Børnekulturkonsulent til Børnekulturhus Ama´r

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København NV

Børnekulturhus Ama’r søger en ny kollega, der kan indgå i et stærkt team af børnekulturkonsulenter. Du skal supplere vores fagligheder og erfaring med udviklingen af kulturtilbud med børn og til børn. Børnekulturhus Ama’r er et forholdsvis nyt hus med rig mulighed for at udvikle forskelligartede tilbud til børn og deres voksne. Vores opgave er at drive huset ved at skabe fritidstilbud, familieaktiviteter, festivaler og projekter med skoler og børneinstitutioner. Vi laver projekter på tværs og benytter os ofte af lokalområdet, så kulturen når ud til endnu flere – også til de børn og familier, der ikke har tradition for at opsøge kulturtilbud.

Børnekulturhus Ama’rs fokus er mødet mellem barnet og den udøvende kunstner. Vi tror på, at kulturskabelse og kunst er essentielle elementer i alle børns liv, og at det er med til at danne dem som hele mennesker. Vi står for rammer, økonomi, projektledelse og formidling, men selve værkstedet og workshoppen skabes af barnet i fællesskab med husets eksterne kunstnere. Der er højt til loftet og uendelig mange muligheder – så længe dannelsesbegrebet og kunsten er i centrum.

Dine kollegaer er superskarpe, erfarne og driftssikre. Det skal du også være. Vi ønsker en kollega med humor, overblik, handlekraft og selvstændighed. Vi søger en, der kan hoppe mellem de langsigtede kommunale strategier og den kortsigtede afvikling af børneteater på lørdag. En der forstår administration som en base og ikke en forhindring. En der bliver inspireret og tør prøve nye kunst- og kulturformater af – med, for og af børn.

  • Du er en erfaren projektleder, der kan tænke strategisk og med sikker hånd kvalificere, koordinere og kommunikere de projekter, du har ansvar for.
  • Du har dokumenteret erfaring med fundraising.
  • Du har særlig viden om og netværk indenfor arkitektur, dans, teater, design eller billedkunst.
  • Du har en mellemlang eller lang videregående uddannelse.
  • Du er god til at motivere og sparre med kollegaer og god til at eksekvere og til at overholde deadlines.
  • Du leverer både på egen og kollagers projekter og afviklinger.
  • Du er fleksibel mht. arbejdstid – vagtplan der involverer aften- og weekendarbejde planlægges og flexes løbende.

Børnekulturhuset er den mindste institution i Amager Kulturpunkt på Øresundsvej. Vores naboer og tætte partnere er Amager Bio, BETA og Teater ZeBu. Vi er del af Kultur S, som er en af kulturenhederne i Kultur- og fritidsforvaltningen, Københavns Kommune.

Det er en 37 timers stilling til besættelse snarest i det nye år. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere information om Børnekulturhuset: www.bornekulturhusamar.kk.dk

Daglig leder Søs Vibeke Nielsen 3284 3211.

Søg via nedenstående link senest mandag den 2. december 2019
Vi forventer at holde samtaler den 11. og 12. december.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København NV.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.11.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • København NV
  • Mandag den 02. december 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i København NV

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i København NV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i København NV over tid

Dato Alle jobs som projektledere
29. november 2024 1
28. november 2024 1