Projektledere til Teknik- og Miljøforvaltningen med stærke kompetencer inden for realis...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København NV

Vil du være med til at anlægge Københavns rekreative rum?
Der er tryk på udviklingen i København. Teknik- og Miljøforvaltningen er en central aktør, og vi tager os af de fysiske forandringer i byen. Det er vores ambition at skabe verdens bedste storbymiljø og et unikt byliv i København.

Vi søger i alt tre projektledere, heraf en stilling i et barselsvikariat af seks måneders varighed. Du har stærke kompetencer inden for realisering af grønne og rekreative arealer i byen. Din opgave bliver at styre projekterne fra idéoplæg til færdigt anlæg.

Dine nærmeste kolleger er medarbejdere i enheden Park og Byrum. Vi arbejder for at etablere urbane rekreative rum, herunder parker, pladser, gårdhaver og naturarealer. Vi er p.t. i gang med en række spændende projekter, der sætter præg på byen og udvikler de rekreative muligheder, fx projekterne i Enghaveparken, Kulbaneparken og Naturpark Amager. Flere af vores projekter er relateret til Københavns skybrudsindsats. Nye projekter er på vej, og derfor har vi nu brug for flere kompetente medarbejdere.

Vi er dygtige sammen
Som projektleder i Park og Byrum varetager du bygherrerollen, og du fungerer som bindeled mellem de parter, du skal samarbejde med, både interne og eksterne interessenter, rådgivere og entreprenører. Du sikrer fremdrift, overblik, koordinering og faglig kvalitet.

Du kommer til at indgå i et tværfagligt team af projekt- og byggeledere samt udbudsjurister, og sammen varetager I projekterne i tæt dialog.

Du vil arbejde med

  • udbud og kontrahering med rådgivere og entreprenører
  • kontrakt-, økonomi og tidsstyring
  • politiske indstillinger
  • konstruktiv kommunikation med borgere, myndigheder og andre interessenter.

Vi lægger vægt på, at du arbejder selvstændigt, men samtidig forstår at indgå i et team af professionelle medarbejdere. Der bliver afsat tid til fælles læring og til, at du kan udvikle dig og opnå nye kompetencer.

Erfaren projektleder, der navigerer sikkert
Du er en engageret og dynamisk person med en uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør, arkitekt, landskabsarkitekt eller lignende med minimum 5-10 års erfaring fra anlægsområdet.

Du har projektledelseserfaring fra fx en offentlig virksomhed, en entreprenør eller en projekterende rådgivervirksomhed, hvor du har arbejdet med koordinering og styring af aftaler, tid og økonomi.

Vi ser gerne, at du har erfaring med at navigere i en politisk ledet organisation.

Det er en fordel, at du har kompetencer eller erfaring inden for:

  • projektledelse (fokus på tid, økonomi og kvalitet)
  • udbud og kontrahering af både teknisk rådgivning og entreprenørarbejde
  • projektering af rekreative projekter i urbane rum
  • projekteringsledelse og gennemførelse af projektering fra projektbeskrivelse til udbud
  • offentlig forvaltning og arbejde i en politisk ledet organisation
  • kommunikation og borgerdialog.

Du har personlig gennemslagskraft og mestrer naturligt samarbejdets mange facetter. Du opleves som imødekommende og konstruktiv og du kommunikerer direkte, åbent og inddragende. Du taler og skriver et flydende professionelt dansk, og du behersker IT-programmer på højt niveau.

Vi lægger herudover vægt på, at du har overblik og stærke evner med hensyn til at strukturere og prioritere opgaver undervejs i processen. Du kan agere fleksibelt i forhold til skiftende mål, og du er optaget af at nå i mål med blikket rettet fast imod faktorerne tid, økonomi, kvalitet og proces.

Et kompetent, udviklende og engageret arbejdsklima
Jobbet rummer mange udviklingsmuligheder og udfordringer, både fagligt og personligt. Vi lægger vægt på et uformelt og inspirerende arbejdsklima med fokus på læring og kompetenceudvikling samt samarbejde med gode kolleger.

Vi tilbyder dig en gennemsnitlig 37 timers arbejdsuge inklusive frokost, idet vi lægger vægt på et afbalanceret forhold mellem arbejdsliv og familie/fritidsliv.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst afhængig af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Er du blevet nysgerrig?
Hvis du har spørgsmål vedr. stillingen, er du meget velkommen til at kontakte enhedschef for Park og Byrum Simon Brückner på 2175 4780. Du kan læse mere om København Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen og Park og Byrum, der er en del af Center for Anlæg og Byfornyelse, på www.kk.dk og www.tmf.kk.dk

Søg stillingen via nedenstående link senest søndag den 1. december 2019.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
I Park og Byrum, Center for Anlæg og Byfornyelse, varetager vi bygherrerollen i kommunens anlægsprojekter og sikrer en effektiv projektstyring og udførelse af dem. Centeret hører under Byens Fysik, der er et af fire serviceområder i Teknik- og Miljøforvaltningen og omsætter årligt for ca. 600 mio. kr. Forvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.050 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 3 mia. kr.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København NV.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.11.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • København NV
  • Søndag den 01. december 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i København NV

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i København NV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i København NV over tid

Dato Alle jobs som projektledere
29. november 2024 1
28. november 2024 1