Drifts- og koordinationsbefalingsmand til Logistisk Vedligeholdelsessektion ved Air Con...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Karup J

Er du oversergent, og er fagudlært inden for teknik? Har du lyst til at arbejde sammen med et teknisk team af højt kvalificerede og meget dedikerede medarbejdere, og besidder du gode ledelsesmæssige kompetencer, flair for teknik og planlægning, så har Air Control Wing (ACW) muligvis jobbet til dig. ACW er kendetegnet ved en uformel omgangstone og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Om os

ACW er en geografisk spredt enhed i Danmark, som døgnet rundt, året rundt, overvåger, kontrollerer og indsætter fly til afvisning af krænkelser i dansk luftrum samt bidrager til gennemførelse af luftoperationer i både nationalt og internationalt regi.

I Logistisk Vedligeholdelsessektion er vi ansvarlige for at drive og vedligeholde alle ACW materielkapaciteter, der blandt andet omfatter radarenhederne i Skagen, Skrydstrup, Skalstrup og Bornholm. Derudover har vi et vedligeholdelseselement i Karup, der blandt holder vores operationsrum operative, og sørger for, at vores materiel er klar til internationale indsættelser.

I Logistisk Vedligeholdelsessektion er vi omkring 100 medarbejdere fordelt udover hele landet, stillingen er placeret ved ACW i Karup, og der kan forventes rejseaktiviteter indenlands ad et begrænset omfang.

Stillingen er hjemmehørende på Flyvestation Karup.

Arbejdsdagen i sektionen er præget af tillid, fleksibilitet og frihed under ansvar i tæt samarbejde med sektionschefen. Vi lægger vægt på en åben og ærlig dialog, og tilstræber at bringe hinandens kompetencer i spil på bedste vis.

Om stillingen

Som drifts- og koordinationsbefalingsmand kommer du i det daglige til at indgå i et lille ledelsesteam sammen med sektionschefen og sektionens næstkommanderende, og vil få til opgave at have tæt koordination med sektionens underlagte elementer.

Opgaverne er mangeartede, hvorfor du skal være i stand til at holde flere bolde i luften ad gangen, hvor løsningen af opgaverne kun kan gennemføres i samarbejde og koordination internt i sektionen. Opgaverne spænder bredt, og omfatter blandt arbejde omkring indsættelse af ACW kapaciteter i internationale operationer og øvelser, bidrag til kompetenceudvikling og styring af interne uddannelsesaktiviteter, samt bidrage til controlling og koordination omkring vedligeholdelsesstyring.

Du vil komme til at bidrage til sagsbehandling og planlægning i forbindelse med indsættelse af ACW operative kapacitet i tæt samarbejde med sektionens øvrige ledere. Og du vil ligeledes komme til at være det koordinerede bindeled mellem ACW og det udsendte bidrag i forhold til logistiske spørgsmål.

Vi har stor fokus på kompetenceudvikling af vores medarbejdere. Du vil derfor få tildelt opgaver i forbindelse med tilrettelæggelsen af uddannelseskoordination og kompetenceudvikling for hele sektionen. Og du vil komme til at støtte den enkelte samtaleleder i dennes udvikling af egne medarbejdere.

Det er vigtigt, at enhedens tildelte materiel er vedligeholdt og brugbart med henblik på den tekniske drift. Det tildelte materiel skal til enhver tid kunne indgå i varetagelsen af den nationale opgaveløsning, der omfatter luftrumsovervågning og trænings- og øvelsesaktiviteter samt indgå i internationale operationer. I den forbindelse vil du skulle bidrage til sagsbehandling og controlling i forbindelse med vedligeholdelsesstyring, kvalitetsstyring og driftsplanlægning for hele sektionen.

Stillingen giver gode muligheder for personlig og faglig udvikling, og du får samtidig mulighed for at have stor indflydelse på din dagligdag.

Du skal ligeledes være forberedt på at deltage i trænings- og øvelsesaktiviteter samt eventuel udsendelse i internationale operationer.

Om dig

Du er oversergent eller en erfaren sergent der er vurderet egnet til udnævnelse.

Det vil være en fordel, hvis du tidligere har beskæftiget dig med planlægning og tilrettelæggelse af faglig vedligeholdelse, og har en god forståelse for vedligeholdelsesplanlægning i Forsvaret under anvendelse af blandt andet SAP/DeMars. Det vil også være en fordel, hvis du har erfaring med instruktørvirke samt uddannelse/udvikling af medarbejdere. Vi søger derfor en medarbejder med en faglig relevant uddannelse såsom elektronikmekaniker, datatekniker eller eventuelt flymekaniker.

Du har lysten til at have et selvstædigt ansvar, og har erfaring med at lede medarbejdere inden for det tekniske område. Du er gennemslagskraftig som mellemleder og har en anerkendende tilgang til ledelse, således du konstruktivt kan benytte dine kollegaers faglighed i opgaveløsningen.

Som person er du åben for nye udfordringer og opgaver samt løsning af disse i tæt samarbejde med sektionens ledere og medarbejdere. Du er drevet af et højt faglig engagement, du arbejder struktureret og er god til at prioritere dine daglige opgaver.

Du er god til at planlægge, er helhedsorienteret og du lader dig inspirere til nye udviklingsretninger i din opgaveløsning. Du har fokus på det gode samarbejdsmiljø, er proaktiv og følger selv dine opgaver til dørs. Du har gode diplomatiske evner og kommunikative evner både i skrift og tale. Du går op i at være på forkant med ting, som har indflydelse på dit arbejde.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan søges af en erfaren sergent med et godt udviklingspotentiale. I så fald vil aflønningen ske i henhold til stillingens lønniveau og der vil blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING:
For yderligere oplysninger vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefen for ACW Logistic Maintenance Section, major Carsten V. Højmark via mail: [email protected] eller på telefon 72 84 50 75.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected] eller telefon 72 81 96 96.

Ansøgningsfristen er den 24. maj 2020, og ansættelsessamtaler afholdes umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Karup J.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.5.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Karup J
  • Søndag den 24. maj 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Karup J

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Karup J over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Karup J over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
26. november 2024 11
25. november 2024 12
24. november 2024 12
23. november 2024 12
22. november 2024 12
21. november 2024 12
20. november 2024 10
19. november 2024 10
18. november 2024 10
17. november 2024 10
16. november 2024 10
15. november 2024 10
14. november 2024 8
13. november 2024 8
12. november 2024 9
11. november 2024 8
10. november 2024 8
9. november 2024 8
8. november 2024 8
7. november 2024 8
6. november 2024 8
5. november 2024 7
4. november 2024 7
3. november 2024 9
2. november 2024 9
1. november 2024 9
31. oktober 2024 9
30. oktober 2024 10
29. oktober 2024 9
28. oktober 2024 9
27. oktober 2024 10