhold til borgergruppen.
  • Du er en aktiv medspiller til et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø og bidrager positivt til gode relationer med og mellem kollegaer.
  • Du søger aktivt faglige drøftelser, også når vi er uenige. Du er ligesom os indstillet på, at vi løfter opgaverne i fællesskab og finder de gode løsninger sammen.
  • Du er loyal over for de fælles beslutninger i det pædagogiske arbejde.
  • Du kan arbejde i en fast struktur og skabe en høj grad af forudsigelighed for borgerne. Men du er også indstillet på hurtige skift og fleksibilitet i opgaveløsningen for at få dagligdagen til at gå op.
  • Du er indstillet på at møde en borgergruppe, hvor nogle borgere kan have svært ved forandringer, og som det kan tage lang tid at skabe en stærk relation.
  • Du er indstillet på, at der kan være udadreagerende adfærd fra denne borgergruppe.
  • Du er indstillet på at du komme igennem vores introduktion, hvorefter vi forventer du kan arbejde selvstændigt med den enkelte borger og herefter kan risikovurdere på det daglige arbejde.

Derfor skal du vælge os:Aktivitetstilbuddet Kileparken er en del af Borgercenter Vest, der tilbyder beskyttet beskæftigelse (SEL § 103 og § 104) til personer under folkepensionsalderen, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning. Vi kan tilbyde en arbejdsplads med en tydelig beskrevet kerneopgave. Vi har høj grad af faglighed og faglig udvikling, med et fokus på den enkeltes borgers udvikling og trivsel. Vi er en gruppe på 13 pædagoger og en studerende, der er organiseret i 4 teams omkring en borgergruppe på 33 borgere. Vi vægter teamwork højt og sætter stor pris på det kollegiale fællesskab samt den gode arbejdsplads for alle. Vi tilbyder ekstern supervision til personalegruppen.
Vi trives i forandringer og arbejder fortsat videre med udviklingen af det gode dagtilbud for målgruppen med fokus på medborgerskab, trivsel og læring for borgeren. Løn og ansættelsesvilkår:Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: 37, evt. 30
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Hvis du vil vide mere:Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Afdelingsleder, Rikke N Hansen på telefon 41890806 og mail [email protected]
AnsøgningKlik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Kopi af eksamensbevis skal vedlægges.

Ansøgningsfrist: 18.8.2019
Vi forventer, at samtaler finder sted torsdag den 22.8.2019
Om os:
Borgercenter Vest er en del af Voksen Handicap Aarhus Kommune. Vi er et center i vækst og udvikling, hvor du vil blive en del af et center med en høj faglighed og med et skarpt fokus på kompetenceudvikling. Vi sætter en ære i at inddrage borgere, medarbejdere og det omgivende samfund, når vi skal udvikle nye indsatser og tilbud.
I Borgercenter Vest arbejder med udgangspunkt i et Fælles Fagligt Fundament der gælder for hele Voksen Handicap. Det pædagogiske metodeafsæt er OCN, KRAP, ASK, Neuropædagogik og Åben Dialog. Derudover har vi i Borgercenter Vest ansvaret for specialet Autisme på tværs af Voksen Handicap. Vi vægter samarbejde højt og sætter pris på et godt og udviklende arbejdsmiljø med fokus på muligheder frem for begrænsninger. Vi er innovative og tilbyder gerne nye og utraditionelle løsninger og tilbud til vores borgere for at understøtte borgernes selvbestemmelse og livsmestring bedst muligt i et tæt samarbejde med borgerens netværk.

Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Tilst.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.7.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Tilst
  • Søndag den 18. august 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Tilst

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Tilst over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Tilst over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0
26. oktober 2024 0
25. oktober 2024 0