Oversergent til Basisuddannelsessektionen ved Center for Maritim Uddannelse og Skibssik...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederikshavn

Er du oversergent med de rette kvalifikationer og holdninger, og har du flair for at undervise, samt kan du lide at have med mennesker at gøre, så er her et spændende job som delingsinstruktør ved Center for Maritim Uddannelse og Skibssikkerhed (CMS).

Om os

CMS er underlagt 1. Eskadre og placeret i henholdsvis Bangsbo, Frederikshavn og i Hvims, Aalbæk, 20 km nord for Frederikshavn. CMS har i alt 62 medarbejdere.

CMS har ansvaret for uddannelser og træning indenfor en række grundlæggende maritime uddannelser og skibssikkerhed. Fokus er på M100 og M200 funktionsniveauer, men efteruddannelserne henvender sig bredt til alt personel i Søværnet. De fleste uddannelser foregår på CMS, hvilket vil sige enten i Bangsbo eller Hvims, eller i nærområdet, hvor de nødvendige undervisnings- og indkvarteringsforhold, f.eks skydebaner, skydesimulator, brandskrog, Damage Control Unit (DCU) og Chemical Trainer Unit (CTU) forefindes. For at imødese enhedernes behov gennemføres der i stigende grad en række uddannelser om bord på Søværnets enheder, såvel som CMS bidrager med Seariders til understøttelse af Danish Safety And Readiness Check (DANSARC).

Sektionen Grundlæggende Maritim Uddannelse består af to elementer. Elementet Søværnets Basisuddannelse (SBU) og elementet håndvåben/ maritime force protection samt bording (HV/MFP/BOR). Begge elementer er placeret i Frederikshavn, og vi søger en oversergent som faglærer og delingsinstruktør til SBU elementet med tiltrædelse den 01. juli 2020 eller snarest derefter.

SBU elementet består af en elementleder (chefsergent), en holdassistent (seniorsergent), en idrætsleder (seniorsergent), 6 oversergenter der alle er faglærere og delingsinstruktører samt en sergent, der fungerer som delingsinstruktør. Elementet refererer til sektionschefen for den Grundlæggende Maritime Uddannelse.

Vi kan tilbyde en spændende og dynamisk arbejdsplads med gode kolleger i et miljø med en uformel omgangstone, hvor du vil indgå i et element, der er karakteriseret ved god intern trivsel og kollegial støtte. Der er endvidere ud fra en anerkendende tilgang, fokus på personlig såvel som uddannelsesmæssig udvikling. Arbejdstempoet er sædvanligvis højt, og arbejdsopgaverne varierer i omfang og varighed.

Om stillingen

Du skal virke som faglærer ved de uddannelser, som elementet er ansvarlig for at gennemføre. Du skal desuden bidrage til videreudvikling, planlægning, gennemførelse og kontrol af undervisningen i tildelte fag. Du vil primært fungere som delingsinstruktør for de værnepligtige og marineelever, der skal gennemføre Søværnets 4 mdr. basisuddannelse – heraf vil 5-7 uger være sejlads. Der vil være perioder, hvor der er mulighed for afspadsering, kompetenceudvikling mv.

Du er uddannelsesmæssigt og fagligt ansvarlig overfor lederen af elementet. Du vil endvidere skulle virke som instruktør ved øvrige kurser ved CMS, samt deltage i øvelsesvirksomhed, primært for værnepligtige.

Som instruktør og faglærer får du et stort ansvar for at præge nye medarbejdere i Søværnet, i forhold til de normer og værdier der gør sig gældende.

Om dig

Du har en professionel og ansvarsbevidst tilgang til opgaverne, er initiativrig samt formår selvstændigt at igangsætte opgave- og problemløsninger. Du er en fleksibel ”team player”, der er i stand til at inddrage andres erfaringer og synsvinkler i relation til dit daglige virke.
Du er i stand til at formulere dig både i skrift og tale. Du kan bevare overblikket uden at overse detaljer, som er afgørende for helheden. Du kan arbejde struktureret med de fastsatte mål for vores uddannelser, herunder selvstændigt tilrettelægge uddannelsesaktiviteter inden for de givne rammer. Desuden besidder du eller har mod på at udvikle de følgende stillingsrelevante kompetencer:
Kommunikation og Motivere Andre indenfor udfaldsrummet Relationer.
Faglighed indenfor udfaldsrummet Stabilitet.
Fleksibilitet og Nytænkning indenfor udfaldsrummet Fornyelse.
Initiativ indenfor udfaldsrummet Resultater.

Vi ser gerne, at du enten har gennemført, eller efterfølgende tilegner dig følgende kurser; Skydelederuddannelse, Militær Fysisk Træner 1, og at du er i besiddelse af kørekort (kategori C/E), samt Transport af Militær Farlig gods.
Erfaring fra sejlende tjeneste ses gerne, men er ikke et ubetinget krav.

Er du for nuværende tjenestegørende i et andet værn, kan du også komme i betragtning til stillingen, forudsat at du er indforstået med at skulle overføres til Søværnet og gennemgå visse grundlæggende kurser, for at kunne forrette sejlende tjeneste.

Hvis du har en gymnasial uddannelse (STX, HHX, HTX eller HF), kan du senere som medarbejder i Søværnet søge ind på Søværnets løjtnantsuddannelse og blive officer i Søværnet. Læs mere om løjtnantsuddannelsen her (link: https://karriere.forsvaret.dk/uddannelse/soevaernet/lojtnant/)

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til chefsergent Henrik Legaard Hansen på telefon 728 55 111.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Thomsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected]

Ansøgningsfrist er den 24. maj 2020 og samtaler forventes afholdt kort efter fristen..

Stillingen er til besættelse 1. juli 2020.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om 1. Eskadre (1 ESK)
1. Eskadre omfatter spændende og alsidige arbejdspladser på sejlende enheder såvel som landtjenestesteder. De sejlende enheder er primært indsat i det Nordatlantiske område og løser en lang række af Søværnets nationale opgaver 24/7/365. Opgaverne er blandt andet overvågning, suverænitetshåndhævelse, søredning og fiskeriinspektion i det nordatlantiske og arktiske område. Andre af eskadrens enheder er beskæftiget med varetagelse af søopmåling i danske og grønlandske farvande samt sejlads med Kongeskibet. Derudover har 1. Eskadre to spændende landtjenestesteder underlagt, Center for sømilitær teknologi (CST), der varetager al teknisk uddannelse i Søværnet og Center for maritim uddannelse og skibssikkerhed (CMS), der varetager uddannelsen af værnepligtige og elever, samt uddannelse i røgdykning, brandbekæmpelse, CBRN, redningsmidler, fartøjstjeneste, force protection og medic uddannelser.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederikshavn.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.5.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Frederikshavn
  • Søndag den 24. maj 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Frederikshavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Frederikshavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Frederikshavn over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
25. december 2024 13
24. december 2024 13
23. december 2024 13
22. december 2024 13
21. december 2024 13
20. december 2024 12
19. december 2024 12
18. december 2024 12
17. december 2024 13
16. december 2024 13
15. december 2024 16
14. december 2024 16
13. december 2024 14
12. december 2024 14
11. december 2024 14
10. december 2024 13
9. december 2024 12
8. december 2024 14
7. december 2024 14
6. december 2024 14
5. december 2024 12
4. december 2024 12
3. december 2024 11
2. december 2024 7
1. december 2024 11
30. november 2024 12
29. november 2024 11
28. november 2024 10
27. november 2024 9
26. november 2024 8
25. november 2024 9