Fagligt stærke socialrådgivere søges til Herlev Jobcenters Ressourceafklaringsteam.

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herlev

Vi søger nye kollegaer som har lyst til at blive en del af et ambitiøst team hvor mottoet er: "Vi TROR på det!"
Vi tror på det vi kan og vil, vi tror på hinanden og borgerne og vi tror på at alle kan bidrage på arbejdsmarkedet!

Ressourceafklaringsteamet beskæftiger sig primært med aktivitetsparate borgere over 34 år, ressourceforløb og integrationsområdet. Teamet er tværfagligt organiseret og består af socialrådgivere, virksomhedskonsulenter og mentorer.

I vores daglige arbejde er vi inspireret af resultaterne fra flere STAR-projekter, hvor arbejdet med borgerne tager udgangspunkt i to centrale evidensbaserede holdepunkter for hvad der virker i indsatsen for udsatte borgere, nemlig:
  • Virkeligheden virker - det at komme ud på en ordinær arbejdsplads med kolleger og meningsfulde opgaver løfter borgeren tættere på job.
  • Medarbejderen virker - en tillidsrelation til en primær kontaktperson, der tror på borgerens jobmuligheder og øger chancerne for at komme i job.


Indsatsen tager udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, ønsker og interesser sammenholdt med den lokale arbejdsmarkedsbalance, så vi laver det gode match mellem borgerne og virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft.

Derfor søger vi kollegaer, der er indstillet på at arbejde som rådgiver med myndighedsdelen og have kontakten med virksomheder med henblik på at sikre, at borgeren kommer i et kontinuerligt virksomhedsrettet forløb, der skal munde ud i lønnede timer og/eller ordinært arbejde.

Vi forventer, at du:
  • Er uddannet socialrådgiver eller formidler og har meget gerne erfaring fra lignende jobs
  • Har et godt kendskab til arbejdsmarkedslovgivningen og det beskæftigelsesrettede arbejde i et jobcenter
  • Har lysten til, og gerne erfaring med at arbejde virksomhedsrettet og tværfagligt
  • Formår at italesætte borgerens ressourcer og er god til at være kreativ for at forbedre borgers livssituation
  • Er udviklingsorienteret og vil bidrage med nye tanker og ideer i et team i proces
  • Er fortrolig med brugen af IT og har høj datadisciplin i det daglige arbejde med borgere
  • Kan navigere, skabe struktur og prioritere opgaverne i en travl hverdag
  • Har gode relationelle kompetencer og formår at kommunikere præcist og forståeligt på skrift såvel som i tale
  • Ikke er bange for at agere myndighed herunder forvalte regelsættet med blandt andet ret og pligt og sanktioner


Derudover vil det være en fordel, hvis du har kendskab til Fasit, Mediconnect og NFS, som er de IT-systemer, vi benytter i det daglige arbejde.

Dine opgaver vil blandt andet være:
  • Opfølgning på borgerens forløb, med klare jobmål, planer og CV, og tilbud efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
  • Beskæftigelsesrettet motivationsarbejde
  • Opsøge virksomheder herunder etablere småjobs og praktikker samt opfølgning på disse
  • Varetage flere roller i dit samarbejde med borgeren herunder; det virksomhedsvendte arbejde, mentorarbejde, samt myndighedsarbejde
  • Iværksættelse og koordinering af parallelle indsatser via andre fagforvaltninger og sektorer
  • Klargøre sager og forelæggelse af disse til rehabiliteringsteamet


Vi tilbyder:
  • Engagerede og dygtige kolleger
  • Flexordning
  • Godt arbejdsmiljø, med en uformel omgangstone og en høj grad af motivation for arbejdet
  • Introduktionsprogram og oplæring
  • Stor indflydelse på, hvordan arbejdet tilrettelægges og udføres i praksis.
  • Skønne kolleger med engagement og stor social faglighed, hvor der altid er plads til smil og grin.
  • En arbejdsplads, hvor faglige kompetencer og kvalitet i samarbejdet med borgerne er i højsæde.


Ønsket tiltrædelse:
d. 1. oktober 2021 – gerne før.

Arbejdssted:
Center for Job, Uddannelse og Borgerservice, Herlev Hovedgade 90, 2730 Herlev

Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig
lønfastsættelse sker efter principperne om ny løn.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Teamleder Aysel Demir tlf. 24231992. På grund af ferie dog først fra d.30.07.21.

Ansøgningsfristen er søndag d. 15.08.2021. Der afholdes jobsamtaler torsdag d. 19. august 2021. Der kan være behov for 2. samtale efterfølgende.

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Herlev.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Herlev
  • Søndag den 15. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Herlev

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Herlev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Herlev over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 3
30. november 2024 3
29. november 2024 3
28. november 2024 2
27. november 2024 2
26. november 2024 2
25. november 2024 2
24. november 2024 2
23. november 2024 2