[xxxxx] søger en kaptajn med operativ profil og lyst til nationale operationer til alsidig operativ tje...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Landsdelsregion Øst søger en operationsofficer med operativ baggrund til regionsstaben. Har du lyst til at arbejde med nationale landoperationer, primært planlægning, og er du en erfaren leder, som arbejder selvstændigt, er ansvarsbevidst og har helhedsforståelse, så er du måske en del af vores team.

Om os

Landsdelsregion Øst er en selvstændig niveau III myndighed under Hjemmeværnskommandoen med domicil i Kastellet i København. Landsdelsregionen er operativt underlagt Forsvarskommandoen med direkte operativ reference til Hærkommandoen. Vi har fokus på nationale operationer, og vores geografiske ansvarsområde dækker hele Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.

Regionens primære opgave er at støtte Forsvaret samt løse, varetage og koordinere militære opgaver i regionens ansvarsområde. Regionen indgår som en af komponenterne i totalforsvaret. Ligeledes koordinerer vi den samlede militære støtte til samfundet i forbindelse med f.eks. naturkatastrofer, ekstremt vejr og terroranslag.

Regionen har et tæt samarbejde med Hjemmeværnskommandoen, Forsvarskommandoen, Hærkommandoen, Politiet og øvrige myndigheder inden for samfundets samlede beredskab.

Om stillingen

Som operationsofficer (G5) i er du ansvarlig sagsbehandler for udvikling af Landsdelsregionen Øst operative plankompleks. Du vil være ansvarlig sagsbehandler for Landsdelsregionens Øst planlægning af skarpe indsættelser i rammen at nationale operationer samt til støtte for forsvaret og samfundets øvrige sektorer.

Du deltager i uddannelse af regionens plancenter og støtter G7 indenfor planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af Landsdelsregion Øst større øvelsesmæssige aktiviteter, stabsøvelser og studieperioder. Du leder operative planlægningsgrupper i større såvel som mindre planlægningsopgaver, hvor du anvender den operative overvejelsesmetodik og Hærens føringsvirksomhed.

Stillingen indebærer begrænset direkte kontakt med regionens frivillige hjemmeværnssoldater. Det betyder blandt andet, at tjeneste på aftener og i weekender forekommer i begrænset omfang

Om dig

Du er kaptajn/kaptajnløjtnant og har gennemført Føringskursus, VUK eller VUT-I/L. Er du erfaren premierløjtnant og uden gennemført Føringskursus, vil du i så fald kunne indgå en uddannelsesaftale og i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Du antages at have en bred erfaring fra uddannelse af Hærens eller Hjemmeværnets enheder. Du har gjort tjeneste som underafdelingschef eller ækvivalerende lederstilling ved Hærens skoler / Hjemmeværnsskolen, og du har gerne erfaring fra stabstjeneste i en distrikts-/bataljons- eller regions-/brigade-/divisionsstab. Du har været udsendt i international tjeneste.

Du skal ville ledelse, uddannelses- og operativ planlægning og evne at møde de frivillige, hvor de er.

Det forventes af dig, at dit virke kendetegnes ved en høj grad af initiativ, analytisk tænkning, selvstændighed, ansvarlighed og samarbejde. Du skal være åben over for forandringer og ledelsesmæssigt kunne navigere mellem både ansatte, reserven og frivillige. Du skal kunne formulere dig skriftligt i både stabsskrivelser og operative befalinger.

Du mestrer Hærens føringsvirksomhed og overvejelsesmetodik (FR III), og befinder dig godt som leder af/deltager i operative stabsarbejder. Du er rutineret i at udarbejde 5-punktsbefalinger og forestår ubesværet koordination på tværs af myndigheder. Dine analytiske evner er meget gode og du forstår at afveje fordele og ulemper ved operative løsninger på baggrund af chefens direktiv og kriterier.

Til ansøgningen bedes du som minimum vedlægge seneste bedømmelse. Du kan læse mere information om Landsdelsregion Øst på myndighedernes hjemmeside og på Facebook. Dit ansættelsesområde bliver Storkøbenhavn idet det faste tjenestested afklares i fm. ansættelsen.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 4 som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschefen, major Peer la Cour, på telefon 7221 7243, mail [email protected].

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent kaptajn Thomas Søren Eskebjerg Krog, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9159.

Ansøgningsfristen er den 8. januar 2023 og samtaler forventes gennemført løbende.
Stillingen er ledig til besættelse den 1. marts 2023. Ansættelsesdatoen vil blive endeligt koordineret i samarbejde med afgivende chef.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

OM LRGNE - Landsdelsregion Øst er en selvstændig niveau III myndighed under Hjemmeværnskommandoen. Landsdelsregionen refererer operativt til Hærkommandoen. Vi har fokus på Hjemmeværnets frivillige og nationale operationer. Vores geografiske ansvarsområde dækker hele Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. Regionens primære opgave er at støtte Forsvaret samt løse og varetage Hjemmeværnets militære kerneopgaver. Vi koordinerer militære opgaver i regionens ansvarsområde og indgår som en af komponenterne i Totalforsvaret. Regionen har desuden ansvaret for det daglige og lokale samarbejde med de øvrige sektorer i samfundets beredskab, hvor politiet ofte er vores tætteste samarbejdspartner. Regionen har derfor et tæt samarbejde med Landsdelsregion Vest (Jylland og Fyn), Forsvarskommandoen, Politiet og øvrige myndigheder inden for samfundets samlede beredskab. Regionsstaben har ca. 40 civile og militære medarbejdere og består af Operations-, Planlægnings- og Uddannelsessektionen (G3/5/6/7), Efterretningssektionen (G2), Informationsoperationssektionen (G9)

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.12.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • København K
  • Søndag den 08. januar 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i København K over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0